Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når kyllinger, ællinger eller gjæslinger kommer ud af ægget, skal de snaret mulig puttes gjennem et bukseben eller et afklippet strømpeskaft. Så kan rovfuglene slet ikke se dem. Skjellerup v. Nyborg. N. Madsen Vorgod.
I 1813, da vore kyrasserer lå i Holsten, var der en bondegård, hvor mange af karlene søgte til, fordi der vankede sådan god æggekage. Så en dag var æggene gået med. »Nu skal jeg snart skaffe nogle«, sagde konen og løb ud i en lade. De ventede noget, men konen blev ude. og der var en farlig kaglen. Så gik én ud for at se, hvad det kunde være. Det var...
I Vildbjærg tæt ved kirken boede en mand, de kaldte æ Heldhoved. Et kvindemenneske kom en dag gående, og da kom der et æg trimlende ned ad hans agre fra en gård vesten for præstegården. Hun bandte på, at hun kuude ikke forstå, hvordan det havde sig. »Nu er der hekseri ved det igjen. Det er Niels Kristians (æ Heldhoveds) kone, der er på spil, den...
Når en kvie skal blive en god malkeko, skal man, første gang man malker den, malke de første dråber i et æg, på hvilket eudeu er kuust så meget, at der er plads til nogle dråber mælk. Derpå skal man give kvien ægget at æde. Lars Frederiksen.
Når en nybærne ko malkes forste gang, ledes en stråle af hver patte i et råt æg, på hvis skal er hugget et lille hul. Under malkningen læser kvindfolket Fadervor tre gauge, men jævnt (sagte for sig selv). Dernæst stryger bun et kors over yveret og siger: Jeg ønsker, jeg må få god beld med dig og godt smør, hver gang jeg kjæinei. Så i Jtsu velsiguede navn...
Man tager et æg, og slår hul derpå ved at støde det mod koens højre hornspids. I dette hul malker man blot en dråbe mælk af hver patte, og derpå indgiver man koen ægget med mælken, for at hekse ikke skal tage smørret. P. Jensen.
Når en ko fik kalv, skulde den have en æggeskal fuld af dens egen mælk og ægget med. Dernæst blev der lagt en saks over kors over døren, og så kom der en jønnål i mælkespanden, når den første gang blev malket. Johanne Marie Jensdatter, Jerslev.
Nytårsaften skal det hvide af ægget kastes i et glas vand og stå urørt, derefter kau man se dc-us ansigt, man får tit ægte. J. B.
Det er temmelig almindeligt på denne egn, at så snart en ko har kjælvet, malkes hun straks i en æggeskal, og begge dele, både skallen og ægget, indgives koen. Første gang den malkes efter kælvningen, lægges stål, f. eks. en halvt oplukket lommekniv, i mælkespanden. Lars Jørgensen Duelund, Lakkeudrup.
Min bedstemoder var en gang nede at brænde mile i Røgind skov. Hendes mand, Peder Storgård, var den gang skovfoged og kom siden til at bo i Pesendal. Da kom der en kone til hende og sagde: »Du har det sågu da så strængt, men a har ingen ting at gjøre dig godt med andet end dether æg, vil du have det?« Så ønskede hun hende al lykke med hendes brænden kul...
Man bryder eller gjennemstikker skallen, når ægget er ædt, ti kunde tryllere gjøre meget ondt dermed, og at det ej kom nogen til gode. Vist nok. Så længe æggeskallen er hel, kommer ej ægget maven til gode. De vulgi erroribus.
Når man, uden selv at vide det, har det første æg, som en sort hønneke har lagt, i sin lomme, kan man, ved at gå i kirke en skjærtorsdag, se, hvilke af konerne fra sognet der natten forud har været til heksesabbat på Bloksbjærg; de skal nemlig i kirke og har hver en strippe på hovedet, men kuu den med ægget kan se stripperne. Nu var der eu karl et sted,...
I Valløby i nærheden af kirken boede for en 50 år siden der, hvor høkeren nu bor, en mand, som hed Niels Jensen. Han havde en søn, som tjente i én af udflyttergårdene. Da drengen en skjærtorsdag skulde gå til alters, vilde konen i gården, hvor han tjente, og en pige dér, have at vide, om der iugen hekse den dag kom i kirke. Til den ende stak de det...
Hønnikeægget skal være lagt skjærtorsdag morgen, og dreng eller pige må ikke være konfirmeret. De må passe at gå af kirken, før tjenesten er forbi, da heksene ellers vil hævne sig på den, der har ægget, men de kan ikke gå ud, før alt er til ende. A. C. P.
da.etk.DS_07_0_00203
En røgter, Kristen Degn eller Potte-Kristen fra Mollerup havde »den hvide hest«, den var husbond for Cyprianus, sagde han. Han havde og Cyprianus, men den måtte a ikke få lov at læse. Han lærte mig, hvordan en skal gjøre sig usynlig, det var efter den hvide hest, sagde han. En skulde gå op til en ravnerede. Det første ungerne kommer ud af ægget, så er de...
Jens Elsø og Else Overgård, var nogle slemme hekse. Der stod et bål ild på bordenden og brand, og det var der mange der så. Ole Bro og hans fader var først kommen forbi. Ole siger: »Fader, sikke ild der brænder.« »Hold din mund, det kommer ikke dig ved.« En gang vilde han alene der hen. Da kom der en stor bånd og skyggede for vinduet, så han kuude ikke...
Er der andre ting stjålne, tager man ligeledes i tyvens navn et nygjort hønseæg og lægger i glødende aske. Så snart tyven er kommen, slår man ægget itu. Jørg. H.
En gammel mand i Sønder-Harridslev, Simon Ottosen, han havde sådant uheld på kreaturer, øg og køer. Så kom der en gammel Finlap der ind, og han sagde: »I har en slet lykke, faer.« Det vilde manden ikke høre, meu konen gav sig i snak med ham om det og fortalte, at de kunde trække øgene til vand om afteuen, og så kunde de ligge stive i båsene om morgenen....
Der kom en Finlapper ind hos en svær gårdmand i Saltum, der hed Niels Jonsen, han var fæster til Lundegård. I samme øjeblik stod han i hans pæne klæder og vilde hen øg sige sig gården fra. Finlappen vilde have lov at ligge der om natten. Så siger han: »A, lille fatter, hvor skal I hen?« Ja, det var så galt, han var så fattig og vilde hen og sige sig...
For ca. 60 år siden levede i Lykkeby en kone, som havde stjålet et guldhovedvandsæg fra en af naboerne. Kort efter blev hun meget syg og vedgik tyveriet for sin mand samt bad ham, hvis hun døde, at give det stjålne tilbage. Manden var ikke videre glad ved at gå det ærende, og da konen døde, lagde han, uden at nogen mærkede det, ægget i kisten ved...
