Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
At det skulde være ondt tegn, om én hare løber over vejen for den rejsende. Årsag til denne overtro. Haren elsker ørken steder, hvilke ere farlige. De vulgi erroribus.
Jeg kjender dem i Odense, som bilder sig ind, at deres svinesti er forhekset af årsag, for der tid efter anden er død syv store svin, men som det altid er ved samme tjenestefolk, så troligt, at de ere svæltede ihjel. j. b.
Mine forældre havde det i lang tid så strængt med at få smør, at der var ingen mulige ting, der vilde hjælpe. Så måtte min fader til sidst hen til en klog mand for at søge råd, og det fik han også. Han skulde bare gå ud på sin mark deu og den morgen tidlig, den første han så vilde møde, var et fruentimmer. Hende skulde han se at få givet et slag i næse...
I den dal, der løber sønden om Gudum Moster, boede en kone i et lille hus, som hed Hølled, og hun kaldtes BlankStine eller Messing Stine, fordi hun altid havde væggene overhængt med små stykker messing og andre blanke sager. Der sagdes, at hun sad hjemme og malkede Kloster køer med to strikkepinde. Vist var det, at de på Kloster ikke kunde malke andet...
En præst havde en avlskarl, og hver morgen, når han vågnede, var han så træt og havde så ondt i lænderne, det værkede i hans ledemod, som om han havde haft det sværeste arbejde. Så søgte han råd hos en klog mand, der sagde ham årsagen til sygdommen. Det var nemlig præstens kone, som kastede søvne på ham, og ved at lægge et heksebidsel på ham skabte ham...
Ane Olesdatters søn Jens Hansen, tjener og gartner på Tyrrestrup, var kjæreste med Maren Kristensdatter. Men dette stod ej Ane Olesdatter an, da Maren dels var fattig, dels uægte født, hvorpå der i de dage hvilede mere vanære end nu. Por at forhindre dette kjæresteri og få Maren fra Tyrrestrup, forgjorde hun hende, så hun blev krøbel i hænderne. I hendes...
En pensioneret ridefoged fortalte min fader, at det slet ingen kunst var at gj^re levende bier. Han havde kjendt en mand, som øvede denne kunst og lavede bier til tusender. Men da han blev båren til graven, kom alle bierne i store sværme og sang i luften: »O Jesu, sødt at mindes dig!« Af den årsag lod han det være. Manden boede ved Åbenrå, hvor min fader...
Påden nordre side af torvet i Ribe ligger et gammelt hus, som nu ejes af drejer Frantsen, men for omtr. 250 år siden beboedes af en gjæstgiverske ved navn Maren Splids. En dag kom en bonde fra Astrup sogn til staden for at betale sin skat på amtshuset, men af pengemangel havde han taget et læs korn med, som han vilde sælge for dermed at betale. På torvet...
En løverdag i høhøstens tid indtraf foraudring i vejret, just som Mads i Rettestrup med sine folk var i færd med at age høet i hus. For nu at få sa meget tort hø hjem som mulig undlod Mads at sætte høet sammen på stænget, men lod blot folkene kaste det op over bjælkerne, og det sidste læs kjørte man iud i portrummet og lod det stå der. Imidlertid var det...
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
Niels Blankenhjærg, som a gik til præst med, han kom efter det ud at tjene til Vester-Vinkel i Hove. Om sommeren, det var besovejr, da heste der en sort ko, så snart solen skinto igjennem, og de andre fulgte efter, så drengen døjede ondt med det. Han skulde nu ligge nede ved åen og passe på høvderne, og der finder han et æg, som han tager og stikker i...
