Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Holmboerne det er sådan nogle sære folk. De samles jo gjærne i kroen hver aften, og så kom der én ind til dem en afteu, og han sad og skultrede og klagede sig. A æ så illd tepas! siger han. Det var netop et grimme regnvejr i de dage. Så spurgte de ham om, hvad han var så ilde tilpas for. Jå, de ka jo et hjælp å sæjj ed, men han blev jo lige godt ved...
Lever af en hane og ikke af en svane, svanen er hvid, til en pige får jeg sat min lid, jeg vil onske at være udi hendes kammer foruden al klammer, ikke for min ære at spilde, men for at tale med hende, så meget som jeg vilde, hun gav mig et forgyldent skrin. Skrinet i mit hjærte står, der står tre bogstaver åpå. Det ene er et E, jeg vil hende gjærne med...
Enten får en en træskofuld vand beller også en lus åpå sig inden aften. Om den, der nyser på fastende hjærte.
Vil man vågne til bestemt tid, skal man lægge lige så mange lavrbærblade under sit hoved, som man vil sove timer. A. E. Jakobsen.
Efter 22. Remse om pigerne i Gassum by. Der begyndes ved den østre ende af den, og der gåes solret om. Jeppes pig' hun bærer så møj wand. Mikkel Lassens pig' lober gal for mand. Lad'fogdens1) pig' hun riier i såel. Per Lassens pig' bagger pandkagger te djer ka el. Jesper Bolses pig' hun skider i hende hows. Ilanses pig' hun bærer et ud i en pows. Mads...
Nee kukkeri kukker åpå bor kwest, så blywwe de manne pigger lakke de or.
Mas Røkejj wa jej gång tjyr te Lokken mæ i uskor hest å i nån hest få wan. De wa dej gåwg dæ wa kommen sæ månner uwl hære; frå Narre å Swæng. Så da haj tjyr hjæwi å wa kommen noo e tag frå Lokken, kam dæ trej uwl etter ham. Haj jaw te å spentj frå å kåst sæ åpå de jenn hest å let de uskor hest blyw tebåg. Noo etter de haj vvar kommen hjem, kommer de...
En gammel væver her ovre i Sabro Bjørnkjær, der før havde været gift, var henne at bejle til en pige, x) Livstykker af læder og lat o: lærred. 2) To kjøbelivstykker og to blå uldne. der lied Rikke, som opholdt sig i Bødkergården. Da han nu kom ind, sagde han: "Kunde du ikke have lyst til at ville gifte dig med mig, Rikke?" Hun svarede: "A véd et missel...
Der var en mand, der boede i Teglgården, en bitte herregård imellem Buderup og Skjørping, og han havde givet sig Fanden i vold. Men Fanden var gået ind på den akkord, at han nok skulde vise ham et tegn, før han kom og tog ham, sådan at han kunde være noget belavet på rejsen. Så var det en søndag morgen, hans pige skulde hen og hente hans søndagsklæder...
Den gang, de gjorde hovning, da var der en forvalter på Buderupholm, der var så slem imod bønderne ved at tage tienden på ageren. Nogle af dem blev da enige om at slå ham ihjel, og det blev også udført oppe ved chansseen imellem Hobro og Ålborg ude i heden. Han gik jo igjen og gik og skreg og skrald ved nattetid. Enten der nu var betaling bøjen ud for...
Ry møllerkone hængte sig inde i kakkelstuen - de gi. havde ikke anden storstue. Hun var ved at stryge tøj, da hun gjorde det. Pastor Wenzel kunde gå hjemme i sin stue og mærke det, og så sagde han til hans døtre: "Der kommer snart bud fra Ry mølle." Han blev buden til begravelsen, og lykkelige var de, at de havde ham med. Bæsterne havde ondt ved at slæbe...
I gamle dage var der på Linderumgårds mark i Ugilt sogn et stort krat, hvori en rover opholdt sig, der kaldte sig StærkeOlger eller Stærke-Ole. Han røvede og plyndrede, hvor han så lejlighed dertil, men især var han bekjendt for at efterstræbe svangre koner. Derfor rustede mændene sig en gang, slog kreds om den hele skov og fangede ham, men da de havde...
De wa i oren imæld syw å fjåwten, to Ængelsmændeu lo mæ de Hood hæe we Sams, å så k«em dær en boe i låånd å taw i drærig, dæ wa uui i marken å molk de kow. Dænd stue tæt ve hawfl åpå Øørbø; mark. Så taw di båe dræ?igi å nuelken mæ dom om huer. Drængi fåstowe slæt eki å ou;r ow, hwa di sa te ham. Mæu så hæn imo åwteu sat di ham i loond igjen å ha føldt...
Dææ, hwå Majum sy no ær, hå dæ nåk wåt en går en gå;;g, som kaldtes Freglund. Mæn dæn sak mæ hiele sin mark, å de gik nåk søen te, ætte hwa dæ fåtælles: Falken poogå/z di sænd baj te præjsten, om han vild komm å beræt en syg. A præjsten han kam; men da han kam e//d i stowen, å bløw vist hæn te sæmgen, hwå dæn sygg skuld væær, så wa dær et ed syg mennisk,...
Dænd gang dæ skuld bøgges en kjærk i Torop soivn, så war ed et mennengen fræ begjøndelsen o, te dænd skuld å wot bøgged dææ, hwå dænd no ær. Di wa we å begjønnd å bøg åpá en æd ååndt stæj, hwå de no war dær æ måski engen, dæ wed de no, men nåk ær ed, dææ ku di engen kjærk fo bøged, få de faldt n/er om nætten, de dæ bløw bøgged åp om dawen. Så west di...
De war jej gång i min faers faers fårfders ti, da tient en piig i Slustrup i Skiivom sown, hun war hællens frå e bette huws nier i Aste. De wa no såent om ætierowe. Dæj ghng hon kam wæjsten får Skjowthåldt, tendt hon : <Dæssom dær no endda ha waer nowwen å wor øeg hæær hænn i hien, så kuj a få rii hjæw<. De wåår så hælder endt swe lænng, forri hon...
Svend Felding skal have beboet Akjter, men var skriverdreng fra forsten af. Der var en ellekjælling i et morads, og en trold i en banke inde i skoven ved siden åpå. De to var kommen i trætte, og så kom ellekjællingen til Svend en aften, han gik uden for, og bad ham hjælpe hende at fælde trolden. Så flyede hun ham et sværd, men det var for tungt, og så...
Den gamle Villads her i Ersted - han boede i den allervesterste og sønderste gård - det var sådan en heksemester, og han kunde komme deher bjærgmænd og ellefolk i tale, når han vilde. Så boede der en bjærgmand ude på hans mark i en o bakke, der hedder Kringelbjærg, sønden for vejen til Arestrup, der er en grusgrav i den nu, og ham kaldte de...
