Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når man forst og på én gang ser en standende stork, en flyvend' vib' og en skinnend' harve, en gangend' plov og en spillend' hvid ålam, så bliver man let.
Når en edderkop spinder ned for ansigtet på én, spår det lykke. Marie Fink, Bøffelkobbel.
Det er godt, når man først på året ser: en føl, dæ vænner æ 'en, å en frø, dæ vænner fræ 'en. Erslev. H. Th. Nybo
Der er lykke ved at se om foråret: en flywend' vib' å eu ståend stork, en skjennend karre å en drywend' plov å en hvid ålam i æ fooste (i fårestien). H. Th. M.
Først om foråret skal man se: En flyvend' tiend' viib og en drivend' plov og en ståndend' stork og en gåend' sæd'mand og et føl, der vender æ én, og en frø, der vender fræ én og et hvidt ålam. Mors.
Et varsel for god lykke er det første gang om foråret at se: Viben flyww, ploven dryww, harven gå, storken stå, N. Kr. Pedersen, Gr.
Det er godt første gang at se: en standend1 stork og en flyvend' vib1, en spillend' føl og en hvid ålam. .1. J., M.
Folketro om juledag, steffensdag og nytårsdag. 1. Det er slemt at komme fastende til kreaturerne julemorgen og nytårsmorgen. Bedst er det, om man julemorgen kan fa æbler, ti sa bliver der dygtig med frugt næste år; og nytårsmorgen er det bedst at få blodpølse, det giver nyt blod og frisk mod. Men værst af alt er det at ga spisende ind i stalden, ti sa...
Byhyrden fik foruden hans korn af mændene tre æg for hvert ålam, han kom hjem med, og to æg for et vædderlam. Dernæst fik han et halvt pund tov af hver fire får om efteråret, når de klippede, og så julerente, der hvert sted bestod af en julebaj, et lår og en pølse, en flaske (o: en kovse) godt øl og et fjerdingkar malt. Kornet var to skp. rug af hver...
Hver dag skulde en gårdmand fly en knægt med hjaer, som det kaldtes, og det gik på omgang. Det var snakken, at de skulde med hjaer den og den dag. I forårstiden var det uheldigt for knægten, da havde han snart mere, end han kunde regjere, for da gik hjorden og var beskjæftiget med hele tiden at bære lam hjem. Han gik med hans lammetjald. Sådan kaldtes et...
Nede i Højslev sad nogle og svirede og bandte og spilte kort, og det regnede og blæste og var ondt vejrlig. En af de villeste til at bande blev pistræugt og skulde ud at hælde hans vand fra kartoflerne. Da han nu kom ud i gården, så han en person, der stod op til en vogn. »Hvad står du her efter?« det var, som han kunde bande, ikke vejrlig at stå her...
