Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om en herremand på Rask i Hvirring sogn fortælles, at han undertiden besøgte Djævelen i hans bolig. En sildig aften kom ordre til kusken at spænde for kareten. Herren, fruen og flere satte sig op, og da kusken spurgte, hvor han skulde kjøre hen, svarede manden: "Følg den sorte hund." Vejen var bred og jævn, og det varede ikke længe, før de holdt for et...
I Hedegård i Bindslev boede en klog mand. En søndag var han gået i kirke og havde glemt at lukke sit skab, hvor han havde sine bøger. En karl, som bemærkede, at skabet var åbnet, kikkede i bøgerne og gav sig til at læse i dem. Uheldigvis kom han også til at læse i den slemme bog Ceperånus og på et uheldigt sted, for ban læste nemlig Djævelen til sig. Han...
En mand havde hørt, at man kunde få Djævelen i tale ved at gå tre gange rundt om kirken, og hver gang han kom til døren så blæse ind ad nøglehullet. Så prøvedo han det en afteu og fik også Djævelen i tale. Han spurgte ham om, hvad han vilde. Ja, han vilde gjærne have selvskud. Så skulde han have en åre åbnet og skrive sit navn med sit blod på et...
En Svensker kaldet Niels Hest, der var meget stærk, tarsk rug på Amager og skulde have betaling for tønden. Han spurgte, hvor mange tønder han skulde tærske om ugen. Ja, han måtte tærske så mange han vilde. Så tarsk han 20 tønder om ugen, og en almindelig mand kan jo kun nå 6 tønder. Han kunde endda stå hele timer uden for og snakke med andre. Ingen...
Der var tre slemme knægte i Ålborg, der lige var blevne konfirmerede, de skrev sedler med deres eget blod og lagde dem under alterklædet på alteret. Lige som præsten vil til at messe for alteret, da åbner alterklædet sig lidt, og den ene seddel flyver ud på gulvet. Han ser nærmere efter og finder så to til. Det var så meget en gyselig skrift (c:...
På en herregård var en husbestyrerinde. I et af de store værelser stod et vældigt krydderiskab med en mængde skuffer. Når hun kom derop for at tage krydderier, plejede hun at tage en skuffe ud og sætte sig på den, medens hun tog af de andre skuffer, hvad hun bthøvede. Da hun en dag kommer derop og åbner døren, ser hun til sin store forfærdelse en skuffe...
En gartner Lassen^ Ørbæklunde, som min moder tjente sammen med, kunde være to steder på én gang. Hun har ikke set det, men en karl ved navn Erik så, at han gik nede i haven, og da Erik kom ind i gården, gik Lassen også dér. Erik sagde til ham: »Hvad! går De her, og De går også nede i haven?« Samme Lassen kunde ene føre en voldsom højrøstet snak, som af...
Jens Larsen i Tårum kunde også en del. På Dalagergård boede den gang en mand, der kaldtes Knoppen fra Dalager. Så havde de en so, der var bleven mandolm, og de havde en del bryderier med den. En gang var Jens Larsen der ovre, og da de så fortalte ham om soen, sagdo han, at han var mand for at kurere den. Ejeren vilde gjærne have det gjort og lovede ham...
På Hjortshcjlwid var der ikke godt at være. Man kunde se ejeren, Thomas Secher, færdes ude på marken uden dog at komme til nogen, og samtidig forsikrede både staldkarl og stuepige, at han ikke havde været uden for en dør. Han skod sig selv, og så blev præsten hentet. Han havde forbudt alle at komme derind, men så var der en kone, der så gjennem...
I Brønderslev levede for omtrent 100 år siden en præst ved navn Jermiin. Han varden sidste, som gjennemgik den sorte skole, og derfor vilde Fanden efter aftale have haft ham. Men det var en snu karl, den samme Jermiin, og han bad om henstand, indtil han fik sit strømpebånd bundet. Det fik han lov til, og siden gik han aldrig med strømpebånd. Sådan blev...
Frimurerne har ikke noget godt for, ti ellers kunde det da tåle lyset. Den, der går ind til frimurerne, 9kal sværge en forfærdelig ed på, at han aldrig på nogen som helst måde må røbe det mindste af de hemmeligheder, han bliver indviet i. Man har heller aldrig hørt, at en frimurer har brudt sit løfte, medens man tit har hørt, at folk har brudt alle andre...
I den nederste gård i Forballum boede en gammel og sær mand, der ofte var sengeliggende, og han hed Kristen Hansen. Hans kone hed Maren, og hun var meget yngre end han og vilde gjærne gå i by og more sig. Det var den gamle jo kjed af. Så en dag, hun var gået bort, siger han til sønnen, at når hun kom hjem, skulde han ikke svare andet end kvab, og så...
Per Smed boede i Ilbjærg og var smed. Han havde Cyprianus, og min bedstefader så den, ja, læste eudog i den. Det var en morgen, han gik der op for at få uoget istandgjort, og da kom smeden, som havde været på Fur, hjem i det samme, han havde fået en stor dram og var meget talende og meget vigtig. Han hængte nu sin frakke i smedien og begyndte at gjøre...
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
