Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel mand i Tvede, der kaldtes Skat-Povl, tjente som ungkarl for kusk hos min faders formands formand, han hed pastor Høyer. Så blev præsten syg, og der skulde våges ved ham om natten. Hans kone kunde ikke, og så skulde Povl sidde der hos ham. Om aftenen, da han skal derind, siger konen tiJ ham : »Når du har nu siddet noget, så kommer der én og...
En Svensker kaldet Niels Hest, der var meget stærk, tarsk rug på Amager og skulde have betaling for tønden. Han spurgte, hvor mange tønder han skulde tærske om ugen. Ja, han måtte tærske så mange han vilde. Så tarsk han 20 tønder om ugen, og en almindelig mand kan jo kun nå 6 tønder. Han kunde endda stå hele timer uden for og snakke med andre. Ingen...
Per Overlade her i Havbro var gået ned til den gamle degn her, som hed Storm. Så siger han: »Du har altid været en god ven af mig, derfor skal du have denher bog.« Den var nu så stærkt indbunden, og Pet tager den og går med. De var nu lidt heksemestre begge to, og da han kommer her op til Gråsten, en sten, hvor der siges at have ligget en kirke, eller i...
Man fortæller, at der var en disipel i Herlujsholms skole, som overgav sig til den onde ånd ved en forskrivning, som var skrevet med hans blod, hvorved han indviede sig til fordømmelse, og det for derved at få en stærk hukommelse. Denne forskrivning, ved hvilken han overgav sig til Satan, skjulte han i en mur, hvor en meddiscipel fandt den og bragte den...
Jens Larsen i Tårum kunde også en del. På Dalagergård boede den gang en mand, der kaldtes Knoppen fra Dalager. Så havde de en so, der var bleven mandolm, og de havde en del bryderier med den. En gang var Jens Larsen der ovre, og da de så fortalte ham om soen, sagdo han, at han var mand for at kurere den. Ejeren vilde gjærne have det gjort og lovede ham...
Der var en skytte på Restrup, der hed Mørch, og han var friskytte. Samme tid tjente min fader der for kusk. Eu aften havde de siddet og sviret i Restrup kro, og det var bælgmørkt, da de skulde hjem. Så siger min fader sådan i overmod: »Hvis du kan skyde strikken af bommen« der var bom den gang ved kroeret »eller skyde en hare ude i Ryddet, så kalder...
Der var en en mand i Torsted, Egtved sogn, der havde med Fanden at bestille. Han var før fattig, men blev nu rig, og det gik sådan til, at han havde et hul ude i toften med grøn såd over, og der gik han ud og hentede pengene. Han var ellers gift og havde mange børn. Men man kunde ikke begribe, hvordan det kunde være, for han lå altid ene i sengen, og så...
Mads Klavsen i Vejby og Mads Olesen i Ejstrup de vilde gjore julebesøg hos min fader. Så sad de nu og fik en bid brød til deres meldmad. Da siger min fader: De er bleven så meget i bande til at stjæle fra mig i den sidste tid, det er snart ikke til at være bat (o: tjent) med. À kommer til at vise det igjen, og det er a snart kjed af, for det er så længe...
I Grumniesgård i Nørre-Nissum boede en kone, som de allerældste folk kun kan huske under navnet Gamle-Maren Grummesgård. Hun brugte aldrig at lukke for nogen ting, lærredet lod hun ligge på blegepladsen om natten, dørene og lugerne til lo og loft lod hun ofte stå åbne, for da det var vidt og bredt bekjendt, at hun havde Cyprianus, turde ingen stjæle fra...
Frimurerne har ikke noget godt for, ti ellers kunde det da tåle lyset. Den, der går ind til frimurerne, 9kal sværge en forfærdelig ed på, at han aldrig på nogen som helst måde må røbe det mindste af de hemmeligheder, han bliver indviet i. Man har heller aldrig hørt, at en frimurer har brudt sit løfte, medens man tit har hørt, at folk har brudt alle andre...
I Slangerup plejede degnen at pynte kirken med gran til juleaften. Sådan en aften ved femtiden gik han derop for at se, om det nu var gjort ordentlig. Jeg var den gang en otte år, og han fik så fat i mig, at jeg skulde bære en lygte for ham. Da vi nu havde gået kirken igjennem og havde været oppe ved alteret og igjen gik tilbage, og jeg gik foran med...
Der var en præst, der havde den vane at gå op i kirken hver løverdag aften og holde prækenen, han skulde op med for menigheden næste dag. Det kunde hans kone ikke lide, og hun fik deres tjenestedreng til at svøbe et lageu om sig og gå op på kirkegården en aften, da præsten var i kirken; han tænkte, at han skulde blive så forskrækket for det formentlige...
Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...
