I æ smæjjgor i Lendtrop dær æ et et regde. Di sæjer, te hwær næt æ klok tøl så æ der lyst uå a en vender, dær æ i æ law. Jæn awten i law vi kam fræ æ ænge å kjor jærø, da så vi et, mi hosbond, æ kael å mæ, å da vi kommer lig dær tid får, så sir vi, æ venner æ lyst, å så stæjer æ hosbond a æ vttn, får han vil hæn å sie. va de var, å ha de åpdawet. Da han...
Der ligger en meget stor sten til grund under våbenhuset ved Lerbjærg kirke, og den har i sin tid stået i kirkegårdsdiget. Mens den stod der, var der under den begravet et liglam, som kom og viskede med sin hale på doren, hvor et menneske skulde dø. Niels Povlsen, Lerbjærg.
Lerbjærg
Der var en mand i Avlum ved Holstebro, som var meget hård ved sin kone, og i de to sidste år hun levede, da gik hun med en tæring, hvoraf hun døde. Hun var selv godt fornojet med at dø, da hun var bleven så træt at verden, at hun tykte, der var ikke mere for hende at leve efter, endda der var syv små bom, men hun sagde: «Dem skal Vorherre nok sorge for.»...
Der opholdt sig en gammel Karl ved Jens Kristian i Agerleddet, de fik Penge for at have ham, men så var de så onde ved ham, at han gik hen og hængte sig. Nu var det i den Tid, de ikke måtte blive begravet på Kirkegården, der gik hen og ødte dem selv. Konen går nu til Provsten og mælder det, og så siger han: »Det er bedst at tie stille med det, nu kan I...
En præst lod tillyse sondag før november, at hvem der havde unge mennesker, der skulde gå til konfirmation, skulde snarest mælde sig. Så kommer den rigeste bonde i sognet, han havde en datter, som skulde gå, og det var præsten glad over, for der vilde nok vanke rige gaver. Alt hvad der sådan kom ind, det fik hans kone. Ja, lille mand, siger hun, da...
Der var en hegs i Lyby, hun sad ene i et hus og var så meget sleg i det. Naboernes kreaturer de døde, og så snart hun i al hemmelighed havde været ved et kreatur, så gik det også til. Så blev mændene enige om det en aften at forsamle sig og vilde have hende brændt, for de var helt visse på, at hun havde forhegset dem og deres kreaturer, og nu vilde de...
Kommer æ int om Guds hællen daw, så kommer æ om Karens daw, væn æ å skal kom kry vend ve en staw. Om vinteren. Filer: Guds hællen dav, må do mæ vendt, men kommer æ int Guds hællen daw o. s. v. A. L.
Der var en mand fra Tapdrup, der havde været i Vejrum til smedje. Det var hen på efteråret, og da han nu gik tilbage med hans plovjærn under armen, da kommer han til et bæst, der går ve<« siden af vejen, der gik jo mange bæster ude den gang. Så tog han det og satte sig op at ride på. Da han havde redet lidt, tykte han ingen hoved det havde. Den gang...
På den nederste rand af Skast kirkeklokke står i to linjer: Tenk hierte ved hvert slag Gud tvsind tak at yde, som dig sit ord og fred lod ved sin salved nyde. Fred gode Frederick og ønsk Gvd ver hans ven, som mig lod gyde ny. Christopher Castensen. Ordet "og" er sammenskrevet i ét skrifttræk, og forste bogstav i .Frederik" er sammental med 4, så det mi...
Mette Snedkers i Midskov var bleven gift med Per Snedker, og han byggede sin gård op i Midskov by og satte over hummeren over forstuedøren: I Jesu navn vi bygge her. Peder Nielsen og Mette Nielsdatter. Det var eu helgård, som nu er bleven delt i to. En nat, da han vågnede, da lå der eu kalv ijævne ham i sengen, og siden den tid lå han ikke ved hende, for...
I Kværn sogn i Angel levede der i fyrrerne en karl, der kunde se mere end andre folk, fordi han var et søndagsbarn. En hellig-eftermiddag i 1847 stod han imellem en flok andre unge fra byen uden for en af gårdene. Han giver sig til at le af fuld hals, uden at de andre er i stand til at opdage noget latterligt. Han forklarede da, at hans busbonds tofteng...
I Nimtoft ligger Ramten mølle, hvor der tidligere har boet meget rige folk. For mange år siden var her en møller, som endog havde skibe i søen. Møllen hørte den gang under Mejlgård, og herremanden der beskyldtes for både selv at ville røve på landevejen og stå i forbindelse med en røverbande, som huserede i Nørre herred. Endskjøndt mølleren betalte sine...
Byremse fra Lundø. Der star en 1... i Niels Broes gård, Den bør tillaves, siger Graves. Hvortil tjener l...en? siger Morten. Vi hår den slet et behov, siger Jakob Skov. Det er min gode ven, siger Jens Nielsen. Den er ikke rar, siger Jens Biirkar. Den er ikke ren, siger Jens Holsten. Det er skidt, sagde Lisbet. Det er en god spis', sagde Klemmen Sørensen...
Fru Ingeborg var en dag ude at kjøre. Så siger huu til kusken, hvordan han troede, hendes mand havde det. Ja, han havde det nok både varmt og godt. Hun spørger atter kusken, om han vidste, hvor han var. Nej, det vidste han ikke, men det var blot for spøg, han havde sagt det. Ja, nu skulde han sige, hvor hendes mand var, ellers skulde han af med livet. Så...
I Kragelund havde man for godt 40 år siden (183040) kun træredskaber, træplove, træskovle og grebe, træharver med trætænder. Manden eller karlen, som harvede, havde et bundt trætænder med sig i marken, så ban kunde sla en ny i harven, når en knækkedes, hvilket ikke så sjælden skete. Den første skovl med jærnblad, som kom til Kragelund, fik Anders N. ved...
På Udsagshage (den yderste pynt af Silleballen, Besser mark) boede i gamle dage en sørøver som i fællig med en anden sørøver på Vejrø plyndrede alle de skibe, som gik gjennem farvandet. Sml. nr. 1267. Jens Holm, Besser.
Der ligger to lange Høje på Vinding Nygårds Mark, og i dem er to Kjæmpebørn begravet. De kom øster fra og blev forfulgt af en Drage. Moderen løb forved, og hun havde så lange Bryster, at hun kunde slå dem over Skulderen, og så kunde Børnene gå til og patte. Børnene kom altså ikke længere end til Vinding, der tog Dragen dem, og der er de begravet. Konen,...
A var en gang ved at grave efter skatte i deu høj, der er oppe på min mark. Før a gav mig til at kaste, havde a set et lys i den sondre side af den i en lyngbusk, og a var lige så tæt ved den, som a nu er ved vinduesposten. Da a fortalte min moder det, sagde hun: "Du må ikke kaste i den, mens a er levende, for a har hørt, te det skulde være slemt.* Det...
De war en mand i Sæjt, han hådd jæn gang en kål. Så ve di skuld ?<d å høøst, så sæ/er æ mand: No gor a, så korner do. Så loo æ kål sæ ve æ æænd, te æ mand kam ijæn. Så ræ/s æ kål sæ åp å sæ^'er: No gor a, så korner do c. Så dæ?2d gang æ kål va ve æ æænd, så wa æ mand kon met væjs. å så såå han: De æ mænd å Gud bådde dænd væst å dænd bæst kål, a...
Min moder gik en aften og vilde hjem til Ve/rum. Som hun nu går over Skikkild hede, kommer der en mandsperson, en stor høj skikkelse til hende og går nu snært ved siden af hende, og de fulgtes ad et stød. Det gjorde sluf i sluf, ligesom han gik i et par store træsko. Da de kommer til skjellet mellem Skikkild og Timling marker, gik han foran hen til en...
