Iudbydelse til bryllup: A skuld hællscn fræ Pe Mååsen å Karen å fræ Niels Kristian å Stine, om I vilde have den ære og komme derom og spise frokost, folgc med til kirke og hore på en pæn brudevielse og så have den ære og folge med hjem igjen og spise suppe og steg og være med til spil og leg, Så læste degnen bordbønnen ved brylluppet både før og efter,...
Da Højslev kirke skulde bygges, havde bygmestrene deres maes med det stykke arbejde ; ti hvad de byggede op om dagen, blev straks revet ned den følgende nat, så sten og tømmer næste morgen lå i én skuddermudder. Det var jo de underjordiske, der drev deres ufærd der, hvorfor de gode Høj slevboere også klogelig henvendte sig til dem for at få lov til at...
Et sted i Labing var der en bås ude i deres kostald, hvor koen aldrig kunde være bunden. Der kom en mand ind til konen og bad hende om at folge med til hans kone. Så fulgte hun med ham ud i kostalden, og han åbnede der et hul og gik ned. Hun forloste konen og fik derfor et forklæde fuldt af penge. Ry.
En aften i avgust, min fader kom gangende igjennem skoven, og han kommer til skovsenden fra Hvidsminde og her op til Bramdrup, da kommer der strygende forbi ham en skikkelse med et hvidt stykke over hovedet, men enten det var et kvindfolk eller en ung knægt, knude han ikke ret bestemme. Så skred den ned forved ham lige i æ grim (grøften). Han siger da:...
Mejeribestyreren i Kjølske gik eu aften ned til Kjølske mølle. Der var falden sne på, og det var lyst måneskin. Så moder han en person, og da han kommer til ham, kjender han, at det er Hansen, ejeren af Korslund. Da de er kommen forbi hinandeu, vender han sig og ser tilbage, og da kan han se, at den anden svæver hen overjorden. Da han komme]' så ind i...
På herregården Ravnholt skal der have været en meget stræng herre, som de kaldte gehejmeråden. Hans fogeder var nogle rene bodler, ti som herren er, følger ham svende. På godset levede en mand, som havde ualmindelige legemskræfter, han var så stærk som fire andre, sagde man. En gang kom han for sildig til hove, og da kom ladefogden farende imod ham og...
Min moders bedstefader var ved at kjore mog, og da kom de og tog ham, han skulde ben i kongens tjeneste. De bandt hestene for vognen, sil kunde de tage dem der hjemme, om de vilde, og han måtte folge med dem lige så beskidt, som han var, han blev hverken vasket eller fik rent linned på. Der var ufred i landet den gang, og han var henne i krig en tid. Så...
Der fortælles at et norsk fruentimmer forviste Hanherreds rotter og ulve. og de har da været væk derfra i mangfoldige år. Der har aldrig nogen nulevende Hanninger set rotter forend nu i de sidste ar, nu deres tid var udløben. Ulvene blev vist over ved Aggersund. En gammel kone har fortalt folgende efter hendes moder. Der var to garde i Hanherred, tier hed...
Troværdige mænd har fortalt mig, at det var daværende sognepræst lir. Fåborg, som foranledigede udskiftningen. Den tid lá nemlig præstegårdens jord adspredt i alle byens marker, og bver mand havde sine stykker liggende ved siden af hinanden. Hr. Fåborg troede, at hans naboer pløjede for langt ind på hans stykker. Dette og formodentlig den ubehagelighed,...
Avernakø
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
På en Ligbåre, der hænger i Daler Kirkes Våbenhus, står folgende på hver sin Side af en malet Benrad; der står på Undersiden af Båren: Anfang på voris Levnet består udi Uforstand, Fremgangen er forgjæves og går unøt fra Hand, Middelalder giver Møje, Tiden Svaghed og Nød, Regnskabet kan ej fejle, Facit er den visse Død. Når nogen mener, jeg er langt borte...
Rakkerne vilde gjærne fange kattene og stege dem, for de kaldte dem husharer. Når en rakker blev for gammel til at folge med de andre, grov de et hul i jorden og put ham derned, gav ham en meldmad i hånden og dandsede så runden om hullet, idet de sagde: Hils fader Abraham fra mig-. Lange-Grete hørte med til det parti. Jens Kristian Svin og Abelone...
Min fader var fra Jævne, og han har fortalt mig om en gårdmandsdatter dér, som kunde malke andre deres køer. Det sagde hun og fortalte inde om aftenen. »Hvem har lært dig det?« sagde hendes fader. »Det har min aldernoder.« Så vilde han, hun skulde vise ham det. »Hvis a nu skal blive ved, så doer koen.« »Hvis er den?« »Det er vor nabomands.« »Ja,...
På et sølvbæger, der har været brugt ved dobbelgilde, og som nu tilhører realskolebestyrer H. P. Neisig i VesterBrdnderslev, står folgende vers: Enhver hav ynch med mig, Og giv en liden gave Til hjælp og trøst for mig, For det, Gud nedlagt haver I ask ved grume brand, Gud fri enhver i sin stand.
I Sjjydhøj, sønden for Rødding, der nu er sløjfet ud, var en gang en nissefamilie. Højeu lå tæt ved en gård, og nisserne havde da deres værelse helt ind under gården. Manden dér tykte hver tag, at der var noget vrovl og nogen banken ved den høj, men han kunde ikke blive rigtig klog på det. Så træffer det sådan, at han havde vel lidt plads til hans hoveder...
Pastor Bang i Vilstrup var ogsáklog. En morgen tidlig sagde han til avlskarlen om at gå ud i skoven, for der kjorte en mand med et læs træ, og han kunde ikke finde ud. »Men så kan du sige til ham om at folge bagefter dig her op og lægge det i præstegården.» Det var selvfølgelig præstens træ, han kjorte med. Hau havde kjørt runden omkring ved alle...
Ved begravelser kjørte kun én vogn, nemlig den, der havde liget. Hele Nørre-Lydimi hørte til ét lag både til bryllup og begravelse. Det hele var med til henfolge, men slægtninge og nabolaget fulgte hjem med til onden. Når liget kom til kirkestetten, begyndte klokken forst at ringe. Kristiane Larsdatter, Bærup.
I Hårby havde de en vægter, der hed Xiels Frederiksen, og ham fik de på folgende måde. Som folkene i Sjelle en søndag står uden for kirken og venter efter præsten, ser de et syn hen efter Hårby, og det var for deres øjne, som hele byen stod i lys lue. Det var om sommeren og om hjemlys dag. Peder Skriver i Sjelle stod også ved kirken og så synet, og nu...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmandsdatter. De kom sammen pæ en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de...
