机构
Keywords

没有匹配该搜索的Keywords

Danish Keywords
显示更多Danish Keywords
Dutch Keywords

没有匹配该搜索的Dutch Keywords

German Keywords

没有匹配该搜索的German Keywords

Icelandic Keywords

没有匹配该搜索的Icelandic Keywords

Place Mentioned

没有匹配该搜索的Place Mentioned

Place of Narration
Narrator Gender

没有匹配该搜索的Narrator Gender

close
找到91个数据集
Place of Narration: Gadbjærg
Den klokke, der nu er her i kirken, er kommen fra Odense, hvor den var tiklokke i domkirken. Den gamle lod Klavs Tommerup Henriksen på Refstrup omstøbe i Randers hos klokkestøber Daniel. Så fik han en mindre klokke, som han hængte E. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. III. 7. nede på Refstrup og brugte til vællingklokke, og dernæst et strygejærn til...
Før der blev møller her på egnen, kom de deres byg i en rugkværn og fik enderne stødt af og fik det malet så fint, som de kunde, med skallen om, for de havde jo ingen bygkværne den gang. Så havde de et småsold at sælde melet igjennem, for temse havde de heller ingen af, og så brugte de melet til pandekager og vælling og grød. Konen stod og skummede...
En tre mænd ude fra Nevad i Lindeballe havde været ude at svire, og ved de kom gjennem Smidstrup, siger den ene: »Lad os nu vælte æ Kuskes torvestak, nu er folkene i seng, og så véd han ikke, hvem der har gjort det.« Så stod de af vognen og væltede den. Meu da de kom hjem, kunde den ene ikke pisse, det var jo ham, der havde skyld i det, og han kunde knap...
Lige norden for Frisvad ligger en høj, hvor der en gang var bjærgfolk. Den stod en nat på fire pæle, og da kommer der en mand ridende ad en kornråge eller et awnsted, og da han kommer nu forbi og ser, at de har gilde der, så forlanger han, om de vilde give ham noget at drikke. Så kom de også og gav ham noget, men han slog det bag over sig, og det var så...
Sejershøje lige osten for Gadbjærg og Sejers mose lige neden for har deres navn af en sejr, der her skal være vunden en gang imellem Jelling og Gadbjærg. Andre siger, at en kong Sejer fra Ringive vandt slaget. Peder Mikkelsen, Gadbjærg.
Præsten i Bræsten havde Skibet til anneks. Så var der en gammel provst, der hed Lavrberg, han brugte om søndagen, når han kjørte til annekset, at tage mollekorn med til Bræsten mølle, og det vilde han så, de skulde male ham, mens han var i Skibet birke, at han kunde få det med hjem, når han kom tilbage. Det blev mollersvenden jo kjed af, at han hver...
To konger havde krig med hinanden. Den ene boede i Randbøl og hed Ran, den anden boede i Amelund og hed Amlet. Amlets folk huggede grene af træerne og tog dem med, så det så ud som en vandrende skov. Kong Ran tabte, og han selv ligger i en høj på kirkegården lige nord for kirken, men hans folk er jordede i de mange høje, der er lige norden for Randbøl....
En mand i Tofthøj havde en husmand at tjene, som de kaldte Gale-Pejer. Så fik de grød til davre. Da manden havde fået nogle skefulde, lagde han hans ske, og så sagde han: "Da Gud ske lov og tak, nu er a bade mæt og sæt, og gid nu hvert fattigt barn var så godt forsynet, som a er." Men Gale-Pejer vilde ikke lægge hans ske, og da mælken var gået af fadet,...
Kapitain Sehested, der boede på Refstrup, han havde to karle at tjene sig, den ene hed Jens Lavrsen, og den anden Søren Iversen, a har kjendt dem begge. De stod i laden og tarsk om vinteren. Så havde kapitainen fået en hare, og den var udspækket med flæsk, og den skulde steges til ham på en stegevender, så den kunde vende sig selv for ilden. Så stod de...
Den skov, der er her i sognet, har gået sammen med Lindeballe skov og helt ud til Skovsende i Sønder-Omme. Den har altså strakt sig over Smidstrup marker og Grønbjærg og Lindeballe mark og Uhc krat og Båstlund krat og Filskov. I den nordre retning har den samme skov også gået over Nørskov. Karlskov, Elkjær, Egeskov, Filskov, Lindeballe og Grønbjærg er...
I den sorte pest var de døde ud i Lindeballe og Vorbasse så nært som et menneske i hvert sogn, en mand og enkone. Så gik de der ene og sørgede og vidste ikke andre råd end at gå til kirkeklokken og ringe med den. Sådan kom de to til kverandre, og de var også gift sammen lige øjeblikkelig. Der var hverken præst eller vielse. povl Madsen, Gadbjærg.
Jørgen Birkebæk stod en gang på Tinnet marked og kjøbte en almanak. „Hvad er det for en bog, du kjøber der?" kom der en til at sige. „Det er Cyprianus". — ^Nej", svarer manden, „det er det ikke". Men så rækker kjøbmanden over i boden, og tager en bog, der var forseglet. ,,Er Cyprianus nogen steder på markedet, så er den her", sagde kjøbmanden. „Hvad...
De brugte uldne lagener, som kaldtes æ tjåld. Det var farlig fa, der havde linned. De gik med hvide klæder, og når det skulde være stads, var de blakkede i ellebark. A kan huske tre gamle mænd, der kom til kirke med blakkede kjoler og hvide knæbugser og hvide hoser og træsko på. Sa havde de også en rød lue, nar den var lidt hæderlig. Drengene gik også med...
1785 kom blyet af vor kirke, og 1788 blev det solgt. Der var 70 skippund. En tømmermand fra Horsens tog det af og lagde tagsten på, og det gav herren de 40 skippund for. Så havde han altså 30 skippund i fortjeneste på det bytte. Blyet blev solgt ned til potteegnen (Sorring og der omkring), de vilde have det til glassering. Ejeren på Refstrup var den gang...
Jørgen Birkebæk sagde til mig en gang: „Ja, i år er rugen ikke godt til brød". — „Jo, vi har bagt af det, og det var rigtig godt". — „Flæsk og kjød er bedre". A spurgte ham en dag ad: „Var du ikke inde på æ gam- * mel-jord". — „Æ gammel jord, a véd ikke, hvor det ældste jord er, det er lige gammelt". Han kom ind til en gammel kone og vilde have hans pibe...
De gamle fortalte, at en rig mand i Rostrup gjorde sin datters bryllup og så trakterede gjæsterne med kaffe til frokost. Det var et tegn på hans rigdom, for det var forste gang. man fik kaffe her i egnen.
Når en bonde forså sig og blev sparet for træhesten, skulde han ned ad det sorte hul i kjælderen og sidde der en dag eller to eller nogle timer, eftersom herremandens dom lød. Det var en nådig straf. Der var en træhest nede på Refstrup. Det var en skarp fjæl, og så blev der bunden vægt ved hver fod. Povl Madsen, Gadbjærg.
Rejstrup og Smidstrup og Klavsholm skov var forhen kun til risbrug. Mads Jensen, der var hyrde, klov op i det højeste ris og kunde da se ud over alle risene og ned i alle runderne, hvor kreaturerne gik. Det er altså kun godt en hundrede år siden, og nu er det stor skov. povl madsen, gadbjærg.
Gadbjærg
En dag var min broder til skole, og så var degnen gået ud fra børnene, og en af drengene, som var trængende til at komme ud, var rejst bag efter. Så ser en dreng ved det nederste bord, at der er et øje for hullet i døren1), og så troede denher dreng, te det var den anden dreng, der havde øjet for. Så samler han munden så fuld af spyt, som han kunde,...
Mig og min broder og svoger og én mand til vi kjørte fra Vejle en aften. Vi var ingen steder inde undervejs, havde ikke fået brændevin og var hverken fulde eller beskjænkede. Da vi kjører så over Farup mark, tog hestene skikkelig hårdt ved tommen, og det gik jo længere jo stærkere; men a tykte, det var, som det gik tilbage. Så kom vi til Trolderup, den...
203