机构
Keywords
没有匹配该搜索的Keywords
Danish Keywords
显示更多Danish Keywords
Dutch Keywords
没有匹配该搜索的Dutch Keywords
German Keywords
没有匹配该搜索的German Keywords
Icelandic Keywords
没有匹配该搜索的Icelandic Keywords
Place Mentioned
没有匹配该搜索的Place Mentioned
Place of Narration
显示更多Place of Narration
Narrator Gender
没有匹配该搜索的Narrator Gender
Lænkehunden henne i Kraggården i Mesing kunde aldrig stå bunden om Julen, den stod og hylede og tudede. Folkene kunde stå op og binde ham, men et Øjeblik efter var han løs igjen. Så måtte de have ham slået løs om Aftenen, for han kunde ikke være tjent med at stå bunden. Lars Larsen, Mesing. Mesinge S., Bjærge H.
Min fader var skrædder, og han var jo mange steder at sy, men der var kun ét sted, ihvor mange steder han var, te han kunde ikke sove rolig om natten, og det var ved en strandfoged i æ Blåvand. Det var nok ikke fri, han satte blus op for skibene. De havde en stor bindehund, og så snart det blev aften, begyndte den at tude og gjaffe, og så begyndte det at...
Min Moder var født i Nørre-Åby, men blev opdraget hos hendes Morbroder Niels Kristoffersen, der ejede en Gård i Kj ærteminde-Egnen og tillige var Sognefoged. Hun har fortalt, at der altid gik så meget Spøgeri i den Gård. Efter Midnat kunde de se en stor, sort Hund, der løb i Gården med en gloende Lænke efter sig. Lænkehunden i Gården tudede altid så...
I Vorup ved Randers havde de store lergryder, de murede ind i væggen, og dem fyrede de i. Det var kun én stor gryde det hele. De havde sådan en hos min bedstemoders, nu er det henved 70 år siden hun døde. Det runde af gryden vendte naturligvis ud i stuen. I Yorup, hvor de blev lavede, havde de et stort rundt hul i deres forstue til at lave leret sammen i....
Niels Kristian Kåstrup i Villerslev var et fattigt Barn, og han kom tidlig ud at tjene. Hen på Efterårstiden kom Høvederne til at gå løse, og en Dag, da Folkene kom ind til Meldmad, så siger Husbonden til Drengen: »Har du fået Høvederne samlet ind?« Da giver Drengen sig til at vræle og siger, han kunde ikke finde dem. »Ingen Tuden, Knægt, og ingen...
Min Fætter Niels Ingversen i Tjæreborg gik en Løverdag Aften med sin Kjæreste og vilde skrå ind over Kirkegården. Inden de kom derind, hørte de en Ugle sidde og tude på Stetten. Så siger hun: »Hvem mon den Ugle nu sidder og tuder for?« »Det er nok for mig,« siger han. Det var nu en Løverdag Aften i April Måned, og om Mandagen efter blev begge Benene...
Der var en, der hed Soren Lavrsen, han arbejdede ved Madam Søgård i Skanderborg. Så var han bleven tørstig, og han går da hjem til Stjær for at få noget at drikke. Da han så kom til Skanderborg igjen, spørger madam Søgård, hvor han har været henne så længe. A harDævlen fo været hjemme at få noget at drikke", siger han. Søren skulde til at giftes, og så...
Vi havde en gammel Røgter i Hagenstrup Mølle, der hed Jens Snejbjærg. Så vilde vi fæste ham for det kommende År, men det vilde han ikke, »det er ingen Nytte til,« siger han, »for De bliver her ikke til næste År.« Den Gang var der slet ikke Tanke om Handel eller Flytning. Det var i Påske, men den 9de Maj flyttede vi. Så spurgte vi ham efter, hvordan han...
Når lænkehunden tuder tre gange tre skumringer i træk, vil der dø én i nabolaget. Mads Jepsen.
En kone, der gik i et rødt skjørt, kom til en ulv, og den satte sig på sin røv at tude. Hun trykte nu hendes kjæp i jorden og hængte det røde skjørt derpå, og så krøb hun væk i en hul vej og kom fra den. Om morgenen efter var skjørtet splittet ad i små stumper. Jesper Skrædder, Nygård.
Vi havde en jomfru på Østergård, der døde så pludselig. A var oppe silde om aftenen at se til hende, for hun havde været ude i Skive at få tænder trukket ud, og så havde a givet hende meld mad og tevand. Så var a også ude den samme nat at se til en ko, der skulde få kalv, og da stod hunden og skrabte op ad væggene og tudede. Den hund var så gjæv med...
Tæt ved Bjerre by i Udbynedre sogn ligger der en stor bakke, hvis sydostlige hjørne indtil for nogle år siden gik tæt ned til gårdene, og haverne lå op ad skråningen. Nu er der taget af det hjørne til vejgrus. For ved lag fyrretyve år siden, havde de en hund til Kristen Lavstens, der gik løs, og den sidste månedstid før jul gik han hver aften op på bakken...
Et Sted havde de en Pige, som vilde drille Nissen. Hun piste i hans Grødpotte og satte den sådan ind i Ovnen, og så slog hun Kors i Ovnsmunden og viste ham hendes bare Røv, da han kom efter hendes Grød. Så gik han ind til Mand og Kone og spurgte, om de sov. »I har en Pige,« sagde han, »hun er åbag ligesom en dygtig før Karl i hans Ansigt; Pis i Pot' og...
En gårdmand i Vorre, der hed Ras Nielsen, havde et skovskifte nede i Sorte-Mose, og så havde han jo Klemmen til at være skovfoged over det også. Så træugte Klemmen for at kjøbe noget rug, og han går da op til Ras og vil kjøbe det af ham. Men Ras havde ikke noget og vilde undvære, og Klemmen kommer hjem med den tomme sæk. Nok er det, så bliver Ras Nielsens...
I den tid der var ulve her, havde en velhavende mand i Snævre i Bjæryby en hingst, og så kommer karlen ind en nat ved vintertid og siger: Det bliver vist galt i nat, ulvene er på færde. Ja, lad os se tiden an, siger manden. Lidt efter kommer karlen ind igjen og siger: De kredser rundt i store flokke og kommer nærmere og nærmere. Så må vi slippe...
Byhjodden i Årestrup hed Båjj-Måten. og han gik om morgenen og råbte og støjede og tudede i hans horn, og dem, der kom ikke tidlig nok ud med høvederne, de måtte drive efter. Så var der en kjælling i Årestrup, hun matte drive efter, og det var jo en stor skam. Da hun var kommen gjennem byleddet, fandt hun en stump reb, som la der, og den rendte hun og...
Ligger hunden i døren med hovedet på forpoterne, vendt udad, skal man flytte* Dalby. F. L. Gr.
Gammelby Præst var en stor Hestehandler og snød Folk meget i Handelen. Så sad han og forgav sig selv på Vognen, mens han kjørte mellem Hornum og Gammelby. Siden har de ment, han gik og spøgte der på det Strøg, og Folk har også set en Slæde med en hovedløs Hest for kjøre der. Ingen Præst kunde være i Præstegården, for det gik og spøgte der, og ingen turde...
Ejeren på Ørslevkloster var meget syg og kunde vist ikke leve ret længe, mente man. Uglerne tudede ude i Træerne på Kirkegården, og alt tydede på Døden. De havde deres Spisekammer ud til Kirkegangen for Stuehuset støder jo lige op til Kirkegården, og en Aften, da Trine Nielsen var bleven sendt derind af Fruen for at hente et eller andet, så' hun Kirken...
De har her en fælleshyrde, der passer far og stude og heste og alle slags i en stor indhegning, der kaldes Mærsen og er på flere hundrede tønder land. Hjorden tuder om morgenen omtr. kl. 5. Han har gravet sig et hul ned i jorden, hvor han er i ondt vejr. Thomas Nørgård, Næsborg.
Næsborg Aggersund
