机构
Keywords

没有匹配该搜索的Keywords

Danish Keywords
显示更多Danish Keywords
Dutch Keywords

没有匹配该搜索的Dutch Keywords

German Keywords

没有匹配该搜索的German Keywords

Icelandic Keywords

没有匹配该搜索的Icelandic Keywords

Place Mentioned

没有匹配该搜索的Place Mentioned

Place of Narration
显示更多Place of Narration
Narrator Gender

没有匹配该搜索的Narrator Gender

close
找到188个数据集
Danish Keywords: forår
Tjenestedrengene til gårdene her kom tit helt ude fra de vestlige egne af Jylland. De gik fra gård til gård om vinteren for at erhverve sig en tjeneste til foråret og helst strags. I løn forlangte de for hele sommeren (altså omtrent i 9 måneder) 1 —2 rigsdaler, samt et par træsko læppet og krammet, et pund tov til strømper eller klæder og selvfølgelig...
En præst i Ryde var altid så gnaven ved hans karle, og de var ham ikke dygtige nok. Så fik han en ny karl til november, og da ban havde bort, det var en dygtig karl, der havde tjent som avlskarl før, var han glad ved at få ham. — Præsten forfattede så før november en bog, hvori karlens pligter og rettigheder var opskrevne, og bad ham læse den. Karlen...
Når viben om foråret nærmer sig husene, får vi mere vinter. Der er mange, der mener, at den ligger i dvale et eller andet sted. Den skjælder alle folk ud, både ven og uven, ti den råber bestandig: “Tywi, tywi!” Den kan ikke fanges i snøre, den er alt for kLg; sætter man snøren i dens rede, forlader den enten reden eller skubber snøren til side. Man kan...
Når bønderne om foråret skulde til hove at så sæden, måtte de have deres heste fra og bede i det lange græs, før de kunde begynde. Der var ikke ret mange heste på godset, der kunde rejse dem selv, og når de nu pløjede med fire eller segs heste for en af de gamle store hjulplove, så slog undertiden den ene hest den anden om, så at de faldt allesammen....
Den sidste ulv her på egnen den holdt sig op i Hyrup skov og Bolle skov og der omkriug. Så blev der klaget over den, for den gjorde ondt ved deres kreaturer. Der blev da anstillet klapjagt på den. En overjægermester Kragh kom herud, og det var ved 1760 — 70. Der var mange skytter og mange folk til at klappe. Sæ hk de den opdreven i Hyrnp skov. men den...
da-etk-jat_01_0_01300
Har nogen tandpine, skal han om foråret tage den første skarnbasse, han finder, ligegyldig hvor, og putte i siu mund, og lige så mange agre han kan rende tværsover med den i muuden, lige så mange år er han fri for tandpinen. Ersted. e. T. K.
da-etk-ds_04_0_02186
Når man forste gang om foråret borer kukmanden fastende, vil man blive syg. Kiler: vil ens ost rådne, inden året går om. Postbud Pedersen, Fredericia.
Et sted i Sydsjælland levede en gammel kone, om hvem det rygte gik, at hun hver nat i midnatstimen forvandledes til en hvid hind, og skjøndt ingen ret vilde tro derpå, var hun dog ilde set af alle, fordi man anså hende for en heks. Da hun en gang havde været til marked og just var på vejen hjem efter, sent om aftenen, kommer hun til at kjøre med en mand,...
Den første gang man skal ud at pløje om foråret, når hestene har stået inde om vinteren, skal de gå over en skarp økse, så kommer de ingen skade til, og hekseri kan ikke gjøre dem noget. Andre kreaturer skal gå under en skarp kniv, der er sat op ved bjælken, når de første gang skal ud om foråre*: Fra Sydfyen. Karen Marie Rasmussen.
Marts liar lov at låne tolv dage af april til at fryse staklers lam ihjel i. Så kommer nemlig foråret senere, og staklers foder slipper op. V.-Jølby. H. T. Nybo.
I foråret 1748 døde Povl Jensen Thoring, præst til Hågerup, Krarup og Brahetrolleborg. Han var klog, rigtig klog, og kunde læse over alt det slemme, som den gang hjemsøgte bønderne. En gang kjørte han fast i en snedrive. »Hm, nu sidder vi kjønt i det,« sagde han til karlen, der havde ondt ved at få de stakkels bæster fra. Dernæst løftede præsten vognen op...
For koldfeber. Af de små såkaldte koldurter eller vejrblommer skal det være godt at spise de tre første, man seer, eller også den første rugvippe, man seer om foråret. P. Jensen.
Når et rosentræ ikke spirer om foråret, men derimod ved midsommersdag, skal det nok gro.
da-etk-jat_01_0_00205
Her findes urhøns med deres kyllinger i moserne om sommeren. Om foråret, når urkokken skogrer, passer de, som har lyst at skyde ham, på. hvor deres skoggerplads er. at gjøre sig en hytte med nogle huller på. at lægge sig udi og have flinten ud af et af hullerne. Når nu kongen, som er den først mand, der kommer i dagbrækningen på skoggersted, falder, skal...
Ved et gilde sad to mænd og fortalte om bjærgmanden for en anden gammel mand, der var så overtroisk, og han lyttede nøje til deres fortællinger. „Så du ikke bjærgmanden i aftes?" sagde den ene til ham. Nej, han gjorde ikke. — „Da var det sært, for da a gik hjem, dandste de oppe på bøjen med nogle bitte røde luer opå". Så tager den tredje mand ordet ug...
da-etk-jah_06_0_00235
Himmelkyllingen (mariehønen) betragtedes i foråret forventningsfuldt af mange især fattige folk, ti lige så mange prikker man talte på vingedækkerne, lige så mange mark kom rugen til at koste. A. L.
Døstrup Sønderjylland
A er opfødt i en gård her nede midt i Andrup. Før Andrupgårdene blev frigårde, da havde de ager om ager, og hjorderne kunde tælle op på deres fingre, hvem agrene tilhørte. Så var der to høje, og imellem dem havde min fader hans ager. De brugte ikke den gang at behandle jorden som nu. De fælledefor host noget, de vilde have byg i til næste forår. Men det...
Sønder-Andrup Salling
Min fader, Jens Larsen, smedede så mange stangjærn til at tage ål med. Der kunde være de nætter, han smedede 6, 7, 8 par. Samtidig fiskede han. Han var den første, der var på fjorden om morgenen, og den sidste, der var der om aftenen, og når han var kommen gjennemvåd hjem og havde fået hans nætter, sagde han til os børn: "Nå, børnlille, nu skal vi ud ad...
Forhen drev de køerne ned i engene om foråret, og så skulde der en hjorde rned hver mands køer. Når så køerne skulde af engene og op på marken hen ved Voldborg dag, skulde hjorderne have kogilde i marken. Der var nogle sandhuller, de gjorde det i. Her på marken var et sted, de kaldte rævegraven, der havde de festen her i Torsager, det var en grøn jævn...
Der var en præst i Sode>-up, der hed Becher, han var meget distrait. Således viede han en gang en gårdmandsdatter fra sognet, men tog fejl og spurgte: “Hvad er barnets navn?” Det traf sig netop så uheldig, at der var noget i vejen med hende. En gang var han på sygebesog og samlede stort oplob, da han gik. Han havde nemlig kun taget sin ene handske af...
262