Organizasyonlar
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En tyv, der sad i fængsel, sagde, at han ikke kunde lade være med at stjæle, inden han blev40 år, svarende til de 40 uger, hans moder havde gået med ham. P. K. M.
Æntjen fo mæ i treskoful wo; hæler åse en luks åpå sæ een awten, når man nyser på fastende hjærte J. M. .i.
En ung bondepige har til højtid sit hår skilt i midten og kjæmmet lidt ned ad mod kinden og strøget op bag ørerne, hvor det er flættet i to piske. Disse bliver hæftede op i nakken med hårnåle. Hun bærer over håret en kappe med en ganske lille rund puld og et lille forstykke. Til kappen er der hæitet to pibede skjæghatte (vinger), der er tre til fire alen...
En mand i Vrove, der hed Jens Troelsen, vilde giftes, og så bejlede han til piger hist og her på store gårde, men ingen vilde have ham. Så søger han råd hos en natmandskone, der boede på æ Bjærg og hed Ingeborg på æ Bjærg. Hun giver ham det råd, at han skulde lade lave hos en smed en ring så stor, te den kunde gå over hovedet, og så skulde han bære den om...
Der er en Høj på vor Ejendom, der kaldes Hestehøj, og der har det også dumret inde, men ingen har set Bjærgfolk der. Derimod har der stået et Lys og brændt på den; men når de kom i Nærheden, blev det henne. A har også selv set det Lys og gået efter det. Det er ikke uden 3 Uger siden, vor Søn kom hjem Og sagde, at nu var det Lys der igjen. Morten Nielsen,...
Den gi. kirkesanger Peder Pedersen Vejsbjærg på Vænø har fortalt således: Jens Foged var ladefoged på Volstrup i Svenskekrigens tid. En gang kom to svenske ryttere til Volstrup, og de havde hver en posefuld røvede guld- og sølvsager hængende på hesten. Mens de var inde i huset, og deres heste holdt udenfor, tog J. F. en af disse kostbare poser og smed den...
Min Bedstefader boede i Skjellet. Så brændte Stedet lige 6 Uger før Jul, og det var ikke så farlig meget, der blev reddet. Lige oven på al den Forstyrrelse siger han: »Er mit bitte Skab kommet ud?« Ja, det var. »Ja, så kan vi nok få Huset bygget op igjen.« De fik det også færdigt, så de kunde spise deres Juleaftens-Nadver i det nye Hus. Bedstemoder kom...
Ved mit embedes tiltrædelse var her endnu ode og tomt. Den gamle præstegårds to bygninger var i højeste grad usle med fald truende og våningshuset især således, at jeg med familien måtte se os nødtvungne til at losere os ind i degneboligen i seks uger, medens der på" skroget kunde foretages en sådan absolut nodvendig reparation, at man dog i det ringeste...
Råbjærg
I min barndom havde vi ikke andre lærere end en gammel en, der hed Lavst Vognsen, og var såret i krigen. Han havde ikke lært andet, end at han havde gået til en præst en 14 dages tid. Han kunde slet ikke regne, men havde en chifferbog, som han tit besøgte, og det blev vi jo let kloge af, så vi besøgte den også, når han var ude at passe hans køer. Hans...
I denne (Persker) sogn ere adskillige høje, iblandt hvilke en kaldes Faldhøj, og siges der udi at være bjærgtrolde. Lever endnu en pige ved navn Karine, som haver været i højen og avlet med bjærgtrolden otte børn, hvilken sagde sig at gå med hvert barn i ni uger, og havde hun hvert barn en måned, før hun (atter) blev frugtsommelig.
Min fader, Jens Larsen, smedede så mange stangjærn til at tage ål med. Der kunde være de nætter, han smedede 6, 7, 8 par. Samtidig fiskede han. Han var den første, der var på fjorden om morgenen, og den sidste, der var der om aftenen, og når han var kommen gjennemvåd hjem og havde fået hans nætter, sagde han til os børn: "Nå, børnlille, nu skal vi ud ad...
Det var i himmelfartsugen 1822, at en bødker i Åle var ved at hede nogle trækar og var så uforsigtig, at han brændte huset af, og branden udbredte sig til en stor del af byen, som blev lagt i aske. Han havde en svend, der var ham behjælpelig med at redde, og som de nu begge gik med en kiste, skred taget ned imellem dem, og svenden døde i ilden. Der...
Min oldefader hed Fanøe og var herredsskriver. Han boede i Hovgårds mølle og red til tinget to gange om ugen. Det var skiftevis i Løkken og Nørre-Sundby. Den gang var der ingen landevej, og en aften han red hjem fra Sundby og kom ud i Atrup enge, kom der en stud efter ham. Han kunde ikke ride så stærkt, den kunde jo følge ham, og sådan blev den ved en god...
En Svensker kaldet Niels Hest, der var meget stærk, tarsk rug på Amager og skulde have betaling for tønden. Han spurgte, hvor mange tønder han skulde tærske om ugen. Ja, han måtte tærske så mange han vilde. Så tarsk han 20 tønder om ugen, og en almindelig mand kan jo kun nå 6 tønder. Han kunde endda stå hele timer uden for og snakke med andre. Ingen måtte...
Et sted i Oster-Vedsted var de ved at bage und stormfloden, og der drev bagetruget va*k. Nede i Farup h Mads Smeds slog vandet ind ad gavllugen, og både brød og klæ er lå rundt omkring pi marken. Andet af det hængte eller 1 oppe i hyldetræerne. Alle steder mistedes en del får. Degn boligen her var meget mere lavtliggende end nu. Inde i gårde mellem ind-...
I Østbirk har været en degn, de kaldte Stafen Rumpenstryger. Når børnene ikke kunde deres lektie om mandagen, skulde de have den om igjen til tirsdag og sådan fremdeles hele ugen igjennem, og når de ikke kunde den om løverdagen, skulde de i skole om søndagen. Så var der en dreng på Urup gods, der hed Frands Rask, han kunde aldrig hans lektie uden om...
Det var en Gang min Fader han havde fået en Finger af Led, og så gik han over til Stine Kusk i Nors og fik hende til at gjøre den i Stand. Da han så går tilbage derfra, bliver det langt ud på Natten, inden han nåer Galtrup. Da han kommer så Uge til Kirkegårdsmuren, så hører han et frygteligt Skrig inde fra Kirkegården, og der kommer en Skikkelse over...
En mand, a tjente i Oster - Tørslev, de kaldte ham Jens Hjuler, han havde forsvoret sig for et barn, og han var nu så slem så slem. Det var en torsdag, han havde gjort det, og de torsdage var nu altid værst ved ham. Sært nok var det, at de tre fingre, han havde rækket op, de var altid i bevægelse, flan gik igjen, før han var død. Når han var ude, kunde de...
Lav a boede ude i et Hus i Skoven HårupKrannestrup, lå min lille Dreng Martinus en Nat så urolig. A troede, han vilde vande, og fornam efter ham, men greb så i en Orm. Så stod a jo op og fik Børnene af Sengen og ud i Køkkenet, og så fik a Hugormen slået ihjel. Den var så skred så skred, og a troer, den havde været i Drengen, for han havde været skidt i...
