Organizasyonlar
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En klog kone ovre på Tijland var synsk. Da hun kjorte forbi en bakke, kunde hun se, at der var en lindorm, inde i den. Hun vendte siden til, for hun vilde ikke se den. Det var ovre i Store-Ty, sådan kaldes landet fraTyholmind til Tisted. Lem.
Der var en mand i Fjand, der hed Niels Bjerre, han var synsk og kunde se ligskarer o. s. v. I en nabogård var der en gammel aftægtsmand, og hans ligskare havde han set, fortalte han; der skulde være ti vogne, og de havde alle sammen gråskimlede heste for. Så dode den gamle mand, og folkene i gården vilde ikke have mere end ni vogne til begravelsen og ikke...
Ulfborg
Der boede en gammel Kone i Give tæt ved Kirken, hun hed Ingeborg og var synsk. Der gik to Veje sammen lige forbi hendes Dør, og der kunde hun da se Nytårsaften alle de Lig og Rryllupper, der skulde komme i Årets Løb, og hun kunde kjende hele Togene og derefter så beregne, hvem der skulde jordes eller giftes. Chr. Lissau, Vejle.
Vejle
A havde en Gammelmoder, der var synsk. Hun var Kokkekone, men gik aldrig ud, undtagen der havde én under hver Arm af hende. En Gang var hun henne og skulde lave en Forsamling til og havde altså Følgeskab. Da de kom til Ottesled i Dronninglund Storskov, trak hun hendes Følgesvende til Side og spurgte, om de så' noget. Nej, men de hørte nok noget, der...
Øster-Brønderslev
I mit Hjem kjøbte vi en Gang et Øg af Dippels-Jorgen i Bovet, Gjærum Sogn. Han påstod, at det var i Fole, det kunde han se, og det skulde være et blåt Mårføl. Jørgen var nemlig synsk, og det kom til at passe godt nok for ham. blåt: blåskimlet. Maren Pedersdatter, Kvissel.
En aften, som der holdtes begravelse i en stor gård, fulgtes en gammel synsk mand med to unge piger på vejen, der fra kirkegården forte til den gård, hvorfra manden var begravet om middagen. Som de gik allerbedst, greb manden fat :, pigerne og sagde, de skulde holde sig på siden at vejen, ellers faldt de omkuld, ti nu kom der vare. Den ene af dem blev...
En, der var ridende, kom forbi en dreng, der lige havde skåret sig en kjæp. Så siger herren til ham: «Hvor har du skåret den kjæp? kan du ikke vise mig det?> Jo, han kunde, for det var ikke svar langt derfra. Så viste han ham også stedet «Ja, her bcer en hugormekonge under den busk.» Men det var en farlig fyr at komme til, for han vilde gjøre ondt, og...
Hals Præst kunde holde en Præken efter hvad Præst, det skulde være, og det var også lige så akkurat. Det Præstnavn fik han ved, han sådan kunde præke. Nok er det, dygtig var han, og aldrig en hørte, han gjorde Fortræd nogen Stedens, men en sære Person var det jo at se på og så så flov og grim i hans Mund, så en kunde næsten ikke være bekjendt at snakke...
En her i nærheden boende pålidelig mand har fortalt mig følgende: Medens jeg som ungt menneske opholdt mig hjemme hos min fader, havde vi en tjenestekarl, som var synsk. Tit, når jeg om aftenen eller om natten var i følge med ham, kunde det ske, at han pludselig trak mig til side ud imod vejkanten, og når jeg da spurgte om, hvorfor han gjorde det, så...
1852 havde vi en Pige at tjene, der, så vidt a husker hendes Navn, hed Karen Marie, og hun var fra Nørskov i Klovborg. Samme Pige var født en Pintsedag, og altså var hun synsk. Hun var lige bleven konfirmeret og skulde passe vore Kreaturer om Sommeren. En Sommer-Eftermiddag, a og Karen Marie var henne i Marken at flytte Ungkreaturer og Får til Nat, da...
Tørring
En Pige her fra Hjerm kom til at tjene henne i Brøddebol i Lem tæt ved Lemvig. Hun var synsk og kunde sige alting forud; om det end var ubetydelige Ting, kunde hun se dem, og hun fortalte altid, hvad hun så'. En Gang blev hun dog tavs og gik og sørgede og var forknyt. Så spørger hendes Madmoder hende om, hvad der var ved det med hende. Det kunde hun ikke...
Smedens Kone i Djeld er synsk. I et Nabosted havde Datteren Bryllup, og Smeden og hans Kone var med. Datterens Forældre var døde, og hun giftede sig med en Karl, de havde haft meget imod. Bryllupsaftenen ser så Smedens Kone Brudens Moder komme ind i Huset; men ingen andre af Gjæsterne mærkede det mindste. Hun blev syg Og måtte stragS hjem. Lærer...
Min Bedstefader var en Del synsk. Han var blind på det ene Øje, men kunde se mere med det ene Øje, end mange andre med deres to. Flere Gange så' han Varsel for Ildebrand. En Gang var der noget ængsteligt over ham sådan fortæller min Moder og hver Aften ved Sengetid tog han Lygten og undersøgte meget omhyggeligt Loft og Lade. Han talte ikke om, hvad...
Der var en kone i Dalsgård i Resen, der var synsk. Det er ikke ret mange år siden hun døde. Hun havde set forud, at de havde hugget på den ny sals, der nu står der. Hun vidste også, at hendes ældste datter nok skulde komme til at bo i gården. «Maren Dalsgård skal nok blive stamherre,* sagde hun, og det kom godt nok til at passe. Lærer Søe.
I Give Fattighus boede en synsk Kone, der kaldtes Maren Stigs (eller måske Kirsten Stigs), omkring ved 1840. Hun var lille af Vægst og meget overtroisk. Hver Nytårsnat stod hun udenfor sin Dør og så' dem drage forbi, der skulde ligge Lig i næste År. En Nytårsnat så' hun da blandt mange andre et Kj øretøj, der var forspændt med hovedløse Heste. Hun kunde...
For så pas en menneskealder siden var der en forkarl på Avsumgård i Vejrum, der hed Povl Kristian. Som han en dag i hosten står i laden og forker op, kommer hans hund løbende hen til ham med halen mellem benene og hyler ynkelig. Han kunde jo vel forstå, at hunden så noget, den blev bange for, hvorfor han kaldte den til sig, satte begge dens ørespidser...
Når man spiser den hvide hugorm, der er konge over de andre hugorme, bliver man synsk. Den ligger langt nede i mosen midt imellem en stor dynge almindelige hugorme. En mand, der grov torv i den store Vildmose, fandt en gang et sådant lille kongerige flere alen nede i mosen. A. E. Jakobsen.
Min Morfader Jens Povlsen Smidt i Stenderup lå i sine unge Dage meget på Andejagt i Stenderup Enge ved Gjels Å. Han tilligemed de andre Jægere lå i en Jordhytte med nogle Lokkeænder, og der var en Ålegård tæt ved, og vest derfor var et dybt Høl. Nu var han i det hele synsk, og så så' han et Lys stå og brænde der henne ved den Ålegård, men så snart han kom...
Hals Præstes Moder havde fået fat i en hvid Hugorm, og den vilde hun koge og spise Fedtet af for at blive synsk. Da hun havde Gryden på Ilden, og i det samme skulde ud og hente Koen, sagde hun til Sønnen, som den Gang var en lille Dreng, om at se efter Gryden, at det ikke skulde koge over. Han var sulten og tog et Stykke Brød, dyppede i Fedtet og spiste....
Der var én, der rejste her omkring og skar Plage og var som Dyrlæge. Han var fra Egnen sønden og vesten Skive og hed Per Orlov. Se, han var synsk og var kommen til det på følgende Måde. Hans Moder var ved at koge en Hugormekonge, og Bestemmelsen var, at hans Broder skulde have Fedtet. Men han var noget slikken, kom ud i Kjøkkenet og fik noget af Fedtet på...
