Организације
Keywords
Не постоји Keywords која одговара овој претрази
Danish Keywords
Прикажи Више Danish Keywords
Dutch Keywords
Не постоји Dutch Keywords која одговара овој претрази
German Keywords
Не постоји German Keywords која одговара овој претрази
Icelandic Keywords
Не постоји Icelandic Keywords која одговара овој претрази
Place Mentioned
Не постоји Place Mentioned која одговара овој претрази
Place of Narration
Прикажи Више Place of Narration
Narrator Gender
Не постоји Narrator Gender која одговара овој претрази
En præst i Pedersted, lir. Esberg, var berygtet for at kunne mane. I sin have havde han en mængde dejlige svedskeblommer, og så havde de en størrisknægt i en gård, der lå ind til, han kommer i tanker om, at han vil have nogle af dem. Som han skal til at plukke, hører han noget. Så, nu kommer den Satans gamle hund ! hvisker han og render hen og vil...
Den gamle Mejer i Marehæk var en meget klog mand, det var vidt bekjendt. En gang kom der endogså folk fra Lolland til bam og klagede, at der var stjålet et stykke lærred fra dem. »Hvorfor fortæller I mig det?« spurgte ban. Ja, de mente jo, at han måske kuude hjælpe dem til at få det igjen. »Ja, nu kan I bare rejse hjem i Guds Navn«, svarede han, og det...
Inden Ullits kirke blev bygget, var der en frue, som boede i en gård lige syd for, hvor nu kirken ligger. Så kjørte hun til Fovlum til kirke. En gang om julen skete det, te der var sne på, og da kunde kusken ikke ret se vejen, så hun væltede og kom imod en sten og brækkede hendes lår. Den sten blev siden kaldt Julestenen. Nu for nogle få år siden er den...
Fra Urup skal en gang være kommen to silkefruentimmerkjoler til Eg, hvilket viser, at der har været fornemhed i Urup. Ved on piges giftermål fra Eg til Sønderby i Borris skal disse kjoler tilligemed tiere gode sager atter være blevue flyttede i dette århundrede. Lavrs Jensen, Udtoft.
Udtoft Grindsted
Min moder er oppe fra Brødslev i Ingstrup. Deres nabo havde en pige, der var på alder med hende, og de gik sammen og legte. Så var hun der inde en aften, som hun var der tiere, og både mand og kone og børn var inde i mørkningen. Da kommer der én trampende ind ad uderdøren, som om den var i et par store træsko. De havde gang uden om deres skorsten og bag...
Biskop Brammer visiterede i en skole og spurgte da en af de store piger: Hvad er det sjette bud?" Hun svarer: Du skal ikke bedrive hor. Hvad er så det at bedrive hor? Pigen tier, og bispen gjentager spørgsmålet, men hun bliver ved at tie. Han bliver da utålmodig og siger vranten: Hvad, véd sådan en stor pige som du ikke, hvad det er at bedrive hor...
I Vedersø kirke var der en underjordisk begravelse ligesom i så mange kirker. Når man kommer ind i kirken og drejer op ad kirkeskibet, ligger der to jærndøre, og der neden for var begravelse til Kbjarg. En dag, præsten stod på stolen, da rejste de døre sig op på deres hængsler, mens han prækede, og så stod de og flakkede frem og tilbage. Da siger præsten:...
Om en fru Ida på Langesø fortælles, at hun spøgede så slemt, da hun var død. Hun kjørte om natten fra Vigerslev kirkegård, hvor hun var begravet, og hjem til Langesø med fire sorte heste, og gloende tunger hæugte dem ud af halsen. Hun skulde igjennem Rue, men her boede en mand i sprøjtehuset, og han holdt ikke af den spøgen og kjørsel forbi sit hus ved...
Der var en Mand i Tyregodlund, der hed Anders Oddersbæk, han var slem til at spille Kort og gik meget ud og handlede. En Dag sad han og spillede Kort og kjøbte i det samme en Hest. Så betalte han den kontant, og den anden Mand puttede Pengene i sin Tegnebog. En Tid efter beder han Manden se efter, om han nu havde Pengene. Det gjør han også, men de fandtes...
Når de skulde til at kjøre rug ind, sagde Søren Sørensen: Så i Guds navn, nu skal vi til at kjøre rug ind, lad mig nu se. at I tier alle sammen. Så lavede de vognene til og kjørte ud og læssede det første læs på og af i dybeste tavshed. Vilde nogen noget, måtte han betegne det ved gebærder. Det var vist nok for at der ikke skulde komme for mange mus og...
En vinteraften, da Rasmus Christensen gik hjem, så han i frastand en rødmalet harve, der stod på vejen op til gjærdet. Han tænkte, at det var da underligt, at den harve stod der; for den var der ikke, da han gik ud. Da han kom hen til den, gav det et skryd i den, som når tiere skippund jærn ramler sammen. Han så ikke mere til det, da han blot skyndte sig...
I gammel Tid havde Aggerboerne meget for Skik at give hverandre Øgenavne, og det har de vel for en Del endnu. Så var der også en Mand imellem dem, som de havde givet Navnet æ Kåldreng. Han var Handelsmand, og efter hvad der kan skjønnes af hans Gravvers, må han have været meget afholdt. Da han var død, og hans Lig blev sænket i Graven, sang Aggerboerne...
Min Bedstefader, Kristen Pedersen Sortfeld, troede på Nisser og Bjærgfolk. Han var en Gang henne i Klitterne at stjæle Havtorn. Det var den Gang ikke anset for noget uhæderligt, men det skete da alligevel om Natten, da de nok vidste, at de ikke måtte. De hug dem om Natten og kjørte dem hjem om Natten. Det var nu i Rubjærg Klit, de tog dem. Så var de da...
Der fortælles at et norsk fruentimmer forviste Hanherreds rotter og ulve. og de har da været væk derfra i mangfoldige år. Der har aldrig nogen nulevende Hanninger set rotter forend nu i de sidste ar, nu deres tid var udløben. Ulvene blev vist over ved Aggersund. En gammel kone har fortalt folgende efter hendes moder. Der var to garde i Hanherred, tier hed...
Der var en bjærgmand i Vendsyssel, han havde eu broder, der boede her oppe ved Lemvigs-egnen. De tager jo sammen en gang imellem at besøge hverandre, og så skal de jo over Ottesund. Ham fra Lemvigs-egnen han vilde en dag over til broderen, men netop som han kommer til sundet og vil over, er der en bondemand, som også har en broder i Vendsyssel, han vil...
Nogle fiskere, hvoriblandt min fader, kom en aften gående nede fra fjorden og her op imod byen. En af dem, Niels Overgård, skiltes fra de andre og vilde ga hjem ad. Da ser han én gå for ved sig, der lod, som han vilde samme vej op mod byen. Han siger da: "Bi, te vi'kan følges ad," men så kunde han kjende ham, det var den gamle degn. Han siger; "Kan du gå...
På Hennegård var der en madamme, hun gik så grov igjen, da hun var død. Hun havde taget et barn af med livet og begravet det under en sten i bryggerset. Der gik hun jo så og pillede ved den sten. Så blev folkene endelig kjede af dether og fik fat i nogle præster, for mgen andre kunde jo gjøre noget ved det. De tre præster fra Nebel, Lunde og Henne kom....
En Aften sad Nissen i en Luge, og Hundene stod uden for og gjelstrede. Det så Karlen. Nissen sagde: »Ta' så den Pusselall, ta' så den Pusselall!« Så skubbede Karlen ham ned. Om Aftenen gik Nissen hen og tog en Harve, lagde den oven på Laden med Tænderne op ad, gik så ind og hentede Karlen og lagde ham på Harven, så han hverken kunde vride eller vende sig....
Der var en kone i Elling, som forstod sig på at holde hus. Til davre fik folkene hver morgen en vindtørret (eller roget) sild, som de ikke måtte bryde benene itu på. Én af karlene fattede mistanke og stak forsigtig en knappenål ind i benene, hvorved han blev fuldt overbevist, da han vedblev at få den fisk med nålen i rygraden. En løverdag morgen brød han...
Madam Rasmussen fra Skårupøre på Fyen hun kunde rigtig gjøre Langelænderne tåbelige. Konen i Snode vejrmølle var meget overtroisk. Folkene på møllen gik og talte indbyrdes om, at det var sært, de aldrig fik andesuppe, de havde endda både ænder og ællinger. I det samme stod en af dem, det var kansko mølledrengen, oppe på svikstillingen, og så smed han en...
