Svalen må man ikke jage i maj, for at der ikke skal ske ulykker, før året er omme. Jørg. 11.
Det er slemt at give én gjenstand bort, man må altid give to eller fiere. P. K. M.
Da Sollested kirke blev bygget, kunde man ikke iå tårnet til at stå. Først da man havde begravet en årsgarnmel hvid hest levende under tårnet, blev det stående. Kirkehesten kommer endnu en gang imellem frem for dagens lys og viser sig for en eller anden, som da vil times en stor ulykke. Hesten hopper ligesom på tre ben, men man véd dog ikke rigtig,...
En gammel og troværdig kone fra Staby, der hed Ane Marie Digeborg, har fortalt: Da jeg var en lille én, så jeg en lille bitte kvinde komme op ved den ene side af klokkehuset, Hun stod stille et bitte gran, så sagde hun: «Hvem er a?» «I er æ bussemand,* sagde jeg, og så sok hun for en ulykke lige ned igjen. p. K. Madsen.
Da Ørsted kirke (Fyen) blev bygget, kunde man ikke få tårnet til at stå. Til sidst blev der nedgravet et ungt, kridhvidt levende lam under tårnet, og nu var der intet til hinder for bygningeu. Det kirkelam kommer for det meste hoppende på tre ben, og da vil der ske en stor ulykke for tlen, som ser det. p. K. M.
En gang var jeg så plaget af koldfeber, og da jeg vidste, at Jens Bennetsen i Tved, Igeslcov sogn ved Frederits, kunde belbrede for den, gik jeg til ham og fik også råd. Han skrev nemlig noget på et stykke papir, der blev sammenlagt og syet ind i en vadmelsklud. Denne skulde jeg bære, hængende på struben i en uldtråd om halsen i syv dage, hvorpå jeg...
I den såkaldte Mollegyde vejen, som fører ind til møllen i Orsted har der fra gammel tid gået en trebenet hare. Den er slet ikke bange for folk, og når den lader sig se, betyder dot ulykke. Kommer den derimod springende over vejen lige foran folk, når de går ind ad gyden, behøver de ikke at være bange, ti så er det endda ikke så galt, værre er det,...
Det er ikke længere siden end ifjor, at det var galt med mølleren i A. Han havde været inde i landet i sin kjærestes gård og kjørte hen på aftenen hjem med nogle gode venner. Da de var i nærheden af Gremmelykke, syntes mølleren, at vognen gik tilbage i stedet for frem, og han sprang frem for at se til hjulene, men faldt baglænds om og tabte tømmen....
På landet er det næsten kun møllerne, der helligholder mortensaften ved en mortensgås og ved at få c noget på lampen*. Gjor de ikke det, vil der ske en ulykke ved møllen. Enten vil vandet bryde løs (vandm.), eller vingerne vil knækkes (vindm.). Det er til minde om bisp Morten, en hellig mand, som har levet i gamle dage. Han har opfun det rørepindeu, der...
Vender man den skårne ende af et brød mod døren, går lykken ud af huset. Pastorinde C. Boisen.
da.etk.JAT_03_0_01015
Jens Lavrsen Risom på Nebbegård havde forhen været med at jage Svenskerne bort og slå dem ihjel ovre på Bornholm, og derfor var det, kongen havde givet ham Nebbegård. Han var en hård karl. Han jagede således både vinter og sommer, og det var ham lige et, enten han red over en præstemark eller gjennem den bedste komager i hostens tid med alle sine folk....
Når storken flytter fra et bus, vil det snart brænde. Der havde i mands minde været storke på Niels Jakobsens gård i Fårup, men året før gården brændte, blev de borte.
Det bebuder ulykke, når én stanger en sild. I regelen drukner en sådan. Der er tit fortalt om én og anden, der havde stanget en sild og så var druknet. C. Br., Bavnk.
Der er en time på Povls dag, det skal være ondt at være ude, da skal der altid ske en ulykke for folk, der er ude i den tid. Mikkel Sørensen.
Når mau giver en fattig et brød, skal mau først skjære noget af dets ene ende, ellers kommer der en ulykke over huset.
