Sakse og knive kan venskab give, men nåle kan det ej tåle. Jørg. H.
Den gl. Kirsten i Frankerup, Udby sogn, satte tandpine bort ved at stikke tanden med et nyslået hesteskosøm og bag efter banke det i tøjrepælen til en hest. Jg. Hansen.
Får man buldne fingre, fanger man en gammel tusse, stikker et hul igjennem den, sætter den på den dårlige finger og går med den en dags tid, mens tussen er levende. Man kan i det sted også tage en gråspurv og anvende på samme måde. Jørg. H.
I Niels Jensens gård i Kildelclinte blev gjæssene jaget ind i bislaget (forstueudbygningen) hver jule-, nytårs- og hellig tre kongers aften. Der måtte ikke kaldes ad dem, de skulde jages der ind stiltiende, og der skulde lægges eu saks eller andet stål i havren, de fik. Det var for heksenes skyld. De samme aftener blev der også stukket en kniv i...
Til st. Hans aften sætter man rønnekviste over dørene i sprækker og huller for heksene. Når køerne trækkes hjem, pyntes de med rønnekviste, og trækkoen får en kjøn krands på hornene, bundeD af tjærstikker, porspil og rørjnekviste, og hvad kjønt man ellers kan føje til. Sker dette ikke, bruger heksene dem at ride på til Bloksbjærg. Når køerne er kommen...
En karl og en pige tjente begge på Asdal ved Hjørring. Så faldt han ned og slog sig ihjel og spøgte siden på gården. Det kom af, at pigen var hans kjæreste, og hun var frugtsommelig ved ham, mente folk. Så talte hun med præsten derom, og han sagde: "Er du bange for at tale med den stakkels afdøde?" - "Nej, er det ham, så er jeg ikke." - "Mød ham da på...
Det var sådan en sær tro, de havde til den Kræn Olesens folk i Mejlby i Farup. Mig og den gamle kone, hvor a tjente, var ved at stikke et lam, og så kom den gamle kone fra Kræn Olesens derhen og ind i gården. Men vi havde nær aldrig fået det lam af med livet. Niels Mortensen, Billum.
da.etk.DS_07_0_00018
Når den som bar et vissent Jern, stikker det ind i en nysslagtet kalvekrop, bliver det førligt. H. V. R.
da.etk.DS_04_0_02036
Ni gindinger kan stikke en hest ihjel. Ørum.
da.etk.DS_02_E_00196
Man siger: En halv snes gindinger kan stikke en hest ihjel. Niels Simonsen, Vejrum.
da.etk.DS_02_E_00195
Hekse kan ikke gå under røn. Derfor stikker man røn over alle huller på huset st. Hans aften. p. l. J.
Min broder gik en aften her på gaden, og lige med ét så faldt han, men stodte sig ikke. Han var ikke vel rejst sig, for han var nede igjen, og sådan gik det en 5, 6 gange, men han stodte sig aldrig. «Hvad, kan a ikke gå her, så vil a stikke tværs på,» og så gik han over Bondekjcer. Så faldt han ikke, men han blev syg, da han kom hjem. l. N.
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
