510 datasets found
Danish Keywords: dårlig Place of Narration: Værslev ved Kalundborg
Sognefogedkonen i Holmstrup, Jyderup, tog en dag et lommetørklæde op på gaden, men samme dag blev hun syg og dårlig i hovedet.
da.etk.DS_07_0_01306
Når en ko er nybær, skal det onde malkes af den. De tre første gauge man malker den, siger man, for hver gang man trækker til i patten: Omme 1, omme 2.... omme 9 og derpå omme 8 . .. . omme 0. (Altså tilbage igjeu). Når det er gjentaget med det andet bold patter, alt stiltierde, er æ omme borte, og patterne bliver ikke dårlige. Jorg. h.
da.etk.DS_07_0_01144
Man ma aldrig feje ud over dørtærskelen, men bukke sig og tage skarnet Ott, ellers Var man et dårligt ar. Jørg. 11.
Får man buldne fingre, fanger man en gammel tusse, stikker et hul igjennem den, sætter den på den dårlige finger og går med den en dags tid, mens tussen er levende. Man kan i det sted også tage en gråspurv og anvende på samme måde. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_01872
En kone i Assendrup, Værslev, kunde på én gang ikke få smør af sine to køer. Hun henvendte sig til en klog kone, og fik det råd at kjøbe en ny ubrugt potte uden at prutte om prisen (stiltiende), fylde den med mælk og stiltiende sætte den hen på skorstenen på en stærk glødeild, stille en ubrugt riskost uden for døren og så lukke den i lås, ti køerne var...
Når man rejser i by, er det et dårligt tegn at møde en pige (kvinde) uden forklæde. T. Kristensen og H. V. R.
da.etk.DS_07_0_00719
At drømme om æbler, især røde, er et dårligt tegn. •I. A. Jensen, Hulle.
da.etk.JAT_03_0_01465
En glød i lyset betyder en glad tidende, p. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01023
Moderen til et barn må ikke gå over en gade, før hun har boldt sin kirkegang, ti så skal barnet fare vidt om i verden. Kr. E.
da.etk.JAT_03_0_00897
På et gravminde stod: Hvil i fred, til vi sees. Det var over et ægtepar fra Foersom hoved, der havde levet meget dårligt sammen. A. Birch, Ølgod.
da.etk.JAT_06_0_01217
Et højrøstet kvindfolk kaldes: Skrallddaøre. Kt kvindfolk, der er uordentligt i klæder: Rallddao/er. Den enfoldige kaldes: Tåskpannd, køllhoo, bommerhoo, kjøhoo, tårrebjøn, tårrehoo, foohoo. Et galsindet kvindfolk: Gallskruk, galskejj, rappenskralld. Den dovne: Døwwlæje. En høj: Rangelivæ/e. En med dårlig gang: Slæævluel.
da.etk.JAT_06_0_00819
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01497
Når gjøgen kukker på bar kvist, får vi et dårligt år. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01375
Når ræven skriger, er det tegn til ondt vejr. Ovstrup.
da.etk.JAT_03_0_01323
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01097
Du må ikke lade pigen vinde garn af dine hænder, for så vinder hun lykken fra dig. A. Bindesbøl.
da.etk.JAT_03_0_00978
Det var 1826, da det var slag (simpelt) med grøde, da gik 24 karle i Oster- Torslev og havde ingen tjeneste om vinteren. De skulde mode en gang om måneden nede ved herredsfogden i Mariager, hvor de blev tilspurgt om et og andet, sagtens med hensyn til, hvad de tog dem for. Når de skulde tilbage igjen, gik aftenen dem på, og de lånte dem så hus her i...
da.etk.JAT_03_0_00927
Den pige, som glemmer at give lænkehunden æde, vil få prygl af sin mand. H. Nygård.
da.etk.JAT_03_0_00706
Når det regner på den dag, pigen skal have vasketøj ud til tørring, får hun en gal mand. A. H. Povlsen.
da.etk.JAT_03_0_00652
Dersom dejen vil ikke gå, som det kaldes, sæ skal man lægge et par bukser eller et forklæde derpå, så bliver det godt. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00153