Mens man søber af et fad, skal det stå stille på bordet. Drejer man det, og nogen så sober videre, får han bugvrid. Chr. Weiss.
Der lå en bondegård ved hovedlandevejen. En nat kom der en hen ved vinduerne og bankede på og bad om hjælp. Han fortalte, at han skulde bort med en so, men den var sprællet af vognen for ham, og nu kunde han ikke ene få læsset den. Manden stod da op og tog klæder på sig. Den anden mand stod ude ved vognen med et reb om halsen på soen. De fik læsset den,...
I Kirke-Såby var der i forrige århundrede en præst ved navn Heiberg, som kunde mere end sit fadervor, hvad så mange præster den gang kunde. En aften havde han været i besøg hos forpagteren på Åstrup. Da han skulde hjem, var det mørkt, men han havde skrappe heste, der nok kunde trække kjøretøjet. Da de kom til det sted i Astrup skov, hvor...
En aften efter solnedgang red nogle drenge ud for at søge efter losgående heste, som skulde bruges næste dag. Det var i den tid, da folk lod kreaturerne gå vårløst (o: hvor de lystede), som det hedder på bornholmsk. Da drengene kom til Haglebjcergsbakkeme, red de derop for at se sig om. Her traf de en mand, som de ikke kjendte, han spurgte dem, hvor de...
da.etk.DS_01_0_00555
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
I året 1807 forsvarede bjærgfolkene landet mod Engelskmændene, det er da vist nok. Fjenden skod på Hasle. Underjordsfolket havde stillet sig op på strandkanten og råbte: "Fyr, fyr!" for at få de overjordiske til at skyde først, før kan de nok ikke. Landfolket kunde nok ellers ikke se dem, men Engelskmændene så dem i tusendvis. Derfor sejlede de deres vej...
Når man drejer skårgrodsfadef. vil mange gamle folk ikke spise mere.
da.etk.JAT_01_0_00311
Trækker man fejl i en klædning, vil man gå vild den dag. P. K. M.
Pastor Junge i Vammen var en meget rar og hjælpsom mand. Når en bonde havde fået en rude slået ud, sendte han bud efter præsten, om han vilde komme og sætte ham den ind. Han var tillige en meget dvgtig drejer. E. S. Albech.
Man må ikke se sig tilbage, når man mærker noget urigtigt (spøgeri) bag ved sig, for så kan det dreje én hovedet om i nakken, så man altid kommer til at gå sådan. j. m.
Når der er lig i gården, må intet drejes rundt. Skal man have slebet eller malet eller spundet, må man gå til naboens. Jørg. H.
Når hagen klør, sporges karlelig, næsen - - kvindelig, - højre øje klør, skal man græde, - venstre - - - - le. J. B Hænder og arme.
På Nørre-Bjært gade, der hvor vejen drejer ned til Drej ens, har der forhen ligget nogle store sten, som kaldtes tingstenene. Der sad bymændene og holdt rådslagning. Chr. V. A. Simonsen, Kolding.
Når en hest træder i det hul, man har gjort ved at dreje sig om på sin støvlehæl, brækker den benet. C. W. H. Mickdahl.
Når vinden begynder at dreje avet om, får vi ustadigt vejr.
I høslætten skulde hovbønderne møde kl. 4 om morgenen på Gjatrud Dawws eng, der hørte til Sødringhohn. Den ligger på højre hånd, hvor vasen drejer om til Udbyhøj. Anders Kristensen, Tørring.
Når man sætter eu kjæp med enden i Bande g drejer et hul deri ved at gå rundt uden om, skal man spytte deri for ej at blive halt. jyrg. jj,
For vred. Når man vil vride en fod eller hånd i skjæppe eller hat, skal denne drejes ret om tre gange. Mors. E. T. K.
A havde to brødre, der gik ned og skulde se efter min faders svin i skoven, og det var sådan i dagningen. Da de kom hjem, fortalte de, at de havde set en vogn komme kjørende med to store sorte heste for, og de drejede ud efter Guldgraverkollen. Den holdt, det første de så den, ved Vostidal, et stykke vesten for Hvorupgård, og da hestene skulde til at...