Tågepletter på vinduerne er et sikkert forbud mod storm. M. Møller.
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
Når næsen kløer, skal man spørge nyt. Salling. M. Moller, Sir.
På Spøtrup er et kammer, hvor der sidder fem mørke pletter som af en blodig hånd på væggen. Man fortæller, at hvor ofte man end overkalker den blodige hånd, kommer den dog altid igjen, ja, væggen skal endog have været reveu ned, men hånden viste sig snart på deu nye væg. En kvinde skal en gang have dræbt sit barn der. Min broder har set hånden, så det er...
Der var bjærgfolk i Kraghøj på Hjerm hede. Tit og mange gange er de blevne sete, dandsende omkring højen med deres røde toppede luer på. De vilde aldrig tillade, at heste blev tøjrede ved højen; var det sket, kunde man være sikker på, at de løb løse omkring om morgenen. Så blev der gravet i højen, og der var jo da et kammer i den, og midt i kammeret stod...
Vil en karl vinde en piges kjærlighed, skal han tage et æble og bære det i sin ene armhule, til han kommer til at svede. Når han så kan få pigen til at spise det, kan han være sikker på, at hun vil komme til at elske ham, ja, hun vil ikke have ro, uden når hun er hos ham. Således var der en karl oppe i Ty, som var kommen til at bolde så grusselig meget...
En jomfru tjente hos et herskab, sikkert nok Abjærg, men nu blev der noget sølvtøj borte, eller, som andre fortæller, nogle guldringe, og så troede herskabet, at hun havde taget det, og hun blev dømt til døden. Hun bad dem om, at de vilde lægge den sten, som hun med det samme viste dem, over hendes hoved på graven. Stenen havde et rundt hul i midten, og...
Gjøgeurten kaldes hos Almuen »Jærnurten« eller »Fandens Hånd og Vorherres Hånd«, og der fortælles, at man kan lukke Låse op med den. For nu at sikre sig at man får den rette, skal man bære sig ad på følgende Måde: Man opsøger en Digesvales Bede, som man stopper til, medens Svalen er ude, og på Jorden under Hullet udbreder man et ildrødt Tørklæde. Når så...
Der tjente en ung karl på Vedelsborg, og han var forlovet med en ung pige fra byen der i nærheden. Hende plejede han gjærne at mødes med om aftenen, så ofte han havde lejlighed, også besøgte han hende i hendes hjem. En aften i mørkningen ventede hun ham på vejen. Da hun kom ud til byens mølle, så hun en mandsperson, indhyllet i en stor kappe, komme sig i...
Står solen meget ildrod op (eller: er himlen rød) nytårs morgen, varsler det krig d^tte år. M. Møller, P. K. M.
Fryser det 40 ridderes dag (9. marts), vil det fryse In nætter (dage) efter. p. S. M, M. Moller.
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
Der var en pige, som ikke vilde gifte sig, inden hun var sikker på at blive fri for born. Meu hun var lige vel fremmelig, for hun fik da tre af én gang og fire af én, det blev syv i alt. Lavst Jensen, Bjærggrav.
Når hønsene flagrer mod vinduerne, skal de snart tages til et begravelsesgilde. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01633
Når to knive ligger over kors med eggene mod hinanden, skal man spørge kvindelig, i modsat tilfælde er det et mandfolkelig. M. Møller.
Når emmerne (flammerne?) i ovnen er blå, tror man, at der snart vil komme lig. j. L. K.
da.etk.JAT_03_0_01598
Når to på én gang tager i en dør, én fra hver side, skal man snart spørge lig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01589
Går der rust i tojet, vil der snart én dø i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01582
Når folk syner deres hænder, skal man spørge om lig i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01572
Når et lig har øjnene åbne, vil det snart have én efter sig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01545
