521 datasets found
Danish Keywords: jage Place of Narration: Sir
I et af de tre krigsår i midten af århundredet skulde ungkarl Peder Jørgensen af Dellerup i Måbjærg kjøre fra Favsing hjem til Dellerup en aften silde, så det blev langt ud på natten, inden han kom hjem, og da var både han og hestene skidt farne. Disse var hvide af skum og stod og skabte sig gale med øjnene, alt imedens de* rystede på hvert led, som...
Langt ude på heden øst for Holstebro boede i oldtiden, sagde smed Henrik Moe, en led heks, der drev et slemt hus med de rejsende, som kom derind, for dem kom der endda nu og da nogle af, da hun havde lidt krohold. Hun havde da for skik at give dem gift i drikkevarerne, når hun troede, de havde penge hos sig. Så en dag kom der en meget fin herre ridende...
da.etk.DS_01_0_00773
Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen måtte kunne gjøre lige så meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et År fået en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo...
Man kan høre helhundene, når kong Valdemar jager i luften. L. Fr.
da.etk.DS_02_C_00047
Grev OU forlangte af Vorherre, at han måtte jage, så længe Verden stod. Han blev så ved at jage efter hans Død. Han jog nede fra Stovby Vesterskov, der hører til Boller, og op efter Stovby. 1916. Jens Peter Krog, Stovby.
da.etk.DSnr_02_C_00035
I Gurre Sø skal der ligge en Jærnport. På Slottet måtte de i gamle Dage altid lukke Porten op Juleaften, for at Kong Valdemar kunde jage der igjennem. J. P. Jørgensen, Hedsbjærg.
da.etk.DSnr_02_C_00027
Er at barn dørspændt, skal det hjælpes med, at man tager et skåd af døren og jager barnet der igjennem. A. H. S.
da.etk.DS_04_0_02138
Man må ikke kaste eller jage efter hugormen. H. Th. Nybo, Vester-Assels.
da.etk.DS_02_E_00123
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
da.etk.JAT_04_0_00060
Når hønsene flagrer mod vinduerne, skal de snart tages til et begravelsesgilde. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01633
Når to knive ligger over kors med eggene mod hinanden, skal man spørge kvindelig, i modsat tilfælde er det et mandfolkelig. M. Møller.
Når emmerne (flammerne?) i ovnen er blå, tror man, at der snart vil komme lig. j. L. K.
da.etk.JAT_03_0_01598
Når to på én gang tager i en dør, én fra hver side, skal man snart spørge lig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01589
Går der rust i tojet, vil der snart én dø i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01582
Når folk syner deres hænder, skal man spørge om lig i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01572
Når et lig har øjnene åbne, vil det snart have én efter sig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01545
Man må tage sig i vare for, at man ikke st. Hans aften kl. seks kommer til at stå og stirre ned på jorden, ti hvis der så i det samme skulde sidde et firben og glo på én, måtte man dø inden næste st. Hans dag. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01534
Når man uvilkårlig kommer til at gyse, falder deten student over dot sted, hvor man skal begraves. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01524
Når man lyver nogen død, døer de ikke denne gang. M, Møller.
da.etk.JAT_03_0_01481
Når man i drømme horer regnen plaske på overdynen, skal der snart én do i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01454