Er Povl god så bliver Per ogsa. men er Povl vred. sa bliver Per værre. Jes Smidt, Favrvrå. Sønderjyll.
En kviekalv, der er født i fuldmåne, må aldrig blive slagtet. Favrvrá. Jes Smidt.
En kviekalv, der er født i fuldmåne, må aldrig blive slagtet. Jes Smidt.
Visse karle tager hugormetunger i munden og kysser en pige, for at hun skal løbe efter dem. Martin Smidt, Ovstrup.
da.etk.DS_07_0_00934
Et gammelt sagn fortæller, at bønderne i Vejstrup i Sønderjylland slog deres præst, hr. Hak, ihjel inde i kirken. Der er et vindue i kirken, som altid er i stykker, og der siges, at der mange gange har været sat et nyt vindue ind, men det er altid gået i stykker. I dette vindue skulde hr. flak være sprungen op for at frelse sig, og der skal de have slået...
En mil nord for Haderslev i Sønderjylland ligger der en skov, som kaldes Kvejsel. I den ligger der en høj, som er omgivet med en voldgrav. På hojen har der for mange år siden stået et slot. Sagnet fortæller, at i højen ligger en kiste penge begravet. Der var en gang to karle, som gravede efter dem, men under arbejdet måtte de ikke tale. Da de var komne...
Min fader og Kristen Meldgård i Tapdrup fulgtes ad en aften. Så med ét griber han i min fader og siger: «Kom her ovei> Det gjorde han ikke, men blev ved fremad og snublede to gauge efter hinanden. Så går de videre. Næste dag fortæller han, at de var komne imod et ligfølge, og første gang, han snublede, var ved at træde på ligkisten, anden gang ved at...
I Stenderup, Toftlund sogn, var en blind karl, der var så klog. Når nogen kom og gav ham hånd, eller de sagde blot et ord, så skulde han nok sige dem, hvem det var. Han passede også kreaturerne. Så snart de gik over marken og ti'ådte af de gamle agre på de ny, kunde han sige det, og i hostens tid gav folkene sig aldrig til at hoste af kornet, inden de...
A har set en jæger skyde en hugorm ud af sin bøsse, da han troede, den var forgjort. Han havde haft uheld den dag og skød dårlig. Han stoppede den ned med sin ladestok. efter at have drillet den noget, og så listede den også derned. Derefter skod han den ud imod en sten, lige te det smadrede. A vilde have listet ham til at lade det være, men det var der...
Kongen var en gang i Allinggård. Der havde de en skjøn gårdklokke, som han fik at se. "Det er da en dejlig klokke," siger han, "hvor er den lavet?" "A," siger manden, "den har vores præst lavet." "A, vil De ikke få bud til ham, jeg vilde nok have ham til at lave mig én også." Strags sendte de bud efter præsten, at kongen vilde have ham til at lave en...
Imellem Stolum og Troelstrup ligger Kamhøj, og der var noget, der råbte om hjemlys dag. Min bedstefader og bedstemoder blev rædde for det. "A tror, a vil svare det", sagde han og vilde gå ud imod det. "Nej, det skal du ikke," siger hun. Jo, han vilde alligevel. Så går han ud på en brink tæt ved gården og vil lytte efter det for at høre nærmere om det....
Min bedstefader var ude at kjøre en aften og så med ét stod bæsterne stille. Han står af vognen, og da han var en ældre mand, tykte han jo, der kom ham noget forbi, men kunde ikke se, hvad det var, men en stor ting var det. Da det var kommen forbi, kunde han kjøre igjen. De vil sige, at når de går om for ved hestene og kiger gjennem hovedlaget for fra,...
Tastum sø har en gang hørt under Lundgård og wereT helt i eng. Nogle af beboerne havde en part med, og de delte høet. Ved det der blev træde om den, gik den under vand. kRISTEN ajstrup, OVSTRUr.
Den gamle mand, a tjente, han kom hjem en aften og sagde: «Nu blæser a dig min sjæl et stykke, for nu er a hjemme.» Da var det lygtemanden, og i det samme slog han et gålm eller et blammer ad ham lige i gårdsleddet. Manden blev ræd alligevel i udenden. «Tu, det var daosært,» sagde han, da han kom ind. «Hvad var det?» «A, det var lygtemanden.» Gården...
A tjente i en gård i Smollerup, hvor der var bestemt at skulle være bryllup. Der hørtes musik langs ad gaden vel et halvt års tid for. I gården havde vi en tjenestedreng, der blev syg. En aften, a kom og vilde ud at give bæsterne, hørte a ligesom en vogn stjært, der faldt ned forved gadedoren. En fjorten dages tid efter døer drengen, o^ da han skal...
Det passerede ved Rydhave, at der gik en havhest op og gik ved de andre heste. Da der kom folk ned og vilde flytte dem, gik den der, men så foer den ud i fjorden, og de så den aldrig mere. Den er i bagenden som en fisk og i forenden som en hest både med hoved og ben. De kuude ikke komme den nærmere end at se, hvordan den så ud. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
Bjærgfolkene havde en gang byt et barn og sat et af deres i steden. Folkene blev nu så slemme ved dether bitte bjærgbarn, og så kom bjærgkonen igjen med det rette. Ja, nu kom hun med deres barn, de havde ikke været mod hendes, som hun havde været mod deres. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
En mand kom ridende forbi Dagbjærg Dojs. Så gik der én og pulrede der ude, og den siger ban til, om han kunde ikke få en tår at drikke, han var så torstig. Jo, den går ned i højen og kommer tilbage med et sølvkrus. Han tager det, men giver nu hesten af sporerne og rider. Hun følger ham helt til Hagebro, men der slipper han fri. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
En mand nede i Hø'jslev, Kræn Jebjærg, tog sig for at kaste en høj ud, og der fandt de så ligesom et kammer inde. Der var fejet og strøet sand hver morgen, når de kom og arbejdede; men hvem der gjorde det, fik de ikke at se, for der var ingen. Manden fik lige godt højen kast ud, men duede aldrig siden. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
Den Onde kunde tage træskoviskerne og gå med, når der ikke var spyttet på dem, efter at de var smidt. Mors. Skallerup. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_06_0_00374
