En frugtsommelig Kvinde må ikke gå uden Forklæde, hvorfor véd jeg ikke. Karen Marie Rasmussen, Linde (Nørhald H.).
da.etk.DSnr_04_0_01240
Blodpølse Staffensmorgen for ikke at få Blodsygen. Karen Marie Rasmussen, Linde (Nørhald H.).
da.etk.DSnr_04_0_01177
Når min bedstemoder gik af sin væv om aftenen, lindede hun den, den måtte ikke stå strammet om natten. K. M. Rasmussen.
I Maskedal ved Tørslev går en Præst. Også en hovedløs Tyr. Opt. af Karen Marie Rasmussen, Linde.
En frugtsommelig Kvinde må ikke stryge Knive på Dørtræet, for at Barnet ikke skal tilføjes nogen Skade af Knive. Karen Marie Rasmussen, Linde (Nørhald H.).
En frugtsommelig Kvinde må ikke hænge Tøj op i Træer eller gå under Reb eller Strikker, for at Barnet ikke skal hænge sig eller komme til Skade ved sligt. Karen Marie Rasmussen, Linde (Nørhald H.).
Man skal sørge for, at et lille Barn kommer til at røre ved en Hund, forend det rører ved en Kat, så vil det få godt Kjød at læge. Karen Marie Rasmussen, Linde (Nørhald H.).
Ude ved Bolshøj der har den gamle Jens Ywsen set bjærgfolk og mange gange hørt dem slå deres kister i låse. Nu er højen sløjfet for mauge år siden; men den gang den skulde pløjes, var den gamle så bange, og vilde på ingen måde give dem lov til at bruge øgene til det, så de måtte grave højen den første gang. Karen Marie Rasmussen, Linde.
Den gamle Smed-Såren, der boede i et hus lige overfor mit hjem i Linde, var så oplyst i bibelen, at man kunde spørge ham om hvilket bibelsted, man vilde, så kunde han det også. Han var fra Jennum, og der havde de den gang for skik, mændene, når de samledes, at de sad og spurgte hinanden til i bibelen. Det var deres tidsfordriv både til gilder og andre...
Når Ajstrupper og Kastbjærgere var sammen til hove, drillede disse hine med, at de spiste deres tørre brød. Men de svarede, at de havde dog et godt stykke rugbrød, hvorimod Kastbjærgerne sad og gnavede i deres bygkage. Karen Marie Rasmussen, Linde.
Min Bestemoder fortalte mig en Gang, at en gammel Mand tidt sang en Vise for hende, mens hun var ung Pige; men hun kunde aldrig lære den, for den var så gruelig. Den var om en Brud, som Fanden vilde have, men han kunde ikke få Magt over hende, så længe hun havde Brudekransen på. Så narrede han en lille Dreng til at tage den af hendes Hoved ved at give...
En mand, der boede i Linde (han hed Per Lave, tror jeg, eller måske det var hans broder, der hed Per, det husker jeg ikke så rigtig), han havde været henne at se til sin broder, der tjente i en anden by, og det blev noget ud på aftenen, inden han kom hjem. Da han så var kommen ind på Linde hede, så kom der en mand hen imod ham. Han blev bange og gav sig...
Den gamle murer i Mejlby skulde langt hen, og så stjal han en hest at ride på der vesten for Randers. Da han havde redet lidt, kom en stor sort hund med en hvid krands om halsen og fulgtes med ham. Den blev ved at følge ham, og han fortrød nu at have taget hesten, men turde heller ikke stå af. Så sad han og faldt til Vorherre og læste og bad. Endelig kom...
Mur-Rasmus i Mejlby skulde en gang over til Rugso til en begravelse. Han gik tidlig om morgenen for dag, og fulgte stien, der går over til Lindbjærg ad. Da han kom på deu bakke, der skråner ned til Bækkiæen (bækkens ende, dér, hvor Linde mølle bæk begynder), da kom der én imod ham og bød «god-morgen». Han bod god-morgen igjen, men det var det, han ikke...
Ved en torn nordost for Linde, der kaldes Verdens ende, skal gå en hovedløs gris og en sort hund med en gloende tunge ud af halsen. K. M. R.
Der er en pold i Trudsholm kjær, de kalder Skrødstruppolden; det kommer af, at i fordums tid da gik folkene fra Skrødstrup (i Hem sogn) til garden Trudsholm til hove, og nar de så skulde sla ho eller bære torv, lagde de dem altid Først på den pold og ad deres meldmad, før de begyndte på arbejdet; derfor blev det til et mundheld: "De tager hvilen forud...
Mod Vorter skal man: 1. når man går over en Mands Stubmark, tage en Stub og stikke alle Vorter med og så sætte den ned i Hullet igjen med den spidse Ende ned ad. 2. når man bager, mens den sorte Mand endnu er i Ovnen, tage et Halmbånd og løse det, vikle det i en Vreje og stryge med den 3 Gange avet om på Vorterne stiltiende og så kaste det i Ovnen. Karen...
Gale-Kragen så Ellekj ællingen med Barnet. Jørgen Podemand så to Ellekj ællinger i Lunden ved Gjesinggård. »Mæn a fæk Fanden tá-mæ Bien å måt te å a Stæj.« Karen Marie Rasmussen, Linde.
Et sted i Hastrup var det blevet galt med køerne, de gav ikke noget mælk. De tik da også fat i en klog mand, han opboldt sig nogen tid ene hos køerne. Hvad han tog sig for, véd jeg ikke, men da han kom ud igjen, pålagde han manden at våge over, at byens karle ikke kom og holdt sjov med pigerne, mens de malkede, og så skulde han lade dem malke køerne...
Niels Andersen i Linde skulde en nat for nogle år siden kjøre jordemoderen hjem til Harridslev. Han biede så længe, inden han kom igjen, at de forundrede dem svært over det der hjemme, og til sidst blev de næsten bange for, at han var kommen til skade, for de kunde da nok vide, at da han kjørte i det ærende og ved den tid, så blev han ikke opholdt...
