Skomager-mandag kaldes sådan, fordi svendene arbejdede altid om sondagen og holdt hvil om mandagen. Karen Marie Rasmussen.
"Det var i Vindblees, at bjærgmanden lånte et par stude at kjore sit flyttegods hen med, og der lå en skjæppe penge i båsen forved hver af dem om morgenen, da manden kom ud i nodset og fandt dem døde. Der, hvor bjærgmanden havde kjørt, blev der en lavning, så det var ikke så sært, at studene styrtede, når de var så hårdt læssede. Men det véd konen nok...
I Bjerre bakke har der også været bjærgfolk, min mosters første mands søster så dem som lille pige, når de om aftenen løb og legede mellem børnene på gaden, de så ud som små drenge med røde huer på. Når nogen af børnene faldt, slog de et bredt grimt grin op, men hun hørte ingen lyd. Det er også hændet i hendes fødegård, at lys og andre ting har været...
Podekonen fortæller: »A véd ikke, om Bendt-Ane var en heks, eller hvad hun var, men hun kunde da gjore ondt. Hun lavede det sådau med mig, te a blev så ringe, a kund' se gjennem mine hænder; ja, så ussel som a var. Så var det ham Niels Moller, Lamme-Elses mand, han havde bøgerne og kunde kurere for mange ting. Else kom op at se til mig en åg, så siger...
Ost for Li ude, ned mod Lindbjærg skov, men på denne side af Linde mollebæk og kjæret, ligger Lindegarde. Det er to gårde, der før har ligget tæt ved hinanden, men for nogle år siden blev den vestlige flyttet nærmere til byen, så nu ligger kun den ene på den gamle plads. Der er eller har været ellekjælliuger i Lindegårde ; der er et næsten sløjfet bakke...
Der lever endnu en ældre kone i sit aftægtshus tæt ved byen, de kalder Ka Fiils, hun var kone i den gård i Linde, der lå der, som nu skolen er bygget. Hun har skyld for at være en heks, og fra hendes yngre dage fortælles der om mange ulykker, hun skal have forvoldt. Hun er bleven mere skikkelig på sine gamle dage, lader det til, men der er dog dem endnu,...
Han må aldrig med vilje slå snegle eller skruptusser ihjel, for så vil man komme i en stor ulykke. F. Wennerw.
da.etk.JAT_03_0_01011
Når et barn skal i kirke for at døbes, er det godt at give det et blad af en eller anden gudelig bog, helst en salmebog, samt et pengestykke, på sig. Bruger man dette pengestykke til kjøbet af barnets forste bog, bliver det nemt til at lære. H Petersen.
da.etk.JAT_03_0_00835
En mand vilde låne nogle penge. Så kommer han hen til en anden mand. God dag, Jens. God dag, Jens. Kan a løøn nåwe pænng, Jens? Ja. til 5 pet. og 79 af hundredet. Testrup højskole.
Når man træder i en andens fodspor, idet man vender sig fra én, kan man på den måde tage lians lykke fra ham. Jørg. H.
Når man samler fem hvenegræsstrå og hinder dem to og to sammen ved hver ende, og de så danner en krands, idet man slipper, går det i opfyldelse, man tænkte på. H. V. Rasmussen.
En skomager i det slesvigske havde skrevet over døren følgende bogstaver: S. M. T. O. T. E. L. Så kommer en svend til ham for at få arbejde. Hvad tror du, der står? Der står vel: Slesvig må tilhøre os Tyskere, forbundet leve. Nej, svarede mesteren, der står: Slesvig må tilhøre os, true forbundet lad. Dermed fik svenden løbepas. Efter Bendix...
Når en mand går og byder faddere til sit barn, da må han ingen steder stå stille, for så får barnet lange hæle og bliver sen til alle ærender. Ligeledes skal man kjore let, når man kjorer til kirke, for at barnet kan blive snar til sine ærender. P. J.
Jakob Jyde kom ind et sted og vilde låne en trepægleflaske til brændevin. Men a har ingen, sagde konen, kan du bruge en pægleflæske. Nej, det var jo blot til at gjøre munden ovsen med. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
I en banke ved byen Sallinge, Hillersler sogn, boede der bjærgfolk i gamle dage, som ofte kom ind i byen og lånte alt slags tøj af beboerne, men de var al tid meget redelige med at bringe det lånte tilbage igjen. Sødinge skole.
Man sender drenge hen at låne speciefrø, almanakfrø, et sengebornaver. E. T. Kr.
Mangen præst lader sine prædikener lægge under sit hoved i kisten. Biskop Lage Urne lod en penge lægge under sit hoved i kisten, den jeg ejer, men haver lånt til Kjøbenhavn. j. b.
I Mjelholts Krog, Dronninglund, tjente en pige, som døde der. Hun havde lånt 30 daler af en karl, om det var hendes kjæreste, véd a ikke, men det var da ikke blevet åbenbaret. Og så kunde de se, hun kom i hvid dragt. Men så fik de bud efter pastor Wissing, og han kom og snakkede til hende. Nu fik hun det åbenbaret, og pengene blev betalte, og siden kom...
I den vestre gård i Tisted skulde manden i hovrejse en dag. Men da han kom ind i stalden, var øget løftet op i et ruggulv, og han måtte da låne en hest. Men da han var rejst bort, og folkene kom derud, stod øget på sin gamle plads. Nik. Christensen.
I Stovbak boede en gang en bjærgmand, og han skulde flytte med hele sin familie, ti han kunde ikke bo der for de mange dingdanger. Han gik da ned til Anders Kusk for at låne et par stude, men denne syntes ikke godt om at sige ja, og at sige nej turde han heller ikke. Bjærgmanden fik dem da, men om morgenen lå de og var døde, og foran hver lå der en...
