439 datasets found
Place of Narration: Kværndrup Fyen Udby Møen Birkemosegård Sjælland
Ligger et menneske og drages med døden, så skal man op på buset og vende eu mounetørv (græstorv), da dør det straks. Peter Korsgård. Annette Jensen.
da.etk.DS_07_0_01419
Drømmer man om æg, skal man slå noget i stykker. Peter KousgàrJ.
da.etk.JAT_03_0_01470
Man kan af guldsmeden (den lille mariehøne) få at vide, til hvad side man skal søge sin kjæreste. Den sættes på hånden, og man synger eller siger: »Guldsmed, guldsmed, hvilken sid' æ mi' kjærest ve'?« Retningen angives da til den side, hvor billen forsvinder. p. Korsgàrd.
da.etk.DS_07_0_00998
Drømmer man om høns, vil man få glade (gode) dage. P. Jensen, Annette Jensen (også 1421).
da.etk.JAT_03_0_01420
(iainle folk påstår, at når et menneske doer i et hus, doer der også gjærne et kreatur tamme sted. Annette J.
da.etk.JAT_03_0_01479
Den, der drømmer meget om ild, vil blive rig.
da.etk.JAT_03_0_01421
Når man drømmer om grønt (gfønne træer eller grønne enge), vil der snart dø én i familien. T. Kr., Ann. .i.
da.etk.JAT_03_0_01418
Når polsen koger, må ingen blæse over kjedlen, så blæser polsen ud. Annette Jensen.
Ved Kyndelmisse er den halve fodertid omme. A. J.
da.etk.JAT_01_0_00175
Gamle folk siger, at her skal være slået mange kniplingskræmmere ihjel på Møen og gravet ned hist og her. Under et stengjærde i Tjørnemark, som blev flyttet for en del år siden, fandtes således et menneske-skelet, og man mente, det var en af disse folk. Når de kom med deres “kniplingskorsklæder”, gjorde de glimrende forretninger hos de unge piger, og...
da.etk.JAH_05_0_00490
En gang gik en karl i Bissinge ud i marken for at skyde agerbons. På vejen kom han forbi en mand, der spurgte, hvor han skulde hen. Da han fik det at vide, sagde han: »Det kan du så mænd lige så godt lade være, for du kan ikke skyde med den bøsse.« Det mente karlen, han skulde nok vise ham. Men da ban kom til agerhønsene, klikkede bøssen og blev ved...
På "slottet" på Liselund (Lilleklint) går der spøgeri, og det er ganske bestemt, for der er så mange, der har set det. Det viser sig i mange forskjellige skikkelser, som to store sorte hunde, grå katte o. s. v. der så forsvinder igjen lige med ét. I et af værelserne har en høj hvid dame sin gang, og undertiden høres om natten den dejligste musik. I et...
Om Bjørnehøj ved Udby går der det sagn, at der skal være begravet en kjæmpe "for hundrede år siden", og han skal have en stor guldring om halsen. For en del år tilbage blev der også fundet en stor menneske-benrad i et dige ikke langt fra højen, men guldringen er ikke funden endun. annette jensen.
da.etk.DS_03_0_00063
Når Tyrken vander sin hest i Viborg sø, så forgår verden, ligesom når man stik ker ild i hø. Annette J.
da.etk.DS_02_G_00361
Gamle folk fortæller, at der skal i gamle dage have boet et lille menueske inde i Stege kirke. Han fik for en skilling hvedebrod hver nytårsmorgen, og det levede han af hele året igjennem. Der var aldrig nogen, der så ham, men når hvedebrødet blev lagt i kurven, som hængte på samme sted, hvor skibet hænger nu, så svarede der en rost fra kurven: »Gustav...
da.etk.DS_02_G_00161
En mand havde stjålet en pose fuld af gronkål. Da han så gik med den, kom der en anden mand og lod ham vide, at det var hans kål, han havde stjålet. Det påstod den anden var ikke sandt, og dersom han havde stjålet kålen, så vilde han ønske, at han måtte komme til at ride oppe i månen. I samme ojeblik blev han også forflyttet og sidder endnu den dag i dag...
da.etk.DS_02_G_00114
Den gang Vorherre gik her på jorden, var han en aften bleven træt og stod og hvilte sig tæt ved et hus i Jerusalem. Mandeu i huset kom da ud og så ham, blev vred og sagde, at han skulde gå væk fra hans hus. Da sagde Vorherre til ham: «Gå du ind i din stue og tag dit toj, for du skal her efter gå om på jorden, så længe verden står.> Siden den aften har...
da.etk.DS_02_G_00083
Viben må bygge sin rede på jorden til straf for, at da den floj over Frelserens kors, skreg den: «Pin ham!» Annette Jensen.
da.etk.DS_02_G_00074
Fuglene var en gang ude at flyve, og da ornen var kommen meget hojt op, sagde den: «Hvem kan flyve hojere end jeg?> — «Det kan jeg,» sagde den lille brunkonge, og så floj den op fra ornens ryg, hvor den havde siddet; men nu floj den så hojt, at den brændte sine vinger mod skyen, så de blev brune, og derfor blev den siden kaldet «brunkonge*. Annette...
da.etk.DS_02_G_00045
En herremand og en husmand kom en gang i himlen. St.-Peder modtog dem begge, og han viste herrerånden al den opmærksomhed, der kunde tænkes; men det lod til, at han slet ikke brød sig om husmanden. Denne syntes, det var kjedeligt, og spurgte st.-Peder om grunden der til. Han svarede: «Det kommer af, at det er så uhyre sjældent, der kommer en herremand i...