819 datasets found
Danish Keywords: sove Place of Narration: Kværndrup Fyen Ryslinge Fyen
Sover nogen over sig syvsoverdagen, bliver de søvnige hele året. , Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_01_0_00759
Når små børn leger med sten, får vi krig og dyrtid. L. Fr.
da.etk.JAT_03_0_00800
En søvngænger er fri for al fare, når han går i sovne og passer sig selv. Kalder man derimod på ham, og han vagner, kommer han let til skade. Lars Frederiksen,
da.etk.JAT_03_0_00377
Når nogen snakker i sovne, og vi tager dem i den ene store tå, kan vi få dem til at fortælle alt, hvad de v< d. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00375
Sover man i en stue, hvor man ikke før har sovet, og efter at man er kommen i seng tæller vinduerne i værelset, skal det gå i opfyldelse, hvad man drømmer. L. Pr.
da.etk.JAT_03_0_01381
Man må aldrig lægge et nogle garn på vuggen, for så bliver barnet faldenemt. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00774
Har én fået snavs i sit øje, skal han pudse sin næse tre gange med fingrene, og hver gang spytte, så går det ud af Øjet. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00415
Den første gang, man sover i en seng, hvor man aldrig har ligget før, mærker man sig, hvad man drømmer, foldet tyer (o: går i opfyldelse). P. Jensen
da.etk.JAT_03_0_01382
Får vi skidt i øjet, skal vi tage os til enden tre gange og samtidig kikke imellem benene. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00416
Bliver en svanger kone forskrækket, uden at noget berører hende, så vil det forårsage, at barnet siden, når det sover, får kipper (o: de små forskrækkede bevægelser, som man ofte seer børn gjøre i søvne). p. Jensen.
Marren er én, som man ikke kjender, men dog på en måde er elsket af. Det er mange gange let at hore, når marren kommer, man kan høre, den sætter sine træsko og går op i sengen; men vil man blot vende ryggen i vejret i sengen, så går den igjen. Marren vejer efter kyndiges sigende omtrent ved en sæk hvedemel. Når den, som sover hos den, der bliver...
da.etk.DS_02_F_00043
Der var en gang to karle, som lagde sig på en åben plads for at sove til middag. Den ene var allerede falden i sovn, da den anden så en stor hugorm komme hen til den sovende og lægge et stort gront blad lige på hjærtekulen af ham. Derefter lob ormen bort igjen. Men den vågne karl skjonnede nok, at det gronne blad kun var et mærke, som ormen lagde på det...
da.etk.DS_02_E_00116
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
da.etk.JAT_04_0_00197
Du har en sulten ven, siges, når man går fra en bid brød, man ikke har spist. Ane Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00170
Om nogen ej kan sove. Tag et svaleøje, læg det i sengen, så sover han. M. Grøntoft.
da.etk.JAT_03_0_01770
Man må ej spøge med lys om aftenen, ti så pisser man i sengen om natten. 379 og 380. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00380
At lade sit vand over fingrene forårsager lykke. NB. over den lille finger på den venstre hånd: i styrke.
da.etk.JAT_03_0_00379
Når alle køer ligger om middagen, får vi storm. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01313
Trækker vi med fingrene et enkelt hår af hovedet på en anden, og håret derefter slår bugter og krøller, så tyder det på, at vedkommende er stolt (forfængelig). Holder håret sig der imod ret og slet, så er den pågjældende ikke stolt. Det samme gjælder, når et løst hår rives over. Lars Fred., P. .lensen.
da.etk.JAT_03_0_00388
Hvad folk drømmer den første nat i en seng, hvor de ikke haver sovet før, det bliver ganske vist efter deres tanke, og ved drømme er fusende overtroer. J. B.
da.etk.JAT_03_0_01380