Den forste gang, man malker koerne, efter at de er komne på græs, skal man lægge kabelejer i mælkespandene, for så bliver smørret gult. I,. Fr.
Når en kvie skal blive en god malkeko, skal man, første gang man malker den, malke de første dråber i et æg, på hvilket eudeu er kuust så meget, at der er plads til nogle dråber mælk. Derpå skal man give kvien ægget at æde. Lars Frederiksen.
I Ferritslev mødte en gang en heks to børn, som ledte hjem med to køer. Da sagde hun til dem: »Det er da to dejlige køer, I har«, og så strøg hun køerne hen ad ryggen. Men da hornene kom hjem med dem, malkede de blod. Lars Frederiksen.
Når en ko har født, skal hun første gang malkes over en brudkniv, ellers skal hun for tit til tyren. Første gang til vands skal hun gå over en økse ved døren. p. j.
Når en ko malker blod af en patte, skal man, idet man malker den syge patte, lade strålen gå gjennem grebet på en nøgle. P. Jensen.
Man tager et æg, og slår hul derpå ved at støde det mod koens højre hornspids. I dette hul malker man blot en dråbe mælk af hver patte, og derpå indgiver man koen ægget med mælken, for at hekse ikke skal tage smørret. P. Jensen.
Første gaDg en ko malkes efter kælvningen, hænges der et par bukser tværs over den, og den malkes så i tavshed, da bliver den rolig at malke. P. Jensen.
En ko malkes sen, uår man malker den på jorden således, at mælkestrålen træffer iraellem dens bageste klove. Til andre tider må der ikke malkes på jorden. p. Jensen.
Køerne malker ikke sjælden blod eller dog blodig mælk af en patte. Dette helbredes derved, at man går ud i marken og tager en sten, som ligger i jordens overflade, og så malker tre stråler på den, således at de trætter den side af stenen, som lå ned ad. Derpå bærer man deu der ud igjen og lægger deu, som den før lå. Det hjælper. P jeusen
Den første gang en ko skal malkes efter kælvningen, tager man en halv æggeskal, og deri malkes en stråle mælk af hver patte, idet man passer, at der ikke malkes overkors. Så snart dette er gjort, fyldes både mælk og æggeskal i koen. Dette gjøres, for at hekse ikke skal tage smørret af mælken. p. Jensen.
En pige i Hoje malkede en sommer i en mark, hvor der var en elledreng, som bestandig drev hende køerne sammen på ét sted. Hun syntes imidlertid ikke om den hjælper og fortalte det hjemme. Der var da nogen, som rådede hende at medtage et stykke mad og bide derpå, imens hun malkede, men hver gang hun havde bidt, skulde hun sætte det om på sin træskohæl....
I Sødinge, Ringe sogn boede en heks, som særlig forstod sig på at hekse smør og fløde og mælk frem. Ved aftenstid satte hun sig i sin have og malkede sit æbletræ, og hun fik så megen mælk af træet, at man kunde høre, det bruste i spanden, hver gang mælken strømmede ned i den. Når hun var færdig med at malke, gav hun sig til at kjærne smør, også ude i...
Vi malkede mest i messingkjedler, for den mælk skulde ikke kunne forgjøres. Knud Andersen, Nørbeg.
da.etk.DS_07_0_00782
Vil man undgå, at en ko kja3lver om natten, skal den sidst malkes en loverdag. H. V. R.
Når man malker gjennem tfjet på en saks, bliver koen ikke stritpattet. 1'. L. .1.
Skal en kalv leve og trives godt, skal den have den første mælk. koen malker. A. E. Jakobsen.
I Kikkenborg i Hammer Sogn havde de Nisser, der malkede Køerne, før Folkene kom op. Marie Nielsdatter, Stensbæk, Lendum.
Trækker vi med fingrene et enkelt hår af hovedet på en anden, og håret derefter slår bugter og krøller, så tyder det på, at vedkommende er stolt (forfængelig). Holder håret sig der imod ret og slet, så er den pågjældende ikke stolt. Det samme gjælder, når et løst hår rives over. Lars Fred., P. .lensen.
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
