781 datasets found
Danish Keywords: århundrede Place of Narration: Kværndrup Fyen Ryslinge Fyen
Hellerup kirke i Fyen ligger tæt op til herregarden Hellerup. Så en sondag i forrige århundrede, da en svær torden trak op over egnen, gik herremanden på Hellerup ind i kirken og tilsagde bonderne, at de strags skulde forlade kirken og møde til hovedarbejde og kjøre korn. Men strags efter at bonderne var komne ud af kirken, slog lynilden ned i...
I slutningen af forrige århundrede, da jorderne i Kværndrup sogn blev udskiftede, var der én på Egeskov, som hed Nellemann. Denne mand blev beskyldt for at have begået nogle uretfærdigheder med tre jordpletter i Kværndrup vænge, som den gang lå ind under selve gården og kun var et overdrev. Til straf for dette har han ikke kunnet få ro i sin grav, men...
Da det sidst i forrige århundrede blev forbudt herremændene at prygle bønderne, stod herremanden på Tøjstrup og svang svøben over hovedet på de Ryslinge bønder og skjældte og smældte. "Han talte dog ikke til mig," sagde Gamle-Jakob, en af gårdmændene i Ryslinge, nok så fornøjet til de andre, efter at herremanden lige havde svunget stokken over hans hoved...
Ane Dorte Per Klavsens, som levede i hospitalet i Kværndrup i første halvdel af dette århundrede, fortalte, at der var en gammel syg kone der i hospitalet, som ikke kunde dø, der var sagtens gjort kunster ved hende. (Måske det var den til andre tider så ilde omtalte Kareu Lavse, hvorom der også fortælles, at hun ikke kunde dø). Men til samme tid var der...
da.etk.DS_07_0_01432
Der levede i begyndelsen af dette århundrede tre troldhekse i Kværndrup by, sagde man. Der boede nemlig én i hver byende og én i midten. I den sydlige byende boede Haren Skjernings, i midten boede Maren Ottens og i norden byende var Karen Lavse. Af disse tre var Maren Skjernings mest frygtet for sine skarnsstykker. Der fortælles således om eu mand, der...
da.etk.DS_07_0_01044
Pastor Strcjberg, der skal have været præst i SønderBrobg (Svendborg amt) i begyndelsen af dette århundrede, var en klog mand på mange ting, men man siger, at han for resten førte et liderligt levnet. Det var en gang, lige i begyndelsen af århundredet, at jordemoderen der i sognet blev skudt af en karl for kjæresteries skyld, og blandt andre, som ved den...
Ved den sydlige kirkelåge til Kværndrup kirkegård lå i begyndelsen af dette århundrede Kristian Møllers hus. Når der om dagen havde været en eller anden begravet, kunde man der i huset om aftenen straks vide, om vedkommende havde levet redeligt, ti havde han (eller hun) ikke det, så kom han om aftenen og smækkede med kirkelågen, så man kunde høre det...
I Kværndrup vænger, Kværndrup sogn, der hvor Filipgyden og Vængervejen stoder sammen, er der nord for Filipgyden og syd for Vængervejen en plet jord — rimeligvis det højeste af marken — som kaldes Tromskirke. Her på denne plet, fortæller man, skal der være begravet en del svenske krigsfolk, som af sognets folk blev slåede ihjel i en og samme nat til et...
I dn gamle Ravndrup smeds gårde (gårdsplads) lå for mange år tilbage en meget stor sten, den var så stor som et lille hus i det, der sad ovenfor jorden, og så var der jo da også noget under jorden. I denne sten sad et aftryk af en meget stor hånd med alle dens fem fingre, der var trykket tydelig ind i stenen. Om denne sten fortælles, at den af en (altså...
På “Vræet” blev sidst i forrige århundrede stjålet en hest, som var på græs, fra en mand i Havndrup. For at få sin hest ledt op bar manden sig ad på følgende måde. Han tog en kjæp i hånden og en pose på ryggen og stilte sig an som en tigger, gav sig derpå på vej ud i landet på lykke og fromme. Da han kom til en by i nærheden af Svendborg, fik han der hos...
For omtrent halvhundrede år siden, fortalte Abelone Offers i Egeskov , så jeg og en anden pige en aften et gjenfærd i Kværndrup. De fulgtes nemlig ad på Odense-Svendborg landevejen, der går gjennem Kværndrup, og lige som de var kommen ud for hospitalet, så de ovre på den modsatte side af vejen ind til kirkegården en kvindeskikkelse stå og lægge armene på...
Møllegården i Trunderup, Kværndrup sogn, lå i slutningen af forrige århundrede i byens nordende, nu er deu den sydligste gård i byen. Den bkv flyttet en gang, da den brændte, og da blev ilden dog standset, for det var noget, Niels Møllegård forstod sig på. Man mente, han havde forskrevet sig til Fanden, og derfor var bleven til en heksemester. Da han...
I begyndelseu af dette århundrede var der en præst i Gislev, Gudme h., der hed Colding, og han kunde nu lidt mere end de fleste andre. Det var således en søndag, som han står på prædikestolen, at han pludselig tav stille, og ligesom mumlede noget ved sig selv, men så prædikede han videre igjen. Sageu viste sig nu at være den, at en mand var gået ind i...
da.etk.DS_04_0_00946
På den gamle Silhchorg gård skal i forrige århundrede have boet en fru Helle, som var en forjaget adelsdame et eller andet sted fra. Pastor Sommer, Grindsted.
da.etk.DS_04_0_00785
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
da.etk.DS_05_0_02088
På Forhåbningslund, en gård i Ryslinge sogn, findes endnu et stade eller spiltov, hvor man ikke kan være sikker på at have nogen hest stående, uden at der sker noget galt med den. Det er i dette stade, "majorens" hest har stået, og efter den kan ingen anden være der. Den nuværende ejers fader kjøbte gården omkring ved 1830, og blev straks af gårdens...
I et af do første år af dette århundrede blev i Kolby bygget en jagt til norsk fart oppe i Kolby by. Den kunde lade omtrent 600 tønder korn og kjørte på ruller fra Kolby og ned til Kolby Kås, da den skulde lobe af stabelen. O.J.Nielsen.
da.etk.JAT_05_0_00043
Trolde og hekse kommer igjen i næste århundrede, for de er her i de århundreder med ulige tal. Jørgen Jørgensen, Jærnved.
da.etk.DS_07_0_00001
Når alle køer ligger om middagen, får vi storm. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01313
Trækker vi med fingrene et enkelt hår af hovedet på en anden, og håret derefter slår bugter og krøller, så tyder det på, at vedkommende er stolt (forfængelig). Holder håret sig der imod ret og slet, så er den pågjældende ikke stolt. Det samme gjælder, når et løst hår rives over. Lars Fred., P. .lensen.
da.etk.JAT_03_0_00388