Der var også et Sted, de havde en Skifting. Den kunde rende på Kanten af en Fjæl, og den lignede hverken Fader eller Moder. Så en Nat døde den så hastig, den hverken var syg eller noget, og da lignede den sin Fader så grangivelig, da den var død, det var, som en kunde se Faderen selv. Folkene fik da ud af det, at Barnet var død, som Bjærgfolkene havde...
Imellem Ferup og Vrå i Lejrskov sogn ligger en lille bøgeskov, Risbøge. Her har man undertiden set en menneskeskikkelse uden hoved gå om natten. En gang så en mand også en stor sort hund komme ud fra skoven, og hans egen hund, der lignede den fremmede, luskede ængstelig uden om. Selv i nutiden skynder mange sig der forbi om aftenen. p. jensen, kværndr.
Der var en Kone, hun drømte om Natten, Kirkeklokken gik, og så rejste hun sig i Søvne og klædte sig så på og gik til Kirke. Da hun kommer i Kirken, så kom hun til at sidde i en Stol ved én, som hun havde båret til Kirke, mens den var lille. Så vågnede hun, og da siger Kvindfolket til hende, hun skulde lægge hendes Kåbe, og så skulde hun gå ud af Kirken....
da.etk.DSnr_02_G_00100
Ved Anders Østergårds i Astrup er der spøgeri. Det er ikke uden et par år siden, der kom nye folk dertil, og de havde en stor knægt på en seksten, sytten år, der tjente dem. De havde ikke uden det samme tjenestemenneske, og han lå ene ude i karlekammeret. Der var en krog inden på døren, og den satte han på, når han gik i hans seng om aftenen. Så en...
A tjente et sted i Krastrup, hvor der også var spøgeri. A skulde ligge i deres indrestue om natten, men så såre a kom i seng, så hørte a noget, der gav sådan et forfærdeligt skrald.- Der var et lille bord, som de bruger dem i sovekamrene, der stod henne for norden i stuen, og underneden det bord, der stod en sædeløb med lidt halm i. Der på det bord gav...
Skarns folk kan gjøre noget ved græsset, som køerne æder, så at man ikke kan få smør af fløden. Det er sagt, at det ligner mest noget aske, som bliver strøet på græsset. En klog mand har en gang givet folk her i byen det råd, at de i sådanne tilfælde skulde kjærne om torsdag aften, så vilde skarnsstykkerne ingen indflydelse have. p. Jensen.
Osten for Trunderup ligger en skov, som kaldes Nord torp. En kone ir& Kværndrup gik en gang herud for at malke til middag. Og da hun ikke bavde gået i kirke efter en barselfærd, var der noget inde i skoven, det lignede mest et langt, hvidklædt menneske, der lagde armene, slåene i lås, på skovgjærdet og råbte: «Skynd dig, du hedenske kvinde, det er...
Lamdrup Kohave, Svindinge, som for hundrede år siden var et størt overdrev til fællesgræsning for Lamdrup bymænd, er nu dels skov, dels agerland; men i den tid pigerne gik herud for at malke, var der en gang en pige, som flere gange traf en fremmed mand derude, som hun snakkede med. Det faldt hende dog omsider underligt, og så fortalte hun om ham hjemme....
I Lund i Skåne var der altid sjov og spektakler i kirken, og stolene de lå og var vælt. Præsten han kunde ikke komme ind på, hvordan det kunde være, og vilde gjærne have det opdaget. Men han turde ikke selv være i kirken og opdage det. Så var der en fattig skomager i byen, ham byder han en stor betaling for at gå der op og være der en nat. Ja, det vilde...
Der levede for få år siden en mand henne i Ringe, Gudme herred, som havde en dragedukke (drejedukke), og den gav ham penge hver dag, det fortælles, at den gav 24 skilling om dagen. Folk, som havde set denne dragedukke, sagde, at den lignede en hestebille (o: skarnbasse) og lå i en æske på ryggen. Manden, der havde den, blev meget mager og udtæret, og det...
Det var oprindelig bestemt, at Kværndrup kirke, som nu ligger midt i byen på en høj banke, skulde have været bygget på en lignende banke inde i Rubbjærgskoven (under Egeskov) ret inden for det østlige skovled. Banken her i skoven kaldes endnu Kirkebanken eller Flintebanken og ligger vest for Kværndrup by. Men bygningen her vilde ikke skride fremad, ti...
En mand brændte kulmile ved en mosekant, hvor der stod en del ellebuske. Han fik da at se, at der sad en ellepige henne på en elletrumpe. Hun var at se til forfra en rigtig kjon pige, men bag til lignede hun en elletrumpe. Manden tog nu en brand fra kulmilen og stak hende bagfra med den, og hun sprang da op og hujede og løb ad ellemosen til. Men det...
Gamle Kirsten Hans Jorgens i Trunderup, min mormoder, siger, at hun aldrig bar kunnet se spøgeri eller sådant noget, for så havde hun nok fået noget at se en gang i hendes unge dage. Det var nemlig en aften, at hun og hendes søster Stine gik hjemme fra deres faders gård i Volstrup, Ringe sogn, og ned efter Mads Pedersens, hvor der skulde være gilde, de...
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Den dag dot er solhverv, da skal en ikke brygge for så bliver oliet hvyst opå tappen. Jens. Hansen, Madam sø.
Der var en Mand i Astrup, de kaldte den gamle Niels Smed, han sagde, der var hverken Gud eller Fanden til. Mens han lå syg, så hoppede Lysestagen tre Gange på hans Bord uden for hans Seng. Nu vilde han tro, der var en levende Gud til, sagde han. Derefter døde han. Men Kisten den var så tung med Liget, te de døvede med at bære den på Kjærregån. Da de...
Der var et Sted oppe i Rold Skov, der gik en Sti omkring en Sig fra Landevejen af, og den gik i Vejen igjen. Ad Høj middag der gik en Råbuk og gik og åd. Alle dem, der så den Buk, de blev vilde og kunde ikke finde hjem den Dag. [Rold S., Hindsted H.]? Jensine Hansen, Madum Sø.
I det norderste og vesterske Hus i Store-Brøndum var der to Huller på vestre Ende nede ved Foden af Huset, og der skulde bestandig være Åbning. Det var, som noget havde Fart der ud og ind ad. Hans Lund, Madum Sø. Brøndum S., Helium H.
Min Faders Moder og så en Kone til havde været i Pomphuset østen til Ålborg at hente Ål, og da kom der en Mand i Følge med dem undervejs. Han havde sådan en gammeldags trekantet Hat på, det var sådan en Slags Hovedtøj de brugte i rigtig gamle Dage. Han var også i en lang Trøje af dem, de kaldte Bask-i-røvtrøjer, der var nemlig en Flig bag på den, der...
