986 datasets found
Place of Narration: Kværndrup Fyen København
Kvindfolkene må ikke spinde under fasteprædikenerne om vinteren. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00289
Man kunde også få at vide, hvad ens tilkommende skulde hedde; man gik da ud st. Hans aften og samlede en buket forskjellige blomster, som man gav navne. Disse lagde man under sin hovedpude. Næste morgen greb man så ind under puden og tog den frem, man forst fik fat på. Det navn, den havde, havde éns tilkommende også. Optegnet i Kristiansstad. J. Johnsson.
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
da.etk.JAT_06_0_00842
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man “Lange-Maren”, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
da.etk.JAT_06_0_00103
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
da.etk.JAT_04_0_00197
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01645
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Bliver et menneske sygt på en søndag, tager man det som et varsel om, at det vil dø under denne sygdom, p.j.
da.etk.JAT_03_0_01567
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
Har kirkeklokken en pibende klang, vil et menneske snart blive bgravet. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01555
Dersom det lyder for os, som nogen kaldte os ved navn, uden at dette er tilfældet, så betyder det, at vi snart dør. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01536
Når der uden nogen ydre anledning påkommer én en gysen, så siger vedkommende: “Nu gik døden over min grav”. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01526
Drømmer vi om vand. eller at \i skal erer vand, så betyder det modgang. P. jensen.
da.etk.JAT_03_0_01477
Når vi drømmer om æbler eller anden slags frugt, betyder det sygdom. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01463
Drømme om rotter tyder på falske venner. P. J.
da.etk.JAT_03_0_01455
Når en drømmer om lus, betyder det penge. Ovstrup. J- M.. P. J.
da.etk.JAT_03_0_01445
Det betyder så meget godt, når vi drømmer, at vi kysser en gammel mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01441
Ser man i drømme rogen af en ildebrand, er det ikke godt (sygdom), men godt at se ilden. P. J.
da.etk.JAT_03_0_01430
At drømme om ildløs er ikke godt, når vi kun ser rogen: det er ikke slemt, når vi ser ilden. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01422