Man kjorer rask hjemad efter en ligfærd for afvise Vorherre, at man ikke ønsker samme for snart gjentaget. H. V. R. At klæde Ug.
Når overdynen i sengen ligger tilbageslået, vil sengens ejermand snart blive syg. fi. y. R.
I et lille kammer på Gl.-Kjøgegård var der et slemt spøgeri, som mange har set. Midt om natten kom en gammel kone, kaldt den lille grå kone, ind, gammeldags klædt, med et raslende nøgleknippe i den ene hånd. Hun går hen til sengen, står lidt der, vender så om og går raslende med knippet bort igjen. f. l. GR.
da.etk.DS_05_0_01058
Også en tidstavle: 1807 kom Engelskmanden den forbandede tyv. 1808 var flåden borte. 1809 kom de Franske hid eller: florerede kaperi. 1810 var dét forbi med vort finantseri. 1811 gik kursen til helvede, 1812 gik sølvtøjet Fanden i vold. 1813 kom de udenlandske sager for retten. 1814 klædte de Frederik af til skjorten. H. V. Rasmussen.
Den forrige vægter på Gamle-Kjøgegård sagde en morgen til pigerne, at han ellers vilde have sig frabedt, at de klædte sig ud som spøgelser og gik og forskrækkede ham om natten, og skjøndt de forsikrede, at de ikke havde gjort det, så truede han dog med, at hvis de kom igjen, så skulde han gribe fat i dem, og det har han rimeligvis også gjort, for om...
da.etk.DS_05_0_01937
Der boede en gang en mand ovre på Møen, som havde tre sønner og tre døtre. En søndag gik manden og konen til kirke de skulde over på Falster i kirke, for den gang var der ikke bredere vand mellem Møen og Falster, end at de kunde lægge en fjæl over og gå på. Imens de var borte, blev deres tre sønner rovet fra dem, uden at de kunde vide noget om, hvor de...
Al jord skal mod verdens undergang blive udstykket i ene kålhaver. Mod verdens ende skal folk blive så rige og så forfængelige, at de ikke véd, hvordan de vil klæde dem, men de skal dog, inden verden forgår, blive så fattige, at de skal komme til at fæste deres klæder sammen med torne. Der skal inden verdens ende blive så stor en krig, at både...
En Dame, der var i Besøg i Ringsted, var en Aften gået ud til en Familie et andet Sted i Byen, og så skulde Pigen hente hende. Da de nu gik hjemad, så de et Ligtog ude på Gaden. De stod stille og så på det og talte om, at det var da en underlig Tid så sent om Aftenen, det Tog gik, og det så så underligt ud, for de havde allesammen sådanne gammeldags...
En herremand spurgte en karl, som havde tjent ham i mange år, om han vilde følge ham en gang efter hans død. "Hvorfor ikke det?" sagde karlen. "Ja, så må du vide, at jeg også virkelig vil komme". "Efter at han nu var død, indfandt han sig også en nat hos karlen og spurgte, om han nu turde følge ham. "Ja, hvorfor ikke det?" svarede karlen, "jeg har fulgt...
Min kone fortæller, at i de små huse i Amaliegade var tit noget underligt at mærke. Så snart der vilde komme lig på ligstuen, som var på den anden side af forstuen, og hvor hendes moder klædte, kunde de al tid lugte lig eu nats tid i forvejen, ja, tit hørte hun, at ligskamlerne blev flyttede om natten. En gang lå der to lig i kiste derinde, og hendes...
Tjenestedrengene til gårdene her kom tit helt ude fra de vestlige egne af Jylland. De gik fra gård til gård om vinteren for at erhverve sig en tjeneste til foråret og helst strags. I løn forlangte de for hele sommeren (altså omtrent i 9 måneder) 1 2 rigsdaler, samt et par træsko læppet og krammet, et pund tov til strømper eller klæder og selvfølgelig...
Om en møller fra Dråby, Horns herred, fortælles det for ganske sikkert, at han havde Cyprianus og kunde mane Fanden; men når han skulde det, måtte altid to stærke mænd være tilstede. En dag kom en mand ind til ham og fortalte, at der på markedet var stjålet 10 daler fra ham, og vilde vide, hvem der havde taget dem. Hos mølleren var på den tid en...
Der fortælles om en sypige, som hellig-tre-kongersafteu fremsagde det almindelige vers: Hellig, hellig konger tre ! jeg beder eder, at I i denne nat vil lade mig se, hvis seng jeg skal rede, hvis dug jeg skal brede, hvis brud jeg skal være, den Herre Gud til ære, hvor efter hun gik i seng og faldt i søvn. Hun vågnede ved at se, hvorledes en stige blev...
Stikker man sig til blods, idet man syer pa en andens tøj, er denne en god kirkegjænger.
Ældre folk i Voldby og omegnen mindes endnu Krist. Sø og kan fortælle om ham. Han gik klædt i en ugarvet oksehud, der var bunden sammen om livet, og halen, der vendte op i nakken, hængte og daskede ham ned ad ryggen. På hovmarken forbavsedes folk jævnlig over hans styrke. En gang var hestene kjørt i dynd med et læs ho i engen. Kristen Sø stod og så på...
Ja, a troer nu ikke, at det er godt med denher graven i højene. Vi skal ikke komme dem for nær. Min oldemoder havde en gang nær kommen galt ved det med de folk. De havde jo stedet, som a boer i. Så en gang blev der en ko syg, og der var ikke noget at gjore ved hende. Så kom der sådan en bitte kone ind til min oldenio'r og sagde, om de ikke vilde flytte...
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af som man den gang troede et dobbelt onde, idet hun fik både...
Kvindfolkene må ikke spinde under fasteprædikenerne om vinteren. p. Jensen.
Man kunde også få at vide, hvad ens tilkommende skulde hedde; man gik da ud st. Hans aften og samlede en buket forskjellige blomster, som man gav navne. Disse lagde man under sin hovedpude. Næste morgen greb man så ind under puden og tog den frem, man forst fik fat på. Det navn, den havde, havde éns tilkommende også. Optegnet i Kristiansstad. J. Johnsson.
