Den gamle Knud Nielsen i Trunderap, der ejede Stærbogården, har fortalt, at på gårdens oplod vesten for byen var der en mark med "skovrene," som de kaldte "Skoven", og her har en pige en gang set et sært syn. Hun så nemlig en vædder hænge fast i en tornebusk, og så helt udenom brændte lys. p. jensen.
En aften fulgte en pige, som tjente på Eng stofte ved Maribo, en anden pige hjem, og så skulde de over en mark i nærheden, hvor det ikke er rigtig fat. De så som et lys og endnu et hoppe hen ad vejen og forsvinde på en bakke. Da de kom derhen, så de en stor ild der oppe; den anden pige var bange. Da gårdens pige kom hjem, gik hun i seng uden at tale,...
Der var en kone i Sonderso, som dromte, at hun så to gårde brænde, og hun fortalte det da rigtig nok også også et par dage for de brændte. Og skjoudt de nu ikke rigtig troede på dette her, så blev der dog lige godt sat vagt ved gårdene i de dage, men det nyttede aldrig det mindste, for gårdene brændte alligevel. Så kunde man da se, at huu havde spået...
På Oreviaiidsgårds marker er det fælt med lygtemænd. Ole Kusk har set dem fire efter hinanden komme op af jorden og lobe hen over marken lige hen til skjelstenen. Hvordan de ser ud, kan han ikke sige, men lysene bar de ligesom på tallerkener. Oremandsgård ligger på Allerslev byes overdrev og fire nedlagte gårdes jord af Allerslev by. Sv. Grundtvig.
I Voer sogn ligger to gårde tæt ved hinanden, som hver havde sin nisse, disse to nisser kunde ikke forliges. En dag, medens manden i den ene gård lå og sov, kom hans nisse og råbte til ham: «Fåer, hwa ska a ta å slå mæj"?» Han svarede: «Du kan tage den gamle vogn, der står i gården, den er ikke for god.» Næste dag var vognen spredt i stumper og stykker i...
Der blev nisser og bjærgmænd og sådan noget til på den måde, at da Vorherre styrtede de onde engle ned fra himlen, så faldt nogle af dem på bjærge og banker, og det blev til bjærgmænd; nogle faldt i skove og moser, og det blev eliefolk, og de, der faldt ned i bygninger, blev til nisser. Det er jo smådjævle alt sammen. Hvor de ellers havde en nisse i...
En gård i Holme by hedder Holmelund, og her har i mange år og i mands minde været spøgeri, som man nu ikke synes at vide nogen besked om. Det er i et bestemt kammer i gårdens østre længe, hvor gårdens avlskarl havde sin plads. Avlskarlen mærkede ofte om natten - om just ikke hver nat - at døren ind til kammeret blev lukket op, og noget kom slæbende hen...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Tjenestedrengene til gårdene her kom tit helt ude fra de vestlige egne af Jylland. De gik fra gård til gård om vinteren for at erhverve sig en tjeneste til foråret og helst strags. I løn forlangte de for hele sommeren (altså omtrent i 9 måneder) 1 2 rigsdaler, samt et par træsko læppet og krammet, et pund tov til strømper eller klæder og selvfølgelig...
På gården Skovsbo i Sydfyen findes der en hvid dame, der ofte viser sig, og som alle gårdens folk påstår at have set. Sådan gik det en gang, da stuepigen gik og gjorde i stand i stuen, at gjenfærdet pludselig viste sig for hende, og skyndsomst måtte hun flygte, da det gik frem mod hende. En anden gang, da aftenen var falden på, sad avlskarlen, der just...
Under gården Skovsbo i Sydfyen er der en hvælving, som gjør hver den forbandet, der vover sig derind. Længe varede det derfor også, inden nogen vovede sig til at bryde døren op der ind til; men for nogle år tilbage besluttede dog præsten at se, hvordan det kunde hænge sammen med dette sagn. Han fik degnen og et par andre fremmede, som just var i besøg på...
I de sidste år er der på Gåsetofte mark i Raklev sogn blevet udgravet eu høj, som kaldes Troldhøj, og fra eu gård, der lå tæt ind til, kunde man tydelig høre troldene smede og arbejde i metaller. De havde også stor lyst til at gjore folk vildfarende, især gårdens beboere, som de ellers ikke fortrædigede. Manden dér havde altid lyst til om aftenen at gå...
På Forhåbningslund, en gård i Ryslinge sogn, findes endnu et stade eller spiltov, hvor man ikke kan være sikker på at have nogen hest stående, uden at der sker noget galt med den. Det er i dette stade, "majorens" hest har stået, og efter den kan ingen anden være der. Den nuværende ejers fader kjøbte gården omkring ved 1830, og blev straks af gårdens...
En biskolelærer i Vesteregnen havde det sådan som så mange, at han fik kosten på omgang i gårdene, lige som også skolen holdtes skiftevis i folks dagligstuer. Så var der et sted, som var berygtet for at være noget svinagtigt både i den ene og den anden henseende, der kommer han så også til. Om middagen skal de have kartofler til deres onden, og læreren...
Sydost for gården Abjærg i Vedersø ligger en hoj, der kaldes Ammeshoj (Amletshoj?). Af åen må man ilvko tage jord, ti så vil gården brænde, siger man. I 1864 havde man taget lidt af den ostre side, men samme sommer brændte også gårdens ladebygninger. p. K. M.
da.etk.DS_02_J_00269
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af som man den gang troede et dobbelt onde, idet hun fik både...
Kvindfolkene må ikke spinde under fasteprædikenerne om vinteren. p. Jensen.
Man kunde også få at vide, hvad ens tilkommende skulde hedde; man gik da ud st. Hans aften og samlede en buket forskjellige blomster, som man gav navne. Disse lagde man under sin hovedpude. Næste morgen greb man så ind under puden og tog den frem, man forst fik fat på. Det navn, den havde, havde éns tilkommende også. Optegnet i Kristiansstad. J. Johnsson.
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å...
For 200 år siden boede der en fattig ridder Adelborg på den meget forfaldne gård Fovslet i Sønderjylland. Den gang byggedes alle gårde af bindingsværk, og ban gjorde nu akkord med en bygmester om at opføre ham en stor lade, men på den betingelse, at han først skulde hugge alle naglerne til, og hvis der kom til at fattes en eneste, skulde han ingen...
