Får vi skidt i øjet, skal vi tage os til enden tre gange og samtidig kikke imellem benene. p. Jensen.
Morten Johansen i Smørum-ovre har en datter, om hvem man har sagt, at hun er en heks. Man skal derfor vogte sig for at tale om hende under åben himmel, ti da kan hun hore det, hvor langt hun end er borte. Men gjør man det under stråtag, så kan hun ikke hore det. V. Boye.
Den, som sover under åben himmel i måneskin, bliver blind. H. V. R.
Når brud eller brudgom på vejen fra eller til kirken ser sig tilbage, skal kim eller han do. Den, der ser sig tilbage, skal leve længst og blive gift igjen. F. L. Gr.
Guldbruden er en væsel, som er meget hyppig i Vigsnces, hvor den antages for at være giftig. En gang, fortæller de, var der en kone, der havde ladet sin ovn stå åben om natten, og da huu næste dag skulde bage i den, foer der en stor guldbrud ud af ovnen og op på konen, spyede forgift på hende og bed hende, så hun døde tre dage efter. F. L. Grundtvig.
Der boede en trold i Pigshøj ved Torøhus. Han var ellers bekjendt af mange. En gang mødte en skipper ham i åben sø, hvor trolden kom sejlende i en støvle. Han fortalte da sømanden, at nu var folk blevne så kloge på Fyen, at de slog kors for al ting, så troldene kunde intet få at leve af. Han agtede sig derfor til Norge, hvor han ikke troede, folk var så...
Der var en gang to karle, som lagde sig på en åben plads for at sove til middag. Den ene var allerede falden i sovn, da den anden så en stor hugorm komme hen til den sovende og lægge et stort gront blad lige på hjærtekulen af ham. Derefter lob ormen bort igjen. Men den vågne karl skjonnede nok, at det gronne blad kun var et mærke, som ormen lagde på det...
I en lille by i Fårevejle sogn har der været en lille herregård, og der boede en jomfru, som hed Rise, hvoraf byen har fået navn. Hun fattede en gang den beslutning at bygge en kirke ved herregården. Der blev da også begyndt, men det blev revet ned o. s. v. Det blev da bestemt, at stalddøren skulde spændes på den vrinske hest, og hvor han så tabte den,...
Kong Valdemar jager ved Ledoje. En gårdmand dér må holde sine porte åbne for ham. En aften, da han vilde stjæle nogle tækkekjæppe ved Jonstrup, hørte han stærkt hundeglam. Først troede han, at det var sognefogdens støvere, men pludselig sværmede omkring ham en mæugde spættede hunde, hvis ojne hang langt ud af hovedet ned til snuden, og straks så han en...
Det berettes, at Valdemar Atterdag under navn ?f Fyenshovedmanden gjorde jagtrejser gjennem det nordlige Fyen. Han tog igjennem en gård i Egense på Hindshoh.i, hvor der var to porte lige over for hinanden, og på den tid, da folkene ventede ham, lod de portene stå åbne. Da han kom igjennem den allernordligste by, Nordskov, på rejsen til Fyenshoved, var...
I Hollænderbyen bor en rig Amager, så vidt huskes, hedder han Kreeli Sybrandt. Rigdommen er han kommen således til. Han havde tit bedt en skomager i K. om at besøge sig, men det blev bestandig udsat. En dag træffer han ham på gaden, og nu blev de enige om, at skomageren skulde følge med ham hjem, han lod blot sin kone vide det. Om natten skulde han ligge...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Nisserne er nogle små grå væsener med spidse luer, og i gamle dage var der næsten én i hver gård, som gik og gjorde både gavn og spilopper. Nissen tog foderet fra de kreaturer, han ikke kunde lide, og gav det til andre, han syntes bedre om, derfor var der enkelte fede dyr mellem de magre. Nissen skulde have noget at spise hver(?) aften, helst mælk og...
Til Astmp kirke knytter sig folgende sagn. I en høj ved Lutide var der forhen underjordiske. De holdt gilde om natten, og så længe det varede, holdt folk ikke af at komme for tæt hen til højen, der da var åben, så at man kunde se, hvordan troldtojet dandsede og drak. Det skete alligevel en enkelt gang, at der kom nogen forbi, og de kunde da se, at...
Når et lig har øjnene åbne, vil det snart have én efter sig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01545
Hos en mand i Galten, der hed Per Låd, var det også galt i stalden. Men det var mest sådan til højtid. Der var en dør, som de aldrig måtte have lukket, når den var åben, kom det ikke længere end til stalden, men var den lukket, kom det ind til dem. martinus nielsen, ajt.
Norden for Hbjby kirke ligger en lille sø, og på dens bred lå fordum et slot, som blev beboet af to nonner. To brødre, begge unge karle, var så umenneskelige, at de en aftenstund sejlede over søen, brød ind til de to nonner og voldtog dem. Herover blev de så forbitrede, at de svor at hævne sig, og besluttede at gjøre det i kirken en hojtidsdag. Da de...
Kvindfolkene må ikke spinde under fasteprædikenerne om vinteren. p. Jensen.
Man kunde også få at vide, hvad ens tilkommende skulde hedde; man gik da ud st. Hans aften og samlede en buket forskjellige blomster, som man gav navne. Disse lagde man under sin hovedpude. Næste morgen greb man så ind under puden og tog den frem, man forst fik fat på. Det navn, den havde, havde éns tilkommende også. Optegnet i Kristiansstad. J. Johnsson.
