I slutningen af forrige århundrede, da jorderne i Kværndrup sogn blev udskiftede, var der én på Egeskov, som hed Nellemann. Denne mand blev beskyldt for at have begået nogle uretfærdigheder med tre jordpletter i Kværndrup vænge, som den gang lå ind under selve gården og kun var et overdrev. Til straf for dette har han ikke kunnet få ro i sin grav, men...
Ane Dorte Per Klavsens, som levede i hospitalet i Kværndrup i første halvdel af dette århundrede, fortalte, at der var en gammel syg kone der i hospitalet, som ikke kunde dø, der var sagtens gjort kunster ved hende. (Måske det var den til andre tider så ilde omtalte Kareu Lavse, hvorom der også fortælles, at hun ikke kunde dø). Men til samme tid var der...
Der levede i begyndelsen af dette århundrede tre troldhekse i Kværndrup by, sagde man. Der boede nemlig én i hver byende og én i midten. I den sydlige byende boede Haren Skjernings, i midten boede Maren Ottens og i norden byende var Karen Lavse. Af disse tre var Maren Skjernings mest frygtet for sine skarnsstykker. Der fortælles således om eu mand, der...
Pastor Strcjberg, der skal have været præst i SønderBrobg (Svendborg amt) i begyndelsen af dette århundrede, var en klog mand på mange ting, men man siger, at han for resten førte et liderligt levnet. Det var en gang, lige i begyndelsen af århundredet, at jordemoderen der i sognet blev skudt af en karl for kjæresteries skyld, og blandt andre, som ved den...
da.etk.DS_06_0_01164
Ved den sydlige kirkelåge til Kværndrup kirkegård lå i begyndelsen af dette århundrede Kristian Møllers hus. Når der om dagen havde været en eller anden begravet, kunde man der i huset om aftenen straks vide, om vedkommende havde levet redeligt, ti havde han (eller hun) ikke det, så kom han om aftenen og smækkede med kirkelågen, så man kunde høre det...
I Kværndrup vænger, Kværndrup sogn, der hvor Filipgyden og Vængervejen stoder sammen, er der nord for Filipgyden og syd for Vængervejen en plet jord rimeligvis det højeste af marken som kaldes Tromskirke. Her på denne plet, fortæller man, skal der være begravet en del svenske krigsfolk, som af sognets folk blev slåede ihjel i en og samme nat til et...
da.etk.DS_04_0_00461
I dn gamle Ravndrup smeds gårde (gårdsplads) lå for mange år tilbage en meget stor sten, den var så stor som et lille hus i det, der sad ovenfor jorden, og så var der jo da også noget under jorden. I denne sten sad et aftryk af en meget stor hånd med alle dens fem fingre, der var trykket tydelig ind i stenen. Om denne sten fortælles, at den af en (altså...
Hegner det Margretes dag. skal man stjade hu og korn i bus. Andre: at der da bliver få nodder. Th. K.
Kegn syv uger efter syvsoverdagen. Somme mener, det skal regne hvcrauden dag. andre siger hver uge, og alter andre, at det vil regne af og til. Tli. K.
Skinner solen klar på nytårsdag så længe, at man kan sadle en hest, bliver det et godt år. Th. K.
En Nat kom en Mand gående ned ad Degnestrædet ved Greve By. Pludselig hørte han en Røst, som sagde: »Skynd dig af Vejen, nu kommer min Herre!« Manden sprang ind på Marken, og nu hørte han en Brusen og Raslen og Bragen på Vejen, men han så ikke noget. Ingefred Kruse.
Voldborg aften nyder heksene deres nadver i Troms, og Fanden meddeler dem den, præsenterende dem brødet på et fladt asenkindben og vinen i en hjerneskal. Th. K.
I gamle dage, da køerne gik i ævre, lå Greve byhyrde en aften i sit hyrdehus ude på Tværhqj. Så begyndte hyrdehunden at gjø meget stærkt, og da hyrden linnede doren for at se, hvad det kunde være, så han en lille lygtemand stå og hoppe op og ned foran huset, men ved at doren lukkedes op, begyndte den at hoppe længere bort, helt over til Kildebronde...
Liglammet er et almindeligt lam, der ved kirkegårdens indheguing forst er kommet på den indviede plads. De tog det fat, afhug det ene ben og begrov det leveude i jorden. Men da det ikke al tid har været tilfældet, at et lam har været det første dyr, som på ethvert sted tilfældigvis er kommet på kirkegården, så findes også på sine steder en lighest, en...
da.etk.DS_02_H_00006
Hvis man vil tage en spand koldt vand og slå over den, som plages af maren, i det ojeblik han plages deraf, da vil den elskende person blive synlig, og man vil da med fornøjelse overbevise sig om, hvem det er. Der fortælles om en dronning, som var en stor elsker af heste. Især havde hun én hest, som var hende det kjæreste af alt, og hun beskjæftigede sig...
For omtrent halvhundrede år siden, fortalte Abelone Offers i Egeskov , så jeg og en anden pige en aften et gjenfærd i Kværndrup. De fulgtes nemlig ad på Odense-Svendborg landevejen, der går gjennem Kværndrup, og lige som de var kommen ud for hospitalet, så de ovre på den modsatte side af vejen ind til kirkegården en kvindeskikkelse stå og lægge armene på...
Møllegården i Trunderup, Kværndrup sogn, lå i slutningen af forrige århundrede i byens nordende, nu er deu den sydligste gård i byen. Den bkv flyttet en gang, da den brændte, og da blev ilden dog standset, for det var noget, Niels Møllegård forstod sig på. Man mente, han havde forskrevet sig til Fanden, og derfor var bleven til en heksemester. Da han...
I begyndelseu af dette århundrede var der en præst i Gislev, Gudme h., der hed Colding, og han kunde nu lidt mere end de fleste andre. Det var således en søndag, som han står på prædikestolen, at han pludselig tav stille, og ligesom mumlede noget ved sig selv, men så prædikede han videre igjen. Sageu viste sig nu at være den, at en mand var gået ind i...
På den gamle Silhchorg gård skal i forrige århundrede have boet en fru Helle, som var en forjaget adelsdame et eller andet sted fra. Pastor Sommer, Grindsted.
da.etk.DS_04_0_00785
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
