Hegner det Margretes dag. skal man stjade hu og korn i bus. Andre: at der da bliver få nodder. Th. K.
Kegn syv uger efter syvsoverdagen. Somme mener, det skal regne hvcrauden dag. andre siger hver uge, og alter andre, at det vil regne af og til. Tli. K.
Skinner solen klar på nytårsdag så længe, at man kan sadle en hest, bliver det et godt år. Th. K.
En Nat kom en Mand gående ned ad Degnestrædet ved Greve By. Pludselig hørte han en Røst, som sagde: »Skynd dig af Vejen, nu kommer min Herre!« Manden sprang ind på Marken, og nu hørte han en Brusen og Raslen og Bragen på Vejen, men han så ikke noget. Ingefred Kruse.
Voldborg aften nyder heksene deres nadver i Troms, og Fanden meddeler dem den, præsenterende dem brødet på et fladt asenkindben og vinen i en hjerneskal. Th. K.
I gamle dage, da køerne gik i ævre, lå Greve byhyrde en aften i sit hyrdehus ude på Tværhqj. Så begyndte hyrdehunden at gjø meget stærkt, og da hyrden linnede doren for at se, hvad det kunde være, så han en lille lygtemand stå og hoppe op og ned foran huset, men ved at doren lukkedes op, begyndte den at hoppe længere bort, helt over til Kildebronde...
Liglammet er et almindeligt lam, der ved kirkegårdens indheguing forst er kommet på den indviede plads. De tog det fat, afhug det ene ben og begrov det leveude i jorden. Men da det ikke al tid har været tilfældet, at et lam har været det første dyr, som på ethvert sted tilfældigvis er kommet på kirkegården, så findes også på sine steder en lighest, en...
da.etk.DS_02_H_00006
Hvis man vil tage en spand koldt vand og slå over den, som plages af maren, i det ojeblik han plages deraf, da vil den elskende person blive synlig, og man vil da med fornøjelse overbevise sig om, hvem det er. Der fortælles om en dronning, som var en stor elsker af heste. Især havde hun én hest, som var hende det kjæreste af alt, og hun beskjæftigede sig...
Der var en mand, han havde en datter, som vilde så gjærne giftes, men faderen mente, at hun ikke var klog nok til det. Hun mente dog jo, og så siger han til hende, at hun skulde bevise det. Hun skulde gå ind i haven og plukke et vist antal æbler, og hun skulde allerforst regne ud, hvor mange. For nar hun gik ind, så vilde hun mode tre mænd, den ene efter...
Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
Bymændene i Vork havde i ældre tid ord for at være uogle rå svire- og slagsbrødre. Når de kjørte til Vejle, havde de gjærne 5 vognkjæppe i vognen, og den ene var løs og lå bagi. På grund af deres råhed kaldtes de af omegnens folk di Vork Tyrke, og byen kaldtes Det lille Tyrki. Yngre nye mænd der kom til byen og ikke vilde indordne sig under de...
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
I en gård i Gejsing skov, Andst sogn, var konen noget karrig. Så en sommerdag, det var rigtig varmt i vejret, fik de sodsuppe til middag, men hun bavde sparet vel meget på sukkeret. Så siger tjenestedrengen, som de nu sidder og spiser: Det er da forfærdeligt med den varme, der er ingen ting, der kan stå sig, alting bliver sur, og nu er sødsuppen også...
da.etk.JAT_03_0_01837
Når en grunkål har hvide blade, vil det drive: æ ku å æ kloww eller: æ kuen å æ stowtt. Postb. P., Fredericia.
Når døren springer op af sig selv, vil der snart komme bud om dødsfald eller også kjærkomne fremmede. Postbud Pedersen, Fredericia.
Ja, kan du ikke kjende mig, så lever a ikke længe. Når forandringen er så stor, at mennesket er ukjendeligt, da menes, at det er døden. Postb. Pedersen, Fred.
At drømme om æbler, blomster o. s. v. om vinteren, når der intet er af sådant, betyder, at der snart vil du en i familien. Postbud Pedersen, Frederieia.
Når en kone har holdt sin kirkegang, skal hun, når hun kommer hjem, lægge hendes handsker i vuggen, så vil barnet ikke segle (0: sagle). Postbud P. Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00911
Inden en kone har holdt sin kirkegang, må hun ikke gå under anden mands tag eller tværs over en vej. Hvis det er en pige, så vil den blive lokket. Postb. P. Pedersen, Fred.
da.etk.JAT_03_0_00902
Dersom man bærer vuggen med barnet i baglænds eller vugger med den tomme vugge eller rokker med den, bliver barnet arrigt. J. M., Postb. Pedersen.
da.etk.JAT_03_0_00778
