Den første gave, et barn får, skal helst være et æg. for det giver held og lykke for hele livet. p. Jensen.
Hvis en frugtsommelig er nole og pirreu, er det slemt, for barnet vil arve dette og ligeledes blive nole og pirren. Hun må da se at undgå dette. p. Jensen.
Stormer det under en brudefærd, vil brudefolkene komme til at støde mod hinanden hele livet igjennem. p. .T.
I en af Niels Jørgensens løkker nord for Trunderup ved landevejen er en lille mose med nogle halvt eftergroede torvegrave, hvor folk har hørt et spædt barn græde om højtidsaftener. Det samme om gravene ved Lykkesholm. Ligeledes om Ørebæk præstegårds have ved humlepletten. p. 1.
Der er fortalt ovre fra Lolland, at der for hen imod 50 år siden var en gårdmand, der havde så dårligt held med sit kvæg, det enten døde eller var utriveligt, at han knap kunde bjærge sig og derfor tænkte på at sælge gården. Men så var der en mand, som rådede ham til, at han hver aften skulde slå kors for alle døre, der førte ind til kreaturerne, og...
Det var en gang, i den tid min mormoder var malkepige på Egeskov (Kværndrup s.), at den pige, hun lå hos om natten, havde en slem bulden finger. Så en aften, da de var kommen i seng, mærkede Kirsten - min mormoder - at der var noget, der blev ved at klappe og stryge hende så urimelig blødt på den ene kind, og til samme tid blev der ligeledes strøget så...
I jordfællesskabets dage skulde bymændene jo altid møde på samme dag til arbejderne, der skulde udføres på marken, for at den ene ikke skulde komme den anden for nær. Det gjaldt især i pløjetiden, da de ellers kunde pløje over skjellet, ligeledes i hostens tid. Men når kornet stod hostet på agrene, så var det jo nemt for en mand at bære en kjærv fra...
For 30 år siden var der en del tale om en gjengangerske, som viste sig på og ved landevejen mellem Kværndrup og Egeskov. Ned ad mod Egeskov var der en stor mærgelgrav indenfor hegnet til højre, når vi går mod syd, og her ud fra denne mærgelgrav har der af flere pålidelige folk været set en høj sort dame, der forst stod oppe i hegnet, så ude ved vejen tæt...
På en hoj på Iilbjærg mark stod et lys; på Ytr up mark ligeledes. Min bedstefader og en anden mand gik en aften derhen. Lyset stod, til de kom det nær. Da blev det borte, men da de vendte sig for at gå, stod det igjen på sit sted. P. Chr. Chr., Knebel.
da.etk.DS_02_J_00057
En karl, der tjente i K ragelund, var en aften gået hjemmefra. Da han kom tilbage, så han i gården og udenfor denne mange vogne, men det varede kun et ojeblik, så var alt borte. Nogen tid efter døde manden, som karlen tjente hos. Et andet sted, han tjente, så han noget lignende, og der kom ligeledes kort efter en død i gården, j. j.s Refshalegård.
da.etk.DS_02_H_00430
Holme og Gislev byer har før ligget så nær sammen, at der næsten intet skjei var på dem. Holme lå i to lange rækker huse. blot med en gade imellem, der så vendte enden til Gislev by. Her havde man da forhen jorden i fællesskab. Nar sa køerne undertiden bissede løse af deres tøjr. blev der tudet i byhornet til stævne, og så matte den, som var ejer af...
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
En pige solgte æbler. Først solgte hun de halve og 1/2 æble, derpå igjen de halve og et halvt æble, tredje gangligeledes, så havde hun udsolgt. 7. Chr. R.
På bryllupsdagen, når bruden er på vej til kirken, må hun ikke se tilbage, så vil alt gå tilbage for hende i hendes ægtestand. Jens Esbensen.
Der går en hvid jomfru nede på Nandrup. Ligeledes en hovedløs hest. Mange har mødt dem. pastor ris, flade.
Der var en mand, han havde en datter, som vilde så gjærne giftes, men faderen mente, at hun ikke var klog nok til det. Hun mente dog jo, og så siger han til hende, at hun skulde bevise det. Hun skulde gå ind i haven og plukke et vist antal æbler, og hun skulde allerforst regne ud, hvor mange. For nar hun gik ind, så vilde hun mode tre mænd, den ene efter...
Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
Bymændene i Vork havde i ældre tid ord for at være uogle rå svire- og slagsbrødre. Når de kjørte til Vejle, havde de gjærne 5 vognkjæppe i vognen, og den ene var løs og lå bagi. På grund af deres råhed kaldtes de af omegnens folk di Vork Tyrke, og byen kaldtes Det lille Tyrki. Yngre nye mænd der kom til byen og ikke vilde indordne sig under de...
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
I en gård i Gejsing skov, Andst sogn, var konen noget karrig. Så en sommerdag, det var rigtig varmt i vejret, fik de sodsuppe til middag, men hun bavde sparet vel meget på sukkeret. Så siger tjenestedrengen, som de nu sidder og spiser: Det er da forfærdeligt med den varme, der er ingen ting, der kan stå sig, alting bliver sur, og nu er sødsuppen også...
da.etk.JAT_03_0_01837
