730 datasets found
Danish Keywords: drikke Place of Narration: Kværndrup Fyen Fredericia
Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
I det vand, som koen første gang efter kælvningen drikker, bliver der lagt en læggekuiv (foldekniv), for at den ikke skal skades af hekse. P. Jensen.
da.etk.DS_07_0_01167
Nav solen trækker vand eller drikker, sa får vi regn og uvejr. 1>. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00425
Hikke kan man fordrive, når man drikker af ølpotten og lader øllet løbe over et knivsblad ind i munden, p. Jensen.
da.etk.DS_04_0_01924
Hikke. Det hjælper også at drikke tre gange i træk af potten, og for hver gang man har drukket se op under bunden af den. P. jenSen.
da.etk.DS_04_0_01919
I heden et stykke nord for Vorbasse findes en lille sø af ringe dybde. Hvor søen nu er, stod en gang en herregård. Herskabet og folkene var meget ugudelige. En aften var der gilde og lystighed på gården, og da man havde drukket og moret sig godt, tog man et svinehoved, gav det en kappe på, lagde det i sengen . . . Præsten kom, den syge var så dårlig, at...
Det gik forhen ikke så nøje til med gamle heste, mange blev af kjorte i efteråret, og så duede de ikke mere. Et efterår var der på Børkop mark kommet til at gå sådant et gammel og og græsse. Ingen afhentede det, og da det havde gået i nogen tid, tog man det ind og lyste det op, som loven bod, i tre kirkesogne. Da der efter dette ingen ejer mældte sig,...
da.etk.JAT_01_0_01709
Dersom en frugtsommelig kone drikker ef en krogskål, så får barnet en stor mund. Eu krogskål er en træske med en meget stor kop og et kort skaft forsynet med en krog, hvorved deu kan hænges op. Deu bruges således til at øse vand op af bryggekjedlen med, og når mau brygger, vil det være fristende at smage på urten ved hjælp af denne ske. P. Jensen.
da.etk.DS_04_0_02331
En Karl gik og pløjede på Måbjærgs-Bankerne på Høje Mark, Lunde Sogn, tæt ved Skjellet ind til Bobjærg Mark. Der kom da nogle Bjærgfolk ud af den ene Banke, den, der er længst mod Syd og længst fra Vejen, og bød ham noget at drikke. Han tog også mod det, men drak ikke og kastede Drikken ud bag over sig, men noget deraf ramte den ene Hest, da han jo havde...
da.etk.DSnr_01_0_00576
Holme og Gislev byer har før ligget så nær sammen, at der næsten intet skjei var på dem. Holme lå i to lange rækker huse. blot med en gade imellem, der så vendte enden til Gislev by. Her havde man da forhen jorden i fællesskab. Nar sa køerne undertiden bissede løse af deres tøjr. blev der tudet i byhornet til stævne, og så matte den, som var ejer af...
da.etk.JAH_01_0_00026
Til Astmp kirke knytter sig folgende sagn. I en høj ved Lutide var der forhen underjordiske. De holdt gilde om natten, og så længe det varede, holdt folk ikke af at komme for tæt hen til højen, der da var åben, så at man kunde se, hvordan troldtojet dandsede og drak. Det skete alligevel en enkelt gang, at der kom nogen forbi, og de kunde da se, at...
Sidder de forreste tænder på et menneske vidt fra hinanden, bliver det berejst, Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00444
Der var en mand, han havde en datter, som vilde så gjærne giftes, men faderen mente, at hun ikke var klog nok til det. Hun mente dog jo, og så siger han til hende, at hun skulde bevise det. Hun skulde gå ind i haven og plukke et vist antal æbler, og hun skulde allerforst regne ud, hvor mange. For nar hun gik ind, så vilde hun mode tre mænd, den ene efter...
da.etk.JAT_06_0_01278
Bymændene i Vork havde i ældre tid ord for at være uogle rå svire- og slagsbrødre. Når de kjørte til Vejle, havde de gjærne 5 vognkjæppe i vognen, og den ene var løs og lå bagi. På grund af deres råhed kaldtes de af omegnens folk “di Vork Tyrke”, og byen kaldtes “Det lille Tyrki”. Yngre nye mænd der kom til byen og ikke vilde indordne sig under de...
da.etk.JAT_06_0_00084
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
da.etk.JAT_05_0_00414
I en gård i Gejsing skov, Andst sogn, var konen noget karrig. Så en sommerdag, det var rigtig varmt i vejret, fik de sodsuppe til middag, men hun bavde sparet vel meget på sukkeret. Så siger tjenestedrengen, som de nu sidder og spiser: “Det er da forfærdeligt med den varme, der er ingen ting, der kan stå sig, alting bliver sur, og nu er sødsuppen også...
Når en grunkål har hvide blade, vil det drive: æ ku å æ kloww eller: æ kuen å æ stowtt. Postb. P., Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_01660
Når døren springer op af sig selv, vil der snart komme bud om dødsfald eller også kjærkomne fremmede. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_01591
“Ja, kan du ikke kjende mig, så lever a ikke længe”. Når forandringen er så stor, at mennesket er ukjendeligt, da menes, at det er døden. Postb. Pedersen, Fred.
da.etk.JAT_03_0_01573
At drømme om æbler, blomster o. s. v. om vinteren, når der intet er af sådant, betyder, at der snart vil du en i familien. Postbud Pedersen, Frederieia.