412 datasets found
Place of Narration: Kværndrup Fyen
Æggene, som snogene lægger, siger man, at tusserne ligger ud. P. Jensen.
da.etk.DS_02_E_00137
Der var en gang to karle, som lagde sig på en åben plads for at sove til middag. Den ene var allerede falden i sovn, da den anden så en stor hugorm komme hen til den sovende og lægge et stort gront blad lige på hjærtekulen af ham. Derefter lob ormen bort igjen. Men den vågne karl skjonnede nok, at det gronne blad kun var et mærke, som ormen lagde på det...
da.etk.DS_02_E_00116
Henne i Rerringe sogn blev beboerne en gang enige om at ville søge at få udryddet alt det kryb, der var i sognet (o: rotter, mus, hugorme, snoge o. s. v.), og da der til den tid var en klog mand i sognet, henvendte de dem til ham. Han var også villig til at besorge det væk, men han stillede flere betingelser. Således forlangte han først, at beboerne...
da.etk.DS_02_E_00093
I gravene omkring herregården Soby-Søgård er der en fæl stor lindorm, som arbejder på at få gården undergravet, så at den kan synke, hvilket også vil nå sig en gang ved juletid. De gamle herskaber har derfor heller ikke villet bo på gården til hojtiden, fortæller man, men er rejst anden steds hen. Undertiden bliver vandet i gravene tykt og plumret, det...
da.etk.DS_02_E_00032
Henning skytte skod en gang en lindorm på Lindhjær mellem Sandager og Ryslinge. Straks, da han så ormen, blev han bange og gik baglænds, men gled da i noget kogjødningog faldt. Ormen, som med oprejst hoved havde fulgt ham, lagde sig også stille. Henning gjorde igjen mine til at rejse sig, men nu begyndte også ormen at krybe. Langt om længe fik han bøssen...
I Ringe so, som nu næsten er groet efter, var der for nogle år siden to lindorme, en gammel og en ung. De kunde brøle så hojt, at det kunde høres lige hertil, og det er dog en mil. Hvor den gamle lindorm blev af, véd man ikke noget om, men den unge blev skudt. Den blev nemlig så næsvis, at byens folk forenede sig om at ødelægge den. Senere har der nok...
da.etk.DS_02_E_00023
Der var ved en af herregårdene her i det sydlige Fijen en lindorm, som havde taget ophold i et hult træ tæt ved gården. Når malkepigerne kom her forbi med mælkespandene, havde den for vane at gå ud af træet og hen til spandene, hvor den da drak så meget mælk, den vilde. Man turde nemlig ikke forstyrre den, da den så kunde blive farlig; men når man lod...
Ved præstens Viemose (Vidjemose) ved Fravde præstegård, stod en manepæl, fortalte Ma Drues, men hun skulde nok vogte sig for at rykke i den, for så var hun bleven der. Hun horte tit ligesom et barn græde derude, og undertiden hørte hun en susen i luften og ligesom noget, der sagde: «Grav! grav!» Ma Drues har tydelig set, at pælen rokkede, og en ravn...
da.etk.DS_02_C_00109
Gårdmand Per Hansen fra Trunderup og en mand til kjørte en gang nede i landet lige om natten klokken 12. De ser da en lille grå mand, omtrent som en nisse, komme gående midt ad vejen, og de talte da om, at ham behøvede de da ikke at kjøre af vejen for, de havde da ret til at følge sporet, mente de, men lige i det samme blev den ene hest flyttet over...
da.etk.DS_02_B_00154
Nordligt i Trunderup, imellem Kalvemoscgården og Nisgård, ligger Nissetoft. For den nuværende gade blev anlagt, førte en gangsti over toften. På denne sti kom en aften en mand gående med sin plejel, og som han da nærmer sig stenten, ser han en nisse sidde på denne i færd med at stoppe sine hoser. Månen skulde lyse for ham, og ban sagde derfor: «Lys...
da.etk.DS_02_B_00131
Nisserne er nogle små grå væsener med spidse luer, og i gamle dage var der næsten én i hver gård, som gik og gjorde både gavn og spilopper. Nissen tog foderet fra de kreaturer, han ikke kunde lide, og gav det til andre, han syntes bedre om, derfor var der enkelte fede dyr mellem de magre. Nissen skulde have noget at spise hver(?) aften, helst mælk og...
da.etk.DS_02_B_00120
Nisserne passede især hestene, og hvor nissen var rigtig god, knude de derfor også have gode heste. En nisse henne ved Ojeestelev havde taget et halvt havrehæs fra en anden mand og vilde nu hjem med det, men da moder han netop nissen i deu gård, hvorfra han havde taget havren, han havde vel også været ude i forretniuger, og så kom de op at slås om...
En mand brændte kulmile ved en mosekant, hvor der stod en del ellebuske. Han fik da at se, at der sad en ellepige henne på en elletrumpe. Hun var at se til forfra en rigtig kjon pige, men bag til lignede hun en elletrumpe. Manden tog nu en brand fra kulmilen og stak hende bagfra med den, og hun sprang da op og hujede og løb ad ellemosen til. Men det...
da.etk.DS_02_A_00147
Når vi kommer fra Fen/p by og går ud mod Norvang, kommer vi over en bæk, som lober ned til Nebel å. Her ved bækken til hojre for vejen inde på engen kan ældre folk endnu huske, at der groede en del ellebuske, og under en kroget el, som stod her, har man for set en ellepige stå og banke bog (vask) op. Ellebuskene er nu fjærnede, og bækken rettet. Engen...
da.etk.DS_02_A_00120
I en af de midterste gårde i Trunderup, kaldet Stærbogården, tjente en pige, som traf på en ellemand i marken, en gang hun var ude at malke, og snakkede med ham. Da hun var kommen hjem og havde fået mælken siet og ordnet, var hun som helt forstyrret og vilde ud til ellemanden igjen. Det var med nød og næppe, at man fik hende forhindret deri. P. jensen,...
Sønderhave kaldes en skov, der ligger omtrent syd for Kværndrup by, og her har for været mange ellefolk. Den gamle Peder Skovfoged var godt kjendt med dem og vidste, hvor de var. «Du må komme til mig ved middag eller ved midnat, så skal jeg vise dig dem!* sagde han til Jens Pedersen i Oksenhave, Bobjcerg mark. Men han gik dog aldrig med ham. Derimod...
da.etk.DS_02_A_00064
En pige i Hoje malkede en sommer i en mark, hvor der var en elledreng, som bestandig drev hende køerne sammen på ét sted. Hun syntes imidlertid ikke om den hjælper og fortalte det hjemme. Der var da nogen, som rådede hende at medtage et stykke mad og bide derpå, imens hun malkede, men hver gang hun havde bidt, skulde hun sætte det om på sin træskohæl....
da.etk.DS_02_A_00052
Lamdrup Kohave, Svindinge, som for hundrede år siden var et størt overdrev til fællesgræsning for Lamdrup bymænd, er nu dels skov, dels agerland; men i den tid pigerne gik herud for at malke, var der en gang en pige, som flere gange traf en fremmed mand derude, som hun snakkede med. Det faldt hende dog omsider underligt, og så fortalte hun om ham hjemme....
da.etk.DS_02_A_00050
Tæt øst for Høje by i Lunde sogn, findes en stor grusbanke, som man kalder Gammelhøj. Her boede en gang en bjærgmand, og han hentede en kone i nabolaget ind i Gammelhøj for at svøbe børn. Da konen var færdig dermed og skulde hjem, gav bjærgmanden hende et forklædefuldt kul. Konen mente ikke, det var umagen værd at bære dem hjem, og kastede dem derfor fra...
I Lamdrup by, Gudme herred, boede for nogle år siden en mand som hed Lars Greve. Han havde flere børn - nogle af dem levede endnu 1885 - og et af disse var en skifting. Han kunde ikke gå rigtig, men én gang indtraf det dog, at han, inden nogen vidste noget om det, var kommen ud i marken, hvor han lå under en ko. Man måtte da bære ham hjem, da han, som...
da.etk.DS_01_0_01019