687 datasets found
Danish Keywords: vente Place of Narration: Kværndrup Fyen
Holder det ved med ladden frost (rimfrost) i tre dage uden at bliv”' tovejr. så kan vi vente langvarig frost. p. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00466
En hvid jul giver en skiden fastelavn. Man har også et ordsprog: Det ser ud til en mørk jul og en skiden fastelavn, når der er ubehageligheder i vente. p. Jensen.
En bov om sol eller mane er forbud på uvejr. Er hoven lille og tigger nær om solen, kan vi vente uvejret snart. Jo større ringen er. des længere vil det vare. før uvejret bryder los. P. J.
da.etk.JAT_01_0_00343
Da Spaniolerne var her i landet i århundredets begyndelse, lå en del af dem indkvarterede i Skalkendrup (ved Nyborg) Man havde naturligvis vanskelighed ved at forstå dem, når de forlangte noget, og en dag kom de, som lå i Mosegården, og forlangte »Sibut«. En pige kom da i søndagsklæderne og gik til Nyborg og bentede sirup, glad over at kunne skaffe det...
Drømmer man om natten om æg. da har man en sygdom i vente. Vest-Sjællaud. Martin 1)., V. .1.
da.etk.JAT_03_0_01473
Ved skjellet mellem Lunde og Kirkeby sogne ligger galgebakken der før kar været brugt som rettersted. Man fortæller om en mand og hans kone, som blev halshuggede her, at da de blev ført op på højen, var manden dånefærdig, mens konen derimod var yderst fræk og sagde til tilskuerne, at når de nu vilde vente lidt, så kunde de få blod til sort pølse. En...
I Kværndrup kirke er der et kirkelam. Det ser ud som et almindeligt lam, kun med den forskjel, at det har så lang uld, så den slæber efter det. Det har sit leje over en af kirkens hvælvinger ved «det lille stanghul. > Her tik det forhen rent halm til sit leje hver lille-iuleaften. Mette Degns havde i sin tid den bestilling at bære halm op til...
Gamle Sahl i Husby sagde, når han kom et sted hen, og de klagede dem for, at de ikke havde brændevin: “Klag jer ikke for det, lille horn, a har god tid og kan godt vente, til I får noget hentet”. Th. Kristensen, Nyby.
da.etk.JAT_06_0_00417
Når myggene sværmer i februar, bar landmanden intet godt at vente. H. Br.
da.etk.JAT_01_0_00832
Når myggene sværmer i februar, har landmanden intet godt at vente.
da.etk.JAT_01_0_00281
En mand kom til pastor Gjolby for at bestille en begravelse. Men han svarede: “Ja, det har jeg nu ingen tid til, De får at vente, min gode mand, indtil De får nogle flere.” Lærer Jenser), Årslev.
da.etk.JAH_06_0_00886
En mand t Skjødstrup hans kone skulde have en lille selve juleaften. “Du kommer til at efter jordemoder”, siger hun til ham. “Kan a ikke få tid til at få min juleaftensnadver forst?” svarer han, “du kommer <il at vente så længe”. Men hun kunde ikke vente, og han måtte af sted. Jordemoderen fik han godt nok med sig på vognen og kjorte, men tabte hende...
da.etk.JAT_06_0_00181
En mand i Høstrup, Gammelby sogn, havde haft en større gård, og havde nu hygget sig et aftægtshus. Så var han bleven lidt vanskelig ved at gå og tænke på døden. En kone, der gik og plejede ham, sagde til mig en dag: “Han vil jo så grov nødig dø, men dot kan a så godt forstå, for han kan ikke vente at få det bedre, end han har det”. Lærer Solgård, Satrup.
Venter man nogen, og det varer længe, inden de kommer, skal man sætte en tom potte over ilden, så kommer de. H. V. Rasmussen.
da.etk.JAT_04_0_00058
Når der er regn eller sne i vente, så drømmer vi gjærne om de afdøde, og vi har en eller anden beskjæftigelse for med dem. Karen Hansen, Vesterborg.
da.etk.JAT_03_0_01874
Et par gamle folk i Resen døde omtrent samtidig. Manden hed Hans Nielsen. De lå begge syge, og så sagde konen tit til manden: “A, Hans, kan du nu ikke skynde dig at blive færdig, a kan ikke vente længere. Vognen, der skal kjøre med os, står og venter på os nede i gården”. Han døde dagen efter hende, og de blev begravet på én tid. Frøken Ring, Struer.
da.etk.JAT_03_0_01799
Når sulsutterne flyver ud, bliver det uvejr. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01336
Det varsler godt vejr, når uglen siger: tust tust (tuit), men uvejr, når den siger: uhu uhu! F. D.
da.etk.JAT_03_0_01270
Hvo som nyser fastende om morgenen, han skal få en rus inden aften. J. I?.
da.etk.JAT_03_0_01246
Når man spiser hense- eller andevingen, bliver man let (o: flink), men spiser man låret, bliver man tung (o: doven). J. A. Jensen, Balle.
da.etk.JAT_03_0_01206