Kristen Skovfoged, der boede i Sønderhave ved Kværndrup for henved hundrede År siden, hørte tit Ellefolkene spille inde i Skoven. Hans Børn legede ofte med Ellefolkenes Børn, og det gik for det meste godt nok, men undertiden kunde de dog ikke forliges, og derfor blev Skovfogden omsider kjed af det og forbød Børnene at komme ud til dem. Ellefolkene kom...
Der sees stundom et lys brænde på marken et eller andet sted, og der er da en eller anden skat gjemt, siger man. Det er imidlertid slemt at gjøre fortræd med sådant et lys, hvis man træffer på det. Således var der en skovfoged, som ude i Nordtorpe en skov øst for Kværndrup by fik et sådant lys at se, og han gik da hen og slog til det med sin kjæp,...
Sønderhave kaldes en skov, der ligger omtrent syd for Kværndrup by, og her har for været mange ellefolk. Den gamle Peder Skovfoged var godt kjendt med dem og vidste, hvor de var. «Du må komme til mig ved middag eller ved midnat, så skal jeg vise dig dem!* sagde han til Jens Pedersen i Oksenhave, Bobjcerg mark. Men han gik dog aldrig med ham. Derimod...
Forhen var man jo meget bange for at få nyfødte børn forbyttede af bjærgfolkene, og er det så for resten endnu på sine steder. For at værge sig mod denne ulykke brændte man lys hver nat i barselstuen, indtil barnet blev kristnet, hvilket i reglen skete meget snart efter fødselen. Hos en gammel skovfoged i Brænderuø vænge, under Glorup gods, kunde det i...
Sofie Skram, der fødtes i slutningen af forrige århundrede i et skovfogedhus i Brmderup vænge har fortalt, at en Hellig-tre-kongers aften blev der uden for huset en farlig støj. De kunde høre, at fårene var slupne ud af deres rum, og lænkehunden tog svært på vej. De vilde nu have, at skovfogden skulde gå ud og se, hvad der var i vejen, men han svarede,...
Skovfoged Skjellerup, der døde 1886, har fortalt, at da han omkring ved 1850 var skytte på Vejrupgård, Mårslet) sogn, gik han tit om aftenen ud på et engdrag, der var ved haven, for at skyde ænder, og han så da flere gange en sortbroget kalv ligge tiet ind under hegnet ud til haven, men tænkte, at det var mollerens ved siden af, kuu undrede det ham, at...
Jvoidntp mark var forst ene skov. Så blev der bygget et bus som til en skovfoged, og det er underlig, som det kan vendes om, for nu er det blevet til en herregård. S.-Kongerslev.
Præsten hr. Hee gik en aften fra Støvringgård for at gå hjem til præstegården, men på midtvejen, hvor nu et skovfogedhus ligger, kom noget skidteri til ham, og han kunde ikke komme frem for det. Men han fik slået en kreds om sig, så skidteriet ikke kunde nå til ham. Selv måtte han blive stående der på vejen, til det blev lyst. sofie lund.
Ham, a er kaldt efter, han var skovfoged i Stenalt skov. Han og hans kone de gik tit i skoven for at forslå tiden, og da så de tit ellekjællingerne. De var smnkke og pæne at se til, men når de kom nær til dem, var de hule i ryggen. Konen var bange for dem, men manden ikke, og så lod de dem have deres gang. Niels Frandsen, Vore.
da.etk.DS_02_A_00016
Der har været en hellig kjelde oppe ved Klokkerholm tæt ved skoven og i nærheden af Æblehøj. De kom kjørende langt henne fra og vaskede deres børn i kjelden. Den gamle Jakob Skovfoged rensede den en gang om året. peder jensen, Thorsager.
Der var ellekvinder oppe i noget kjær, de kalder Takkjæret. De var hule på ryggen ligesom et driftetrug. Så boede der en skovfoged der oppe, og hans kone havde de fået snakket for, så hun vilde med dem. Men hendes mand og husens folk de fik lige godt hold på hende, lige idet hun rendte fra dem, og fik hende vendt om, og så måtte de passe på hende for...
da.etk.DS_02_A_00061
Det var i Norring Ure, der var så meget skovtyveri i ældre tid. Det gik også godt en del år, men så fik de e skovfoged, der var så slem ved de skovtyve, og en nat han v; ude efter at fange dem, da kom der to fruentimmer til ham o tog fat i ham og trækket ham hen i noget kratpurre. Der satt de en lægte igjennem begge hans ærmegabe, så han kunde ikk selv...
Skovfoged Bærteisen i Ballerup skovhus var sa ræd for skovtyvene. at de kunde jage ham væk ved at slå efter ham med deres lådne lue. Han lob hans vej med bøssen så stærkt han kunde ad hjemmet til. Se så brøsige var de. og de stjal, hvad de havde lyst til, og byggede hele huse af det stjålne træ. Lærer Larsens enke, Stenderup.
Når de kjøbte et træ i skoven og så fældede det, så de efter at få det til at falde over i et andet og hænge der, så kunde de jo ikke få det ned. Ja, så skulde de til skovfogden og klage deres nød. Ja, siger han, I får jo at give lidt foldet andet træ, og så kommer I til at skove det også. På den måde fik de et træ mere for en billig pris. Per...
En Skovfoged eller Skovrider, jeg véd ikke, hvad det var, slog sin egen Søn ihjel på det Sted, der kaldes Begravelset. Efter at han var død, gik han igjen og kom til en anden Skovfoged, der havde fået Pladsen efter ham, og bad ham holde den Plet i Stand, så længe han var levende. Stedet var også i sin Tid indhegnet med fire Piller og så Rækværk. Nu er...
Bitte Rytters Fader i Agselterp var en Gang nede i Rytterkrattet ved Madum Sø, og der var en Bakke, hvorfra han hørte én råbe: »Giv mig min Hat, giv mig min Hat!« Der blev samtidig slået Kistelåg i. Bitte Rytter sagde da: »Ja, giv også mig en Hat!« Der kom så én op af Bakken til ham. Det var jo en Nisse, der boede i den Bakke. Skovfoged Anders Halds Kone...
A blev skovfoged næst efter Klemmen i Sorte-Mose. Da a så kom der, sagde han til mig, der stod nogle urter i haven, og dersom en ko kom til at få dem i sig, så vilde den dø, derfor skulde a grave dem op. Først var a nabo til ham, og vi var fattige at begynde på og måtte låne mange ting der ovre. Sådan kom vi jo tit sammen. Hau var så i lag med mig mange...
Til Tmdsholm hørte en stor skov, Havkjæret, og der skal Marsvin passere igjennem om natten. Han skal have ranet den fra en by, der hedder Ajstrup. Der skal også være kommen en hovedløs hest fra samme skov, og den tog ind til gården. Flere har mødtes med den på det strøg. Folk turde ikke komme i den skov om natten, og selve skovfogden kunde vise sin hund...
En aften, afdøde skovfoged Søren Vadstrup kom over Brede Blok, den gamle tinghusplads på Pilemark mark, så han der en hovedløs præst. Skolelærer Johansen så også der en ligskare og kjendte mange af fo'kene. Da han siden fortalte sin sognepræst Hansteen det, spurgte han ham. om han ikke havde været fuld den afien. o. j. nielsen.
Skovfoged-konen Trine hørte kort for sidste jul en aften omtrent klokken 11 et stærkt hestetrav op og ned ad Holtug gade og tænkte: «Hvem mon der dog rider her så silde ?» Næste morgen spurgte hun sine naboer, hvem det kunde være. De sagde: «Véd du da ikke, at det er ellekongen ?» Flere har også set ham slå ild på vejen mellem Holtug og Gjorsler. E....
