En ko malkes sen, uår man malker den på jorden således, at mælkestrålen træffer iraellem dens bageste klove. Til andre tider må der ikke malkes på jorden. p. Jensen.
Der er en gård i Søfelde, som nu tilhører Jens Hansen, hvor man især tidligere har mærket en hel del til spøgeri og sådan noget. Det gjorde støj der i gården på mange måder, men især har man ofte hørt nogen kjøre i gården, så det buldrede efter. For resten har det aldrig nogen sinde gjort folkene i gården noget. p. jensen.
Lille-Ane på Alderdomshjemmet i Nykjøbing (Falster) fortæller følgende: Det hed sig, at Anders Bom havde slået en Kniplingskræmmer ihjel, og der var da også så meget forkert på Gården, da han var død. Hverken Sønnen eller Datteren kunde være i deres Seng om Natten, og Datteren døde da også ung. Sønnen, Hans Bom, fik Gården og blev gift, men hans Børn...
På Gjedsergård har der været slemt til at spøge, og det lige til de seneste tider. I den første tid, efter at den nuværende ejer havde kjøbt den, vilde han naturligvis ligge ovre på hovedbygningen, når han overnattede der; men det blev han snart færdig med, der var slet ikke til at være. Og siden har han også al tid ligget i forvalterbygningen, når han...
En mollerkarl sad en gang inde i møllen skrævs over en bjælke, og han så da godt, at der i det samme kom en gammel kjælling forbi på vejen. Pludselig sprang den bjælke, hvorpå han sad, ud af møllen og ned foran den gamle. Karlen som straks forsted, det var en heks, var nu ikke sen, men slog hende i næse og mund, så blodet løb af hende. Hun greb...
Det er nu godt og vel 30 år siden, at Kristen Rasmussen i Frørup (ved Nyborg) kjorte hjem fra Nyborg, og da bymændene samme aften skulde samles, og han kom forbi stedet, gik han derind, før han kjørte hjem. da han ellers frygtede for at komme for sildig. Da han kom ud til vognen igjen, var begge hans hestedækkener imidlertid blevue borte, og da han jo...
I O stev-Hæsinge, Sydfyen, bor en mand, Hans Eriksen, som havde bryllup for nogle år siden, og ved den lejlighed havde han ikke indbudt en mindre velset enøjet husmand, Hans Olsen, hvorover denne var fortrydelig. Bryllupsaftenen var Hans Olsen tillige med flere saralede på kroen eller et lignende sted, hvor de fik noget at drikke, og han siger da, som de...
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
I Stenstrup (Sunds H. Svendborg A.) ligger Kirken ikke langt fra Præstegården og Kroen. Her på Kroen havde en gammel Handelsmand for en Snes År siden (altså i 60erne) taget Ophold en Nat, men han fik kun lidt Hvile og mindre Søvn, ti om Natten mellem Kl. 1 og 2 hørte han Kirkeklokkerne ringe, og da det forekom ham noget underligt, stod han op og kaldte...
I en af de nordligste gårde i Volstrup, Ringe sogn, har der fra gammel tid været talt om, at der var noget, der ikke var rigtigt. En beboer af gården, Anders Pedersen (bedstefader til den sidste ejer af samme navn) blev uenig med sin kone og en søn om et føl, der var så usselt, at han mente, det helst måtte dræbes - skydes i en torvegrav - men de vilde...
Til Astmp kirke knytter sig folgende sagn. I en høj ved Lutide var der forhen underjordiske. De holdt gilde om natten, og så længe det varede, holdt folk ikke af at komme for tæt hen til højen, der da var åben, så at man kunde se, hvordan troldtojet dandsede og drak. Det skete alligevel en enkelt gang, at der kom nogen forbi, og de kunde da se, at...
Udtryk fra Falster. Mådi: maden; bowred: bordet; struw: strøg; strøj: stryg: bravååt: pralende snak; kål: kalv; kåål: karl; kool: kål; båun: bagerovn; jæære: gjærde; jeere: nederdel af kjole, særk, skjorte o. lign.; utee: utøj; speel: spjæld; grisle: redskab til at sætte brød i ovn med; trodde en mellevet: træde en menuet; et mol: en byge ; vææsli: led...
Jæ trinner. trån, håår tronned; jæ vældter, vålt, håår vålted; jæ væller (vælger), valte, håår vulled: jæ balder, hult, håår hulled; ska vi mue: bytte ubeset. Fra Nord-Falster. Karen Toxværd.
Når to er så syge, at rnan ikke véd, hvilken af dem der forst skal dø, siger man, at de trækkes om klinkebåndet, Karen Toxværd.
da.etk.JAT_03_0_01480
Den dag, man holder et barn c ver dåben, må man vogte sig vel for at spille kort, ellers bliver barnet en spillefugl. Karen Toxværd.
Om folk, der snakker meget højt. siger man, at de er fodte i østenvind. Karen Toxværd.
Plovskjæren må der aldrig skræves over. sa bliver den kjørt itu. Karen Toxværd.
da.etk.JAT_01_0_00955
En afskediget soldat gik hen ad vejen til sit hjem; han blev træt. sulten og tørstig og gik derfor ind i et hus, som lå ved vejen. Der inde sad konen, vuggede sit barn og sang og røg tobak med det samme. Soldaten hilste: Guds fred, mo'r! vil I ikke give mig en bid mad? jeg er træt og sulten. Konen passede sit arbejde, vuggede, røg og sang: Nej, gryden...
Før udskiftningen levede der en mand i Væggerløse sogn, som vel havde et navn, men blev mest kaldt Tyhyhy efter hans latter. Når kornet var mejet, bar han ved skinnet af en lygte dette fra de andre bymænds agre ind på sin egen. Når så nogen ytrede, at det var godt korn, sagde han: Sådant noget kommer af god elske. Siden blev ageren kaldt Tyhyhys...
