625 datasets found
Danish Keywords: sen Place of Narration: Kværndrup Fyen
A gik en Aften hen ad Rusbjærg-Vejen, den går op til Tørring Kirke. Da kom a imod en Hund med nogle Øjne så store som hele Kroppen. A kom af Søndresognet og vilde hjem og gik ved Siden af Vaj sen. A kom i Ry sten ved det Syn og kom helt i Stade. Men så gik a lige godt hen og så til den, og den så på mig med de store Øjne, og så skyndte a mig derfra. Der...
da.etk.DSnr_05_0_00051
En Morgen Kl. 4, a skulde ud på Hjeds Hede, da så' a en bitte Ligskare med 3 Vogne her oppe ved Smedjehøjen, hvor Smeden nu boer. Nogle få Dage efter faldt en Væver, der hed Kristian Nielsen, ned af et bitte Læs Byg •— for det var i Høstens Tid, og brækkede hans Hals, og så var det hans Ligskare, a havde set. Bojer-Peter, Sørup.
da.etk.DSnr_02_H_00389
I Kristen Nielsens Jorder på Søvig Mark ligger tre små Høje. En Gang Morten Jensen i Kjærup og hans Farbroder Niels Mortensen kom forbi, hørte de tydelig en Kiste slå i Lås i den ene af dem. H. M. Iversen.
da.etk.DSnr_01_0_00066
En malkepige på Klingstrup kom en aften ned i mejeriet og hørte da kjærneværket gå med fuld kraft, hvorefter hun ikke var sen til at komme bort derfra. v. bennike.
da.etk.DS_05_0_01910
Pastor Jantzen i Dalsgård lyste sådan til altergang: “På søndag bliver her altergang. Skriftemålet begynder kl. ti, halvelleve, elleve eller halvtolv i det seneste, og når I lader jer tegne hos degnen inden løverdag, så er det tidlig nok”. — Han tog altid ved pennen imellem ringfingeren og langfingeren, og så skrev han, som det var med en pølsepind. Hr....
Tømmermanden Kroen Pallesen kom til en Skovbo og vilde prange om et skovlblad. Han vilde give 6 skilling, men manden forlangte 8 skilling. Ja, så vilde han også give det, dersom han vilde være fælles' om lidkjobet. Kræn Pallesen var netop den tid i Bilidt kro, og Skovboen kom kjørende der forbi med sine varer. Så gik han ind på den akkord. Kræn Pallesen...
Der strandede en hvalfisk her oppe ved Buesdal i søndermarken ved Mårup lodder. Beboerne tog ham af, og senprne brugte de til hammelrebe, beneue til skamler at sidde p§ og skindet skar de i stykker og delte imellem sig. Hans J. Farver, Nordby.
Pers nat skal alle fugle mages. Derfor må det ikke fryse den nat. Imellem 21. og 22. februar skal en tage gjæssene fra gasen og drage fra ænderno og kokken fra hønsene, ellers vil do ikke drække uden én i fremtiden. Fabjærg.
Der boede en gammel Kone på Kraghede, de kaldte GåseMelle, og hun gik omkring om Foråret og tog Tippen af Hønsenes Tunge, og så klippede hun et Kors i den højre Vinge, så kunde Hegsene ikke tage Æggene. Men Kokken gjorde hun ikke noget ved. Hun havde en bitte Kniv at skjære den af med, og hun læste også noget ved sig selv, imens hun gjorde det. Ørum S.,...
Mens a var i Lære på Fødselsstiftelsen i Kjøbenhavn, hørte de en sen Aften en Rost nede fra det store Kjøkken, der sagde: »Der er Ildlos, De véd vel ikke af.« Folk så' nu efter, men der var intet at opdage. De Kvinder, der var i Lære, fik nu deres Tøj derfra, for de var bange, at Huset skulde brænde og de miste, hvad de havde. Efter et halvt Års Tid, da...
Når en hest skal signes, siger man: Jesus op ad bjærget red, hans hestes føllea fod deu gled, år' i år', sen' i sen', kjød i kjød, blod i blod. I navnet . . De ønsker også, det skal aftage lige så hastig, som det er påtagenes. Gadbjærg.
Søren Jensen fortalte også, at i hans barnetid da var de halve folk i Stovrup i Skjolde sogn hekse. Dem véd lian en del at fortælle om. Og i Nedre-Bjerge ved Horsens der var det så galt at komme igjennem den gang, for enten gjorde de det ene skidt ved folk eller også det andet. Og i hans ivrighed, når han fortæller om al den fortræd, de gjorde, lægger...
Lige sonden for Volstrup er on dal, hvori udspringer et væld, som kaldes Thevandskilden. Der neden for er en blode, og i den var det at ladefoged Knud H. . .sen trådte en dreng ned. Ladefogdens ligsten ligger på kirkegården, og på den kan man læse årstallet 1696. Hjerm.
I svenskekrigens tid skal en bob Svenskere af en vejviser være blevne viste ud i en større mose i Malt sogn i Ribe amt, hvor de alle druknede. Noget sandt er der vist i dette sagn, da man indtil de seneste tider bar fundet forskjellige ting i mosen, der kan have været brugt af rytteri. Sagnet siger, at den mand, der vildledede Svenskerne, var en...
Nissen havde bragt lykke til en mands gård, så at han blev en rig mand. For sin dod siger han til sonnen, at han skulde leje sig en dreng med tipholle (hollehue, toplue) på, som vilde mælde sig til tjeneste. Da faderen døde, kom nissen ganske rigtig med sin tipholle på, men den ny ejer viste ham bort. Nu gik det bestandig tilbage for sonnen, indtil han...
da.etk.DS_02_B_00219
Der har været en nisse i en gård i Værslev. En gang så folkene, at nissen sad på stænget over porten og lod benene hænge ned. Så kom gårdhunden løbende, og da nissen så den, sagde den: «Lådne ta tåen, lådne ta tåen!» Hunden blev vred og gav sig til at gjø, men nissen blev ved at drille den. Jorgen Hansen.
Der var nisser på Torlundgård og Lindbjcerg i Olgod, og begge steder havde de stakke ude. Så kom nissen fra Torlund og stak hovedet ind under en stak, men der lå den anden nisse og sov oppe i, og han mærkede det ikke, inden de kom til Torlund. Da vågnede han, og så stod der en kamp, der varede til dag. Men stakken blev stående. Niels Tran bjærg, Tirstrup.
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
da.etk.JAT_06_0_00842
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man “Lange-Maren”, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
da.etk.JAT_06_0_00103