Den første gave, et barn får, skal helst være et æg. for det giver held og lykke for hele livet. p. Jensen.
Hvis en frugtsommelig er nole og pirreu, er det slemt, for barnet vil arve dette og ligeledes blive nole og pirren. Hun må da se at undgå dette. p. Jensen.
Stormer det under en brudefærd, vil brudefolkene komme til at støde mod hinanden hele livet igjennem. p. .T.
I en af Niels Jørgensens løkker nord for Trunderup ved landevejen er en lille mose med nogle halvt eftergroede torvegrave, hvor folk har hørt et spædt barn græde om højtidsaftener. Det samme om gravene ved Lykkesholm. Ligeledes om Ørebæk præstegårds have ved humlepletten. p. 1.
En ko malkes sen, uår man malker den på jorden således, at mælkestrålen træffer iraellem dens bageste klove. Til andre tider må der ikke malkes på jorden. p. Jensen.
Der er en gård i Søfelde, som nu tilhører Jens Hansen, hvor man især tidligere har mærket en hel del til spøgeri og sådan noget. Det gjorde støj der i gården på mange måder, men især har man ofte hørt nogen kjøre i gården, så det buldrede efter. For resten har det aldrig nogen sinde gjort folkene i gården noget. p. jensen.
En mollerkarl sad en gang inde i møllen skrævs over en bjælke, og han så da godt, at der i det samme kom en gammel kjælling forbi på vejen. Pludselig sprang den bjælke, hvorpå han sad, ud af møllen og ned foran den gamle. Karlen som straks forsted, det var en heks, var nu ikke sen, men slog hende i næse og mund, så blodet løb af hende. Hun greb...
Det er nu godt og vel 30 år siden, at Kristen Rasmussen i Frørup (ved Nyborg) kjorte hjem fra Nyborg, og da bymændene samme aften skulde samles, og han kom forbi stedet, gik han derind, før han kjørte hjem. da han ellers frygtede for at komme for sildig. Da han kom ud til vognen igjen, var begge hans hestedækkener imidlertid blevue borte, og da han jo...
Når hornene skal blive rige, må de bave en sølvskilling på sig deres dåbsdag til kirken. Jørg. H.
Der er fortalt ovre fra Lolland, at der for hen imod 50 år siden var en gårdmand, der havde så dårligt held med sit kvæg, det enten døde eller var utriveligt, at han knap kunde bjærge sig og derfor tænkte på at sælge gården. Men så var der en mand, som rådede ham til, at han hver aften skulde slå kors for alle døre, der førte ind til kreaturerne, og...
Det var en gang, i den tid min mormoder var malkepige på Egeskov (Kværndrup s.), at den pige, hun lå hos om natten, havde en slem bulden finger. Så en aften, da de var kommen i seng, mærkede Kirsten - min mormoder - at der var noget, der blev ved at klappe og stryge hende så urimelig blødt på den ene kind, og til samme tid blev der ligeledes strøget så...
I O stev-Hæsinge, Sydfyen, bor en mand, Hans Eriksen, som havde bryllup for nogle år siden, og ved den lejlighed havde han ikke indbudt en mindre velset enøjet husmand, Hans Olsen, hvorover denne var fortrydelig. Bryllupsaftenen var Hans Olsen tillige med flere saralede på kroen eller et lignende sted, hvor de fik noget at drikke, og han siger da, som de...
I jordfællesskabets dage skulde bymændene jo altid møde på samme dag til arbejderne, der skulde udføres på marken, for at den ene ikke skulde komme den anden for nær. Det gjaldt især i pløjetiden, da de ellers kunde pløje over skjellet, ligeledes i hostens tid. Men når kornet stod hostet på agrene, så var det jo nemt for en mand at bære en kjærv fra...
For 30 år siden var der en del tale om en gjengangerske, som viste sig på og ved landevejen mellem Kværndrup og Egeskov. Ned ad mod Egeskov var der en stor mærgelgrav indenfor hegnet til højre, når vi går mod syd, og her ud fra denne mærgelgrav har der af flere pålidelige folk været set en høj sort dame, der forst stod oppe i hegnet, så ude ved vejen tæt...
I en anden gård var der ligeledes en nis, som havde sit ophold. Men så en skjon dag blev manden og nissen uvenner, fordi manden gik hen og fornærmede nissen. Som hævn derfor vred han den følgende nat halsen over på den bedste af mandens køer. Nu indså manden, at det ikke kunde hjælpe ham noget at tage nissen på den måde. Han sogte da at blive forsonet...
I Stenstrup (Sunds H. Svendborg A.) ligger Kirken ikke langt fra Præstegården og Kroen. Her på Kroen havde en gammel Handelsmand for en Snes År siden (altså i 60erne) taget Ophold en Nat, men han fik kun lidt Hvile og mindre Søvn, ti om Natten mellem Kl. 1 og 2 hørte han Kirkeklokkerne ringe, og da det forekom ham noget underligt, stod han op og kaldte...
I en af de nordligste gårde i Volstrup, Ringe sogn, har der fra gammel tid været talt om, at der var noget, der ikke var rigtigt. En beboer af gården, Anders Pedersen (bedstefader til den sidste ejer af samme navn) blev uenig med sin kone og en søn om et føl, der var så usselt, at han mente, det helst måtte dræbes - skydes i en torvegrav - men de vilde...
På en hoj på Iilbjærg mark stod et lys; på Ytr up mark ligeledes. Min bedstefader og en anden mand gik en aften derhen. Lyset stod, til de kom det nær. Da blev det borte, men da de vendte sig for at gå, stod det igjen på sit sted. P. Chr. Chr., Knebel.
da.etk.DS_02_J_00057
En karl, der tjente i K ragelund, var en aften gået hjemmefra. Da han kom tilbage, så han i gården og udenfor denne mange vogne, men det varede kun et ojeblik, så var alt borte. Nogen tid efter døde manden, som karlen tjente hos. Et andet sted, han tjente, så han noget lignende, og der kom ligeledes kort efter en død i gården, j. j.s Refshalegård.
da.etk.DS_02_H_00430
Holme og Gislev byer har før ligget så nær sammen, at der næsten intet skjei var på dem. Holme lå i to lange rækker huse. blot med en gade imellem, der så vendte enden til Gislev by. Her havde man da forhen jorden i fællesskab. Nar sa køerne undertiden bissede løse af deres tøjr. blev der tudet i byhornet til stævne, og så matte den, som var ejer af...
