869 datasets found
Danish Keywords: sen krybe Place of Narration: Kværndrup Fyen
Det er ikke godt at krybe i skjul for regn under hyld. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00235
En ko malkes sen, uår man malker den på jorden således, at mælkestrålen træffer iraellem dens bageste klove. Til andre tider må der ikke malkes på jorden. p. Jensen.
Der er en gård i Søfelde, som nu tilhører Jens Hansen, hvor man især tidligere har mærket en hel del til spøgeri og sådan noget. Det gjorde støj der i gården på mange måder, men især har man ofte hørt nogen kjøre i gården, så det buldrede efter. For resten har det aldrig nogen sinde gjort folkene i gården noget. p. jensen.
En mollerkarl sad en gang inde i møllen skrævs over en bjælke, og han så da godt, at der i det samme kom en gammel kjælling forbi på vejen. Pludselig sprang den bjælke, hvorpå han sad, ud af møllen og ned foran den gamle. Karlen som straks forsted, det var en heks, var nu ikke sen, men slog hende i næse og mund, så blodet løb af hende. Hun greb...
Det er nu godt og vel 30 år siden, at Kristen Rasmussen i Frørup (ved Nyborg) kjorte hjem fra Nyborg, og da bymændene samme aften skulde samles, og han kom forbi stedet, gik han derind, før han kjørte hjem. da han ellers frygtede for at komme for sildig. Da han kom ud til vognen igjen, var begge hans hestedækkener imidlertid blevue borte, og da han jo...
Afkog af Djævelens rod er godt for blodgang. Sådan kaldes krybende ranker, der løber langs hen ad agrene og bærer gule blomster. De kommer først frem efter regn, og blomsterne kan springe ud på et par nætter. Det er de seneste blomster, vi bar om efteråret. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.DS_04_0_02097
I O stev-Hæsinge, Sydfyen, bor en mand, Hans Eriksen, som havde bryllup for nogle år siden, og ved den lejlighed havde han ikke indbudt en mindre velset enøjet husmand, Hans Olsen, hvorover denne var fortrydelig. Bryllupsaftenen var Hans Olsen tillige med flere saralede på kroen eller et lignende sted, hvor de fik noget at drikke, og han siger da, som de...
Det var en gang, i den tid min mormoder var malkepige på Egeskov (Kværndrup s.), at den pige, hun lå hos om natten, havde en slem bulden finger. Så en aften, da de var kommen i seng, mærkede Kirsten - min mormoder - at der var noget, der blev ved at klappe og stryge hende så urimelig blødt på den ene kind, og til samme tid blev der ligeledes strøget så...
Henning skytte skod en gang en lindorm på Lindhjær mellem Sandager og Ryslinge. Straks, da han så ormen, blev han bange og gik baglænds, men gled da i noget kogjødningog faldt. Ormen, som med oprejst hoved havde fulgt ham, lagde sig også stille. Henning gjorde igjen mine til at rejse sig, men nu begyndte også ormen at krybe. Langt om længe fik han bøssen...
En gammel pige, Karen Jespersen, som tjener hos Lars Rasmussen, Høje-Dong i Lunde sogn, har fortalt, at da hun som barn var hjemme i sin fødeby Hundtofte, Stenstrup sogn, havde hun tillige med flere børn lagt mærke til, at der på en meget stor hassel inde i Birtes skovmål (o: nuværende Niels Persens) var så forskrækkelig mange nodder, og de gik da derhen...
En gård i Holme by hedder Holmelund, og her har i mange år og i mands minde været spøgeri, som man nu ikke synes at vide nogen besked om. Det er i et bestemt kammer i gårdens østre længe, hvor gårdens avlskarl havde sin plads. Avlskarlen mærkede ofte om natten - om just ikke hver nat - at døren ind til kammeret blev lukket op, og noget kom slæbende hen...
da.etk.DS_05_0_01647
I Stenstrup (Sunds H. Svendborg A.) ligger Kirken ikke langt fra Præstegården og Kroen. Her på Kroen havde en gammel Handelsmand for en Snes År siden (altså i 60erne) taget Ophold en Nat, men han fik kun lidt Hvile og mindre Søvn, ti om Natten mellem Kl. 1 og 2 hørte han Kirkeklokkerne ringe, og da det forekom ham noget underligt, stod han op og kaldte...
I en af de nordligste gårde i Volstrup, Ringe sogn, har der fra gammel tid været talt om, at der var noget, der ikke var rigtigt. En beboer af gården, Anders Pedersen (bedstefader til den sidste ejer af samme navn) blev uenig med sin kone og en søn om et føl, der var så usselt, at han mente, det helst måtte dræbes - skydes i en torvegrav - men de vilde...
Til Astmp kirke knytter sig folgende sagn. I en høj ved Lutide var der forhen underjordiske. De holdt gilde om natten, og så længe det varede, holdt folk ikke af at komme for tæt hen til højen, der da var åben, så at man kunde se, hvordan troldtojet dandsede og drak. Det skete alligevel en enkelt gang, at der kom nogen forbi, og de kunde da se, at...
Henne i Rerringe sogn blev beboerne en gang enige om at ville søge at få udryddet alt det kryb, der var i sognet (o: rotter, mus, hugorme, snoge o. s. v.), og da der til den tid var en klog mand i sognet, henvendte de dem til ham. Han var også villig til at besorge det væk, men han stillede flere betingelser. Således forlangte han først, at beboerne...
da.etk.DS_02_E_00093
Vor Frue nat hærer tranen lys til senes (da skal man gå i sene fed dagslyset). Nik. Chr,
da.etk.JAT_01_0_00718
Vorherre ned ad bjærget red, hans foles fod han vred, nu at trå sen' til sen' og brusk til brusk, så snart som a min hånd til jorden ta'r, så skal du få liu. I navnet G. F. . . . Hans Rasmussen, Ring mark.
da.etk.DS_07_0_01661
Finder man et stykke rustent stål med ét eller flere huller i, må man endelig tage det op, det er der lykke ved. Jeppe Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01045
Hos Kræn Vestergårds i Svoldrup blev deres kreaturer skidt, og konen blev syg, og de havde tro til, at der kom én derind og vilde forhekse dem. Så blev der sendt bud efter en heksemester at drive ham ud Han kunde ikke drive ham længere end udenfor døren, og der gjorde han sig til en skarnbasse og krøb ind i et hul under sylden og var så lige godt inde...
da.etk.DS_07_0_00077
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af — som man den gang troede — et dobbelt onde, idet hun fik både...
da.etk.DS_07_0_01337