499 datasets found
Danish Keywords: såkaldt Place of Narration: Kværndrup Fyen
For koldfeber. Af de små såkaldte koldurter eller vejrblommer skal det være godt at spise de tre første, man seer, eller også den første rugvippe, man seer om foråret. P. Jensen.
da.etk.DS_04_0_01944
Hestene må lige så lidt som andre kreaturer sættes på græs om foråret en løverdag, for så kan de slet ikke trives. Det må ske på en hvilken som helst anden dag. men dog helst på en af de såkaldte tre kjoddage. nemlig søndag, tirsdag og torsdag, for så trives de bedst, p, Jensen.
I den såkaldte Pavegyde i Lunde sogn bar der al tid været et og andet, sorn ikke bar været rigtig fat. Således har man set en overnaturlig so gå med en flok grise ude ved skovleddet, lige for vi når Skovsgårdens grund. Nogle har set en mandsskikkelse gå og spøge der. Somme har ment, at det var en mand fra Pavegården, som ligger der ved vejen, og...
Det såkaldte Adamsæble (luftsrørshovedet) kom frem på den måde, at da Eva gav Adam af den forbudne frugt, spiste han jo også deraf, men kom for sent i tanker om, at det var synd. Han greb sig vel med hånden om halsen for at standse en mundfuld, og den blev også siddende som en fremstående knude, og efter ham arvede så alle mænd Adamsæblet. P. Jensen,...
Ved den såkaldte Ærbo-smedens ved Trunderup dong sees enduu en jordbauke, som for ikke få år siden skal have været et stående jordhus, der var beboet af en mand og en kone, som skal have været i familie med de samtidige herskaber på Lykkesholm, og som da havde givet dem den lod, hvorpå de græssede deres kreaturer, og som aldrig blev pløjet. Siden, da de...
da.etk.DS_04_0_01236
I den såkaldte "skolestue" på Kås (Salling) er der slemt til at spøge, og ingen holder af at ligge der. Man kan undertiden høre det høvle der inde, skjøndt der slet ingen er. h. a. b.
da.etk.DS_05_0_01782
Karen Jespersen ude i Høje-Dong i Lunde sogn har fortalt mig følgende tildragelse meget omstændelig. Det var den 9. april 1868, en søndag aften, at hun fulgte sin datter på vej fra Høje-Dong og efter Lunde (Karen er ugift, datteren bor nu i Fåborg.) De gik da igjennem den såkaldte Pavegyde, og da de næsten var nået ud til Svendborg-landevejen, til...
Der siges, at den ryggesløse fru Sophie Amalie Lindenow flyttede præstegården fra Blendstrup til Gjerdiug ben i pastoratets yderste udkant, fordi præsten havde irettesat hende for hendes usædelige liv, og hun vilde da have ham så langt bort fra sig som mulig. Vist er det, at præstegården har været i Blendstrup, hvor nu den såkaldte anneksgård er. Pastor...
da.etk.DS_04_0_00729
Besser kirke skulde have været bygget nede ved Besser by i den såkaldte Lammeløkke; men . . . ført op til det sted på Langemark mark, hvor kirken nu står, hvorefter arbejdet ikke blev forstyrret. jens eriksen mosegård ved a. ped.
da.etk.DS_03_0_00834
I Ramsherreds-gadc løber den såkaldte Ramsherreds-hest om natten på tre ben, og i Ladegårds-gade løber Ladegårds-soen. Kr. Eriksen.
da.etk.DS_02_H_00132
Den såkaldte Hals Præst hed Milcael Møller og var fra Nørre-Bindslev. Han var så klog, at han kunde se ind i et og, der var med føl, enten det var et mårføl eller et hesteføl, og hvad lød det havde. Han sagde det således hos Peder Brogård i Jetsmark, og det passede godt nok, da tiden kom. Han kom ind ad Alstrup våbenhus en søndag, og da sad der to piger...
Ved Nyrup by tæt ved stranden ligger det såkaldte MyreJcjærshus (Myrdekjærshus) og Myrekjærsdyssen, som skal have deres navn af, at dronning Margrete skal på den mark, hvor de ligger, have holdt et blodigt slag med de Svenske. Nu og da skal hestesko og geværlåse blive oppløjede på dette sted. v. ]>oye.
Pæledrivning. I tiden omkring midten af trediverne dreves sildefiskeriet med 22 fællesbundgarn øst for Nordby-landet. Når karlene om foråret skulde drive bundgarnspæle, hvilket skete med en stor fire mands håndrambuk, udførtes dette arbejde til en taktfast sang, for at de kunde følges ad. Et brudstykke af den såkaldte pælevise er: Og hvorfor skal vi...
En møller i Vébbatrup handlede med uld og skind og kjørte til Randers med. Kjøbmanden havde en gang give! ham et lille kræmmerhus med underretning om. hvordan konen skulde bruge det, der var i. Hun skulde brune dem i panden o. s. v. Da han nu kom hjem, sagde han: Her skal du se, kone, her er noget, de kalder for knaffer, det skal smage så udmærket, efter...
For nogle år siden boede på marken imellem Freltofte og Lumby, Nørre-Lyndelse sogn, en mand, der hed Rasmus Andersen. Han gav sig i mange år ud for at være en levende Kristen og var en af de såkaldte lægprædikanter. Men han druknede sig til sidst selv. Da en tid efter en mand kom ridende fra Lyndelse, begyndte hans hest ved det sted at fnyse og spidse...
Søren Jensen fra Assens var en gang gået til Mariager. Da han kom til stenkisten, der er lidt forend vi kommer til den såkaldte Klovbakke, kommer der en rigtig stor, sort stud og følges med ham og går og kjæler sig op ad ham. Han kunde ingen steder komme for den, og han blev den ikke kvit, inden han kom til Maren Møllebæk, der forsvandt den, da han kom...
Traditionen nævner en kong Age, som skal have boet på det fordums Votborg slot og har været begravet i den såkaldte Ageshøj på Ovtrup mark, i hvilken høj er for omtr. 18 år siden funden et metalsværd, en urne med aske o. s. v. Har byen ikke sit navn efter denne Åge eller Ove, kan den måske have det af sin højere beliggenhed. C. Seh.
En Nordbyer fortalte, at han kunde mindes en bullet brønd på en mark mellem Nordby og Mårup ved det såkaldte Søby kjær, hvor den nedlagte by Søby skulde have ligget. Han vilde også vide, at det var formedelst sørøveri, de tre byer blev nedlagte på Nordlandet, og beboerne flyttede sammen i de to store byer Nordby og Mårup. a. pedersen.
Der ligger et kjær, som kaldes Dragskjær. i det sydostlige hjørne af Vistoft sogn, og et parti deraf kaldes Vandkjæret. Øst for er Snogbakken. Sagnet siger, at der skal have været en kirke, og folk har den sige: Den Dragskjærs præst i Vandkjær boede, hr. Tern, hvilket også vendes om til: Den Vandkjær præst i Dragskjær .... Sandsynligvis har her været et...
En gårdmand i Vollerup så et dejligt rødt ølanker ligge på en høj tæt ved Vollerup, just som han kjørte forbi. Manden skyndte sig nu hjem og så tilbage til højeu, men da var det borte. En høj, der lå på den såkaldte Præstebanke, stod tit på rode pæle, og der brændte en svær ild under den. Tæt ved Kollerup by lå Arlchiij, hvor man hørte svære kistelåg...