Imellem Ferup og Vrå i Lejrskov sogn ligger en lille bøgeskov, Risbøge. Her har man undertiden set en menneskeskikkelse uden hoved gå om natten. En gang så en mand også en stor sort hund komme ud fra skoven, og hans egen hund, der lignede den fremmede, luskede ængstelig uden om. Selv i nutiden skynder mange sig der forbi om aftenen. p. jensen, kværndr.
På Yilsbjærggård, som ligger tæt ved Åkjær, boede en Mand, der var så streng og slem ved sine Folk. Blandt dem var en Dreng på 8 eller 10 År, og Drengen hadede ham. Med Tiden blev lian en stor, stærk Karl, og så en Dag han træffer Manden nede i Skoven, siger han til ham: »Nu skal du have for alt det onde, du har gjort imod mig og andre,« og dermed slog...
Skarns folk kan gjøre noget ved græsset, som køerne æder, så at man ikke kan få smør af fløden. Det er sagt, at det ligner mest noget aske, som bliver strøet på græsset. En klog mand har en gang givet folk her i byen det råd, at de i sådanne tilfælde skulde kjærne om torsdag aften, så vilde skarnsstykkerne ingen indflydelse have. p. Jensen.
Osten for Trunderup ligger en skov, som kaldes Nord torp. En kone ir& Kværndrup gik en gang herud for at malke til middag. Og da hun ikke bavde gået i kirke efter en barselfærd, var der noget inde i skoven, det lignede mest et langt, hvidklædt menneske, der lagde armene, slåene i lås, på skovgjærdet og råbte: «Skynd dig, du hedenske kvinde, det er...
Lamdrup Kohave, Svindinge, som for hundrede år siden var et størt overdrev til fællesgræsning for Lamdrup bymænd, er nu dels skov, dels agerland; men i den tid pigerne gik herud for at malke, var der en gang en pige, som flere gange traf en fremmed mand derude, som hun snakkede med. Det faldt hende dog omsider underligt, og så fortalte hun om ham hjemme....
Det er nu sjælden, at Nyvangsdjævelen lader sig høre. Men sidste forsommer ventede min kone mig hjem fra Kjøbenhavn en aften, og en mand, som vilde have mig med sig til Horns herred klokken 2, 3 om natten, var henne at høre, om jeg var kommen hjem. De stod begge to uden for og hørte nogle høje og derefter nogle sagte hvin. Min kone véd ikke, hvad hun...
Der levede for få år siden en mand henne i Ringe, Gudme herred, som havde en dragedukke (drejedukke), og den gav ham penge hver dag, det fortælles, at den gav 24 skilling om dagen. Folk, som havde set denne dragedukke, sagde, at den lignede en hestebille (o: skarnbasse) og lå i en æske på ryggen. Manden, der havde den, blev meget mager og udtæret, og det...
Det var oprindelig bestemt, at Kværndrup kirke, som nu ligger midt i byen på en høj banke, skulde have været bygget på en lignende banke inde i Rubbjærgskoven (under Egeskov) ret inden for det østlige skovled. Banken her i skoven kaldes endnu Kirkebanken eller Flintebanken og ligger vest for Kværndrup by. Men bygningen her vilde ikke skride fremad, ti...
En mand brændte kulmile ved en mosekant, hvor der stod en del ellebuske. Han fik da at se, at der sad en ellepige henne på en elletrumpe. Hun var at se til forfra en rigtig kjon pige, men bag til lignede hun en elletrumpe. Manden tog nu en brand fra kulmilen og stak hende bagfra med den, og hun sprang da op og hujede og løb ad ellemosen til. Men det...
Min moder talte somme tider om en gammel smed i Hoed, han var meget gudfrygtig af sig. De påstod, at han altid gik med enten salmebog eller testamente hos sig. Han havde også en nøgle til Hoed kirke, så han kunde gå ind, når han vilde. En aften gik han sin vante tur op til kirken, og han så da en dunkel skikkelse, der lignede et menneske; men der brændte...
Gamle Kirsten Hans Jorgens i Trunderup, min mormoder, siger, at hun aldrig bar kunnet se spøgeri eller sådant noget, for så havde hun nok fået noget at se en gang i hendes unge dage. Det var nemlig en aften, at hun og hendes søster Stine gik hjemme fra deres faders gård i Volstrup, Ringe sogn, og ned efter Mads Pedersens, hvor der skulde være gilde, de...
På gården Skovsbo i Sydfyen findes der en hvid dame, der ofte viser sig, og som alle gårdens folk påstår at have set. Sådan gik det en gang, da stuepigen gik og gjorde i stand i stuen, at gjenfærdet pludselig viste sig for hende, og skyndsomst måtte hun flygte, da det gik frem mod hende. En anden gang, da aftenen var falden på, sad avlskarlen, der just...
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
Det førstefødte drengebarn i et ægteskab kan intet ondt gjøre fortræd. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00749
På Hindsholm tjente i en gård for mange år siden en mand, der hed Lars Jensen. Han havde fået omgang med en ellepige, og da han til sidst ikke kunde slippe hende, måtte præsten til at skille ham af med hende. Samme Lars Jensen formentes at stå i pagt med en ond ånd; han kunde nemlig gjøre adskillige overnaturlige ting. Således kunde han, når de hostede,...
Kvindfolkene må ikke spinde under fasteprædikenerne om vinteren. p. Jensen.
Man kunde også få at vide, hvad ens tilkommende skulde hedde; man gik da ud st. Hans aften og samlede en buket forskjellige blomster, som man gav navne. Disse lagde man under sin hovedpude. Næste morgen greb man så ind under puden og tog den frem, man forst fik fat på. Det navn, den havde, havde éns tilkommende også. Optegnet i Kristiansstad. J. Johnsson.
Falder en saks ned på spidsen, er det varsel for na^svise fremmede, der vil komme.
Om folk, der snakker meget højt. siger man, at de er fodte i østenvind. Karen Toxværd.
Jens Povlsen i Bandsbøl havde hørt, at en kone i nabolaget havde sagt om ham, at han lignede et af hendes får. Så gik han derhen og sagde, at han vilde nok se det får. Ja, svarede hun, du kan selv gå ud til dem, de står der henne, og så kan du nok selv se, hvilket af dem der ligner dig. Kristen Jensen, Hemmet.
