Imellem Ferup og Vrå i Lejrskov sogn ligger en lille bøgeskov, Risbøge. Her har man undertiden set en menneskeskikkelse uden hoved gå om natten. En gang så en mand også en stor sort hund komme ud fra skoven, og hans egen hund, der lignede den fremmede, luskede ængstelig uden om. Selv i nutiden skynder mange sig der forbi om aftenen. p. jensen, kværndr.
Følger vi Fåborg-landevejen fra Kværndrup by efter Egeskov, så finder vi lidt uden for byen, der, hvor vejen svinger lidt til højre, en banke inde i Vestermarken til højre for landevejen, som kaldes Rubbjærg (Rugbjærg). Denne banke har før stået på fire pæle, og man har set bjærgfolkene dandse der inde under. p. Jensen, Kværndrup.
Følger vi vejen, der går fra Bobjærg til Lunde, så kommer vi lidt uden for Bobjærg over en lille bæk, og derefter går vejen så at sige gjennem en grusgrav. Til venstre for vejen og ikke langt fra grusgraven er en lille banke, som kaldes Mobjærg. Denne banke har man før set stå på fire gloende pæle, og inde under banken kunde man så se bjærgmændene holde...
Skarns folk kan gjøre noget ved græsset, som køerne æder, så at man ikke kan få smør af fløden. Det er sagt, at det ligner mest noget aske, som bliver strøet på græsset. En klog mand har en gang givet folk her i byen det råd, at de i sådanne tilfælde skulde kjærne om torsdag aften, så vilde skarnsstykkerne ingen indflydelse have. p. Jensen.
Osten for Trunderup ligger en skov, som kaldes Nord torp. En kone ir& Kværndrup gik en gang herud for at malke til middag. Og da hun ikke bavde gået i kirke efter en barselfærd, var der noget inde i skoven, det lignede mest et langt, hvidklædt menneske, der lagde armene, slåene i lås, på skovgjærdet og råbte: «Skynd dig, du hedenske kvinde, det er...
Lamdrup Kohave, Svindinge, som for hundrede år siden var et størt overdrev til fællesgræsning for Lamdrup bymænd, er nu dels skov, dels agerland; men i den tid pigerne gik herud for at malke, var der en gang en pige, som flere gange traf en fremmed mand derude, som hun snakkede med. Det faldt hende dog omsider underligt, og så fortalte hun om ham hjemme....
En bonde skulde en gang efter herremandens ordre slås med en "brydebasse". "Ja," sagde bonden, "men jeg vil have min davre først!" Han fik så også sin davre og kom siden ind i et hus (rum), hvor brydebassen var. Men denne sprang højt op i vejret, op mod slyden, da bonden kom derind, og han sagde derfor: "Følg maebunden, du!" og tog så i det samme så...
Der boede for nogle år siden en østerrigsk rebslåer i Svindinge, som var fulgt med den gamle grev Moltke på Glorup hertil. Han fortalte om sin broder, at han en gang - altså i Østerrig - kom til et sted, hvor ingen turde være om natten for spøgeri. "Så vil jeg bo der!" sagde han. Den første nat, han var der, kom der nogen uden for vinduerne og slog frem...
Der levede for få år siden en mand henne i Ringe, Gudme herred, som havde en dragedukke (drejedukke), og den gav ham penge hver dag, det fortælles, at den gav 24 skilling om dagen. Folk, som havde set denne dragedukke, sagde, at den lignede en hestebille (o: skarnbasse) og lå i en æske på ryggen. Manden, der havde den, blev meget mager og udtæret, og det...
Det var oprindelig bestemt, at Kværndrup kirke, som nu ligger midt i byen på en høj banke, skulde have været bygget på en lignende banke inde i Rubbjærgskoven (under Egeskov) ret inden for det østlige skovled. Banken her i skoven kaldes endnu Kirkebanken eller Flintebanken og ligger vest for Kværndrup by. Men bygningen her vilde ikke skride fremad, ti...
En mand brændte kulmile ved en mosekant, hvor der stod en del ellebuske. Han fik da at se, at der sad en ellepige henne på en elletrumpe. Hun var at se til forfra en rigtig kjon pige, men bag til lignede hun en elletrumpe. Manden tog nu en brand fra kulmilen og stak hende bagfra med den, og hun sprang da op og hujede og løb ad ellemosen til. Men det...
Et sy c/t barn kureres således: Torsdag aften ved solnedgang tager man det linned, det syge barn har på, og går stiltiende med det hen på kirkegården, hvor det graves ned i en ny grav. Her skal det blive liggende til næste torsdag, da det hentes igjen ved solnedgang og gives barnet på akkurat som det er. Denne fremgangsmåde må følges tre gange i træk og...
Henning skytte skod en gang en lindorm på Lindhjær mellem Sandager og Ryslinge. Straks, da han så ormen, blev han bange og gik baglænds, men gled da i noget kogjødningog faldt. Ormen, som med oprejst hoved havde fulgt ham, lagde sig også stille. Henning gjorde igjen mine til at rejse sig, men nu begyndte også ormen at krybe. Langt om længe fik han bøssen...
Drawwgræs, der vogser i moserne, brugtes forhen til kalkborster, klædeborster o. lign. De hvide uldtotter. der gror på drawwgræsset, kaldes fon og brugtes af fattigfolk til at komme i dyner i steden for fyld. Det kaldes dragegræs, fordi stængelen kan lade sig drage op ligesom siv, uden at roden følger med. E. T. K.
Det, de antog for Fynshovedmanden, var egentlig Voldemar Atterdag. De har det Sagn her på Egnen, at hver Lille-Juleaften kommer han her igjennem Byen, men følger ikke Vejen, derimod følger han en gammel Vej, som nu er nedlagt. Ad den red han så til Fynshoved på Jagt og holdt Jagt til Hellig-tre-Kongers Aften, og så red han samme Vej tilbage igjen. Efter...
Gamle Kirsten Hans Jorgens i Trunderup, min mormoder, siger, at hun aldrig bar kunnet se spøgeri eller sådant noget, for så havde hun nok fået noget at se en gang i hendes unge dage. Det var nemlig en aften, at hun og hendes søster Stine gik hjemme fra deres faders gård i Volstrup, Ringe sogn, og ned efter Mads Pedersens, hvor der skulde være gilde, de...
For 30 år siden var der en del tale om en gjengangerske, som viste sig på og ved landevejen mellem Kværndrup og Egeskov. Ned ad mod Egeskov var der en stor mærgelgrav indenfor hegnet til højre, når vi går mod syd, og her ud fra denne mærgelgrav har der af flere pålidelige folk været set en høj sort dame, der forst stod oppe i hegnet, så ude ved vejen tæt...
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
Om en vis pastor Schlegel på Lolland fortæller man, at han kunde gjøre en del hemmelige kunster. Han beskrives som en gammel pussak, der i selskaber gjærne gik og stampede omkring for sig selv, og var ved sådanne lejligheder ofte gjenstand for sine kollegers vittigheder og indfald. Således fortælles der, var han engang sammen med sine nabopræster til...
Det førstefødte drengebarn i et ægteskab kan intet ondt gjøre fortræd. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00749
