1,107 datasets found
Danish Keywords: ligne dyb Place of Narration: Kværndrup Fyen
Imellem Ferup og Vrå i Lejrskov sogn ligger en lille bøgeskov, Risbøge. Her har man undertiden set en menneskeskikkelse uden hoved gå om natten. En gang så en mand også en stor sort hund komme ud fra skoven, og hans egen hund, der lignede den fremmede, luskede ængstelig uden om. Selv i nutiden skynder mange sig der forbi om aftenen. p. jensen, kværndr.
da.etk.DS_05_0_00175
Skarns folk kan gjøre noget ved græsset, som køerne æder, så at man ikke kan få smør af fløden. Det er sagt, at det ligner mest noget aske, som bliver strøet på græsset. En klog mand har en gang givet folk her i byen det råd, at de i sådanne tilfælde skulde kjærne om torsdag aften, så vilde skarnsstykkerne ingen indflydelse have. p. Jensen.
da.etk.DS_07_0_00648
Osten for Trunderup ligger en skov, som kaldes Nord torp. En kone ir& Kværndrup gik en gang herud for at malke til middag. Og da hun ikke bavde gået i kirke efter en barselfærd, var der noget inde i skoven, det lignede mest et langt, hvidklædt menneske, der lagde armene, slåene i lås, på skovgjærdet og råbte: «Skynd dig, du hedenske kvinde, det er...
Lamdrup Kohave, Svindinge, som for hundrede år siden var et størt overdrev til fællesgræsning for Lamdrup bymænd, er nu dels skov, dels agerland; men i den tid pigerne gik herud for at malke, var der en gang en pige, som flere gange traf en fremmed mand derude, som hun snakkede med. Det faldt hende dog omsider underligt, og så fortalte hun om ham hjemme....
da.etk.DS_02_A_00050
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
da.etk.DS_05_0_02088
Der levede for få år siden en mand henne i Ringe, Gudme herred, som havde en dragedukke (drejedukke), og den gav ham penge hver dag, det fortælles, at den gav 24 skilling om dagen. Folk, som havde set denne dragedukke, sagde, at den lignede en hestebille (o: skarnbasse) og lå i en æske på ryggen. Manden, der havde den, blev meget mager og udtæret, og det...
da.etk.DS_06_0_00682
Det var oprindelig bestemt, at Kværndrup kirke, som nu ligger midt i byen på en høj banke, skulde have været bygget på en lignende banke inde i Rubbjærgskoven (under Egeskov) ret inden for det østlige skovled. Banken her i skoven kaldes endnu Kirkebanken eller Flintebanken og ligger vest for Kværndrup by. Men bygningen her vilde ikke skride fremad, ti...
En mand brændte kulmile ved en mosekant, hvor der stod en del ellebuske. Han fik da at se, at der sad en ellepige henne på en elletrumpe. Hun var at se til forfra en rigtig kjon pige, men bag til lignede hun en elletrumpe. Manden tog nu en brand fra kulmilen og stak hende bagfra med den, og hun sprang da op og hujede og løb ad ellemosen til. Men det...
da.etk.DS_02_A_00147
Gamle Kirsten Hans Jorgens i Trunderup, min mormoder, siger, at hun aldrig bar kunnet se spøgeri eller sådant noget, for så havde hun nok fået noget at se en gang i hendes unge dage. Det var nemlig en aften, at hun og hendes søster Stine gik hjemme fra deres faders gård i Volstrup, Ringe sogn, og ned efter Mads Pedersens, hvor der skulde være gilde, de...
Når man færdes ad Vejen fra Ravning Station og op til Ravning By, har man en meget dyb og meget snæver Dal på sin venstre Hånd, der nærmest ligner en meget gammel Hulvej. Den kaldes Fandens Dal, og oppe på den vestlige Skrænt findes en Forhøjning, hvorpå der skal have ligget en Borg. Den er på Abildgårds Mark, og Pladsen kan godt se ud til at have været...
da.etk.DSnr_03_0_00734
Byen har tilforn i ældgamle tider været kaldet Grandsted af den årsag, at her før den sorte pest skal have været Granskov, som der fortælles; og i hvorom alting er, så findes endnu ofte udi klynemoserne her i sognet store stykker træer dybt nede i jorden, som ligner fyr eller gran. Dette træ gjør bønderne splinde af og turer dem vel, da de bruger dem i...
da.etk.DS_03_0_01500
Inærheden af gården Møgelkjær er en sø, som kaldes Hollet se. Der har ligget en gård i gamle dage. En dag der var fest, fandt de på at lægge en død gris i fruens seng og klæde den på. så den lignede hende . . . Gris i sengen, og derover blev han så harmet, at han skyndte sig ud af gården, men glemte derover hans boger. Han var knap ude af porten, forend...
da.etk.DS_03_0_01226
Om en vis pastor Schlegel på Lolland fortæller man, at han kunde gjøre en del hemmelige kunster. Han beskrives som en gammel pussak, der i selskaber gjærne gik og stampede omkring for sig selv, og var ved sådanne lejligheder ofte gjenstand for sine kollegers vittigheder og indfald. Således fortælles der, var han engang sammen med sine nabopræster til...
Det førstefødte drengebarn i et ægteskab kan intet ondt gjøre fortræd. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00749
Vievad eller gårdhullet neden for Hagbarts høj, hvor en gård sank ned i gamle dage, er endnu så dybt, at det ikke kan bundes med et vognreb. jørcen hansen.
da.etk.DS_03_0_01195
Der er fem gamle blunde her i byen. Af dem er Hæddelis kjelde både den bredeste og den dybeste. Den står lige nord for pnestegårdshaven. er otte til ni alen bred i det bredeste og en 16 alen dyb. Al den fyld, der er kommen op af den, er kjort op med heste og vogn. Den er sat op af svære kaninesten, bliver videre og videre fra grunden af, men snævrer til...
da.etk.JAT_03_0_00016
Fra Sandhus Kjær til hen imod Bøgeskov Banker i den sydlige Del af Ikast gik i Øst og Vest en Grøft, der kaldtes Skandserne. Jorden var kastet op til begge Sider, og når en Mand stod ned i den, så kunde han ikke se over Volden, så dyb var Grøften. Midtvejs, hvor det dybeste Sted fik Ende, var en stor opkastet Jordhøj, der så ud til at kunne være en...
da.etk.DSnr_03_0_00166
Falder en saks ned på spidsen, er det varsel for na^svise fremmede, der vil komme.
da.etk.JAT_03_0_01204
Om folk, der snakker meget højt. siger man, at de er fodte i østenvind. Karen Toxværd.
da.etk.JAT_03_0_00747
Jens Povlsen i Bandsbøl havde hørt, at en kone i nabolaget havde sagt om ham, at han lignede et af hendes får. Så gik han derhen og sagde, at han vilde nok se det får. “Ja,” svarede hun, “du kan selv gå ud til dem, de står der henne, og så kan du nok selv se, hvilket af dem der ligner dig”. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.JAH_06_0_00544