Imellem Ferup og Vrå i Lejrskov sogn ligger en lille bøgeskov, Risbøge. Her har man undertiden set en menneskeskikkelse uden hoved gå om natten. En gang så en mand også en stor sort hund komme ud fra skoven, og hans egen hund, der lignede den fremmede, luskede ængstelig uden om. Selv i nutiden skynder mange sig der forbi om aftenen. p. jensen, kværndr.
Skarns folk kan gjøre noget ved græsset, som køerne æder, så at man ikke kan få smør af fløden. Det er sagt, at det ligner mest noget aske, som bliver strøet på græsset. En klog mand har en gang givet folk her i byen det råd, at de i sådanne tilfælde skulde kjærne om torsdag aften, så vilde skarnsstykkerne ingen indflydelse have. p. Jensen.
Osten for Trunderup ligger en skov, som kaldes Nord torp. En kone ir& Kværndrup gik en gang herud for at malke til middag. Og da hun ikke bavde gået i kirke efter en barselfærd, var der noget inde i skoven, det lignede mest et langt, hvidklædt menneske, der lagde armene, slåene i lås, på skovgjærdet og råbte: «Skynd dig, du hedenske kvinde, det er...
Lamdrup Kohave, Svindinge, som for hundrede år siden var et størt overdrev til fællesgræsning for Lamdrup bymænd, er nu dels skov, dels agerland; men i den tid pigerne gik herud for at malke, var der en gang en pige, som flere gange traf en fremmed mand derude, som hun snakkede med. Det faldt hende dog omsider underligt, og så fortalte hun om ham hjemme....
Der levede for få år siden en mand henne i Ringe, Gudme herred, som havde en dragedukke (drejedukke), og den gav ham penge hver dag, det fortælles, at den gav 24 skilling om dagen. Folk, som havde set denne dragedukke, sagde, at den lignede en hestebille (o: skarnbasse) og lå i en æske på ryggen. Manden, der havde den, blev meget mager og udtæret, og det...
Det var oprindelig bestemt, at Kværndrup kirke, som nu ligger midt i byen på en høj banke, skulde have været bygget på en lignende banke inde i Rubbjærgskoven (under Egeskov) ret inden for det østlige skovled. Banken her i skoven kaldes endnu Kirkebanken eller Flintebanken og ligger vest for Kværndrup by. Men bygningen her vilde ikke skride fremad, ti...
En mand brændte kulmile ved en mosekant, hvor der stod en del ellebuske. Han fik da at se, at der sad en ellepige henne på en elletrumpe. Hun var at se til forfra en rigtig kjon pige, men bag til lignede hun en elletrumpe. Manden tog nu en brand fra kulmilen og stak hende bagfra med den, og hun sprang da op og hujede og løb ad ellemosen til. Men det...
Gamle Kirsten Hans Jorgens i Trunderup, min mormoder, siger, at hun aldrig bar kunnet se spøgeri eller sådant noget, for så havde hun nok fået noget at se en gang i hendes unge dage. Det var nemlig en aften, at hun og hendes søster Stine gik hjemme fra deres faders gård i Volstrup, Ringe sogn, og ned efter Mads Pedersens, hvor der skulde være gilde, de...
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
Det førstefødte drengebarn i et ægteskab kan intet ondt gjøre fortræd. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00749
Falder en saks ned på spidsen, er det varsel for na^svise fremmede, der vil komme.
Om folk, der snakker meget højt. siger man, at de er fodte i østenvind. Karen Toxværd.
Jens Povlsen i Bandsbøl havde hørt, at en kone i nabolaget havde sagt om ham, at han lignede et af hendes får. Så gik han derhen og sagde, at han vilde nok se det får. Ja, svarede hun, du kan selv gå ud til dem, de står der henne, og så kan du nok selv se, hvilket af dem der ligner dig. Kristen Jensen, Hemmet.
I den tid bønderne var stavnsbundne, var der en frue i Kjøbenhavn, som. vilde så gjærne se en bonde. En dag kom en af hendes gode venner ind til hende og sagde: Her er en bonde!" Hun betragtede manden længe og endelig sagde hun til den, der kom med ham: Nej, se han ligner jo næsten et andet menneske, træk ham ud i stalden og gik ham et vred hø." Søren...
En kone fra Moseby, som var ude at gå en aften, fik noget at folges med, der akkurat lignede solen. Det lob ved siden af hende et stykke vej, men til sidst løb det ud i en vanding, hun kom forbi. Det gjorde hende ikke noget. Hans Peter Hansen, Halskov.
En nisse i Mollerup.....Til en anden gårdmand i byen, der havde en ko, som bestemt lignede den døde. Ingen fik det at vide uden pigen, hende fortalte han det til, men forbød hende at sige det til nogen. s. P- Jensen.
Finder man en glød i ilden, som ligner en fod, eller en glød med et rundt hul i, eller man syner hænder, eller der kommer en høvlspån i lyset, skal man snart spørge lig. T. Kristensen, Rønslunde.
Så snart et barn er født, skal man slå en bog op og holde hen for det, så skal det blive godt til at lære.
Den familie her i byen, der havde det mest uhyggelige hjem, var Søren Jespersens. De havde f. eks. kun én seng, der lignede et leje for dyr, i denne lå de alle, mand, kone og tre børn om natten. L. Lassen, Tovstrup.