Når en følhoppe er bleven bedækket i næde, antager man, at den går lamgere med foliet, end når dette ikke har fundet sted. p. Jensen.
Når hestene bliver bremsegale og ofte gnider næsen stærkt på nabohesteu eller andre gjenstande, antager man, at do bar orm i næsen og derfor vil klo denne.
I en gård nede i Gndbjærg, Gudme herred, var det i lange tider, at hestene ikke rigtig vilde trives. De stod og støjede og var urolige i stalden, men gik man så der ind, var der aldrig noget at opdage, alt var roligt. Nogle antog, at hestene var forheksede, men en pige, som tjente der i gården, var ikke af den mening, hun troede derimod, at det var »den...
Ind ad Romsøs midte findes en høj banke, der er bevokset med træer. På bankens øverste top ser man en fordybning i jorden, og om natten brænder her et lys, hvorfor man antager, at her ligger en skat skjult. p. jensen, kværndrup.
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01559
Der var en mand henne ved Ojæstelev, som kuude gjøre lidt heksekunster. Hau kom en gang hjem fra kjøbstaden og havde et hvedebrød med hjem til et barn, han havde. Men inden de vel ser dem til, er hvedebrødet borte og kan ikke findes. Han antog straks, at det var tjenestepigen, der havde taget det, men i hvor hårdt de end gik på hende, så vilde huu ikke...
I Lydinge, Krarup sogn, boede en mand, som de kaldte Hans Jen. Bag om hans have gik vejen hen til Peder Møllers gård. og på denue vej modte en mand en aften et lam, som han antog for et rigtigt lam og derfor vilde gjenne det; men idet han slog til det med sin stok, drog det ind i Hans Jens humleplet, hvor det gjorde en farlig st6j. Nogle cage efter døde...
Hellig-tre-kongers aften skal vi under måltidet kolde op med spisningen og gå uden for huset alle sammen og råbe: Elte melte! eller: Høj halløj! eller noget andet og derefter tilføje: Vi råber for I konger tre, om I det ville hore. Dette afværger ildsvåde så langt omkring, som udrabene kan høres. De tre kongers navne er her på egnen bleven borte i...
Marren er én, som man ikke kjender, men dog på en måde er elsket af. Det er mange gange let at hore, når marren kommer, man kan høre, den sætter sine træsko og går op i sengen; men vil man blot vende ryggen i vejret i sengen, så går den igjen. Marren vejer efter kyndiges sigende omtrent ved en sæk hvedemel. Når den, som sover hos den, der bliver...
Han antager, at Når man af samtlige kjærner i et æble udsøger den største, og pa passende made lægger den i jorden, sa vil der opvokse et træ, som uden forædling vod podning vil bære gode frugter. Man savner ikke eks. herpå. Filippasæblet tin Hundstrup på Fyén er i firserne fremkommen på denne måde. P. Jessen.
Der levede i begyndelsen af dette århundrede tre troldhekse i Kværndrup by, sagde man. Der boede nemlig én i hver byende og én i midten. I den sydlige byende boede Haren Skjernings, i midten boede Maren Ottens og i norden byende var Karen Lavse. Af disse tre var Maren Skjernings mest frygtet for sine skarnsstykker. Der fortælles således om eu mand, der...
Der boede en gang en mand ovre på Møen, som havde tre sønner og tre døtre. En søndag gik manden og konen til kirke de skulde over på Falster i kirke, for den gang var der ikke bredere vand mellem Møen og Falster, end at de kunde lægge en fjæl over og gå på. Imens de var borte, blev deres tre sønner rovet fra dem, uden at de kunde vide noget om, hvor de...
Ved præstens Viemose (Vidjemose) ved Fravde præstegård, stod en manepæl, fortalte Ma Drues, men hun skulde nok vogte sig for at rykke i den, for så var hun bleven der. Hun horte tit ligesom et barn græde derude, og undertiden hørte hun en susen i luften og ligesom noget, der sagde: «Grav! grav!» Ma Drues har tydelig set, at pælen rokkede, og en ravn...
Sønderhave kaldes en skov, der ligger omtrent syd for Kværndrup by, og her har for været mange ellefolk. Den gamle Peder Skovfoged var godt kjendt med dem og vidste, hvor de var. «Du må komme til mig ved middag eller ved midnat, så skal jeg vise dig dem!* sagde han til Jens Pedersen i Oksenhave, Bobjcerg mark. Men han gik dog aldrig med ham. Derimod...
Stejlebjærg kaldes en høj grusbanke øst for Kværndrup by. Her boede i gamle dage kongen over alle de fynske nisser. En gang om året var der storstads: Stejlebjærg stod på fire guldpæle, og underneden banken var en blændende belysning. Enkelte kunde se små væsener bevæge sig der inde og hore strængeleg. En nærliggende banke kaldes Flaebjcerg, den var...
For mange år siden skulde kirkeklokkerne i Kværndrup gjøres i stand, da de ikke var rigtig vellydende. En hr. Essi blev antaget hertil og fik udleveret en del sølv og messing til at lappe med. Han stak imidlertid disse gode sager i sin egen lomme og lempede dem med kobber og bly. Da man så skulde til at ringe med klokkerne, var de alt for døde i klangen,...
Sønden forTrasborg iTjæreborg og ind til Sneum skjel ligger Valdemars hede. De antager, at det navn er fra den tid, da kong Valdemar drev jagt her. mathias pedersen, allerup.
da.etk.DS_03_0_01830
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af som man den gang troede et dobbelt onde, idet hun fik både...
Til Astmp kirke knytter sig folgende sagn. I en høj ved Lutide var der forhen underjordiske. De holdt gilde om natten, og så længe det varede, holdt folk ikke af at komme for tæt hen til højen, der da var åben, så at man kunde se, hvordan troldtojet dandsede og drak. Det skete alligevel en enkelt gang, at der kom nogen forbi, og de kunde da se, at...
