643 datasets found
Danish Keywords: hjælpe Place of Narration: Kværndrup Fyen
Hikke. Det hjælper også at drikke tre gange i træk af potten, og for hver gang man har drukket se op under bunden af den. P. jenSen.
da.etk.DS_04_0_01919
Er en ko meget vanskelig at få i kælvet, hjælper det at stjæle tyr til den (o: få den bedækket, uden at tyrens ejer véd det). P. Jensen.
For at holde regnskab med, hvornår en so vil komme med grisene, har man hjulpet sig på følgende måde. Den dag, da soen havde løbet, skar man et mærke i tommelfingerens negl tæt ved negleroden i den hvide plet. Når dette mærke var vokset så langt frem, at det var kommet uden for enden af fingeren, altså sad på den frie del af neglen, var det soens tid at...
da.etk.JAT_01_0_01074
Køerne malker ikke sjælden blod eller dog blodig mælk af en patte. Dette helbredes derved, at man går ud i marken og tager en sten, som ligger i jordens overflade, og så malker tre stråler på den, således at de trætter den side af stenen, som lå ned ad. Derpå bærer man deu der ud igjen og lægger deu, som den før lå. Det hjælper. P jeusen
Marren er én, som man ikke kjender, men dog på en måde er elsket af. Det er mange gange let at hore, når marren kommer, man kan høre, den sætter sine træsko og går op i sengen; men vil man blot vende ryggen i vejret i sengen, så går den igjen. Marren vejer efter kyndiges sigende omtrent ved en sæk hvedemel. Når den, som sover hos den, der bliver...
da.etk.DS_02_F_00043
En pige i Hoje malkede en sommer i en mark, hvor der var en elledreng, som bestandig drev hende køerne sammen på ét sted. Hun syntes imidlertid ikke om den hjælper og fortalte det hjemme. Der var da nogen, som rådede hende at medtage et stykke mad og bide derpå, imens hun malkede, men hver gang hun havde bidt, skulde hun sætte det om på sin træskohæl....
da.etk.DS_02_A_00052
Hørfrø på graven hjælper for at gå igjen. e. t. k.
da.etk.DS_05_0_00923
Kan koen ikke blive efterbyrden løs, skal man stiltiende plukke tre kåltoppe i en fremmed kålhave og give den dem, så hjælper det. II. y. j;
da.etk.DS_07_0_01776
Det første råmælk, koen giver, skal den have ind, det hjælper til at blive af med skarnet. Uglbølle.
da.etk.DS_07_0_01775
Er at barn dørspændt, skal det hjælpes med, at man tager et skåd af døren og jager barnet der igjennem. A. H. S.
da.etk.DS_04_0_02138
Herremanden på Rask vilde altid kaldes herren, og: den tiltale brugte så, hans folk. En dag stod han og snakkede med haiiS daglejere, og en af dem stod og udviklede for herremanden, at han havde haft megen modgang i verden. Han sluttede med at sige: “Men hidtil har dog Herren hjulpet.” — “Det gjør jeg sku altid, når jeg kan”, lagde herremanden til. Lærer...
da.etk.JAT_02_0_00100
Et sted her sønden for i Pederstrup var konen ved at bage æggepandekage. Så slog det ild i flæsket for hende. Men hun spyttede i det og sagde: "Når a nu får æggene pa, sa hjælper det vel." Lavst Jensen, Bjærggrav.
da.etk.JAH_03_0_00274
Solskudt Hoved har et Hul i den ene Side og hjælpes med en Svalerede kogt i Mælk og indgivet. 1 eller 2 nye - Eg indgivet er og godt Grinslund.
da.etk.DSnr_06_0_00826
Tag Kamelblomster, Koral, Hjærtensfryd, kog det i 01, og der lægges en Lykkeskilling i, drik, det hjælper. Samme. G. Religiøse Sagn.
da.etk.DSnr_02_F_00039
Der er folk i Nordby, Som troer, at det hjælper koen til at blive af med efterbyrden at give den et stykke bareskind ind med hår og samt. Det er ligegyldig, om det er frisk eller tørret. A. Pedersen.
da.etk.DS_07_0_01774
Der var også et sted, man skød efter en hare i kålen, men da blev den til et menneske og stod og skannegrinnede ad dem. Det hjælper ikke at skyde sådan en hare, uden man har en sølvkugle for. j. m.
da.etk.DS_07_0_00251
Oppe på bryggersloftet i Holme præstegård lå der en pandeskal af et menneske. Hvor længe han har ligget der, véd a ikke, men en gang - det var nu før min tid i præstegården havde karlene taget denne her pandeskal og gravet den ned på kirkegården. Men så blev der sådant spektakel på gården, og præsten kom og sagde til karlene, at de havde nok været ved at...
da.etk.DS_05_0_00479
I korgavlen af Siem kirke sidder to røde sten. Når et menneske er sygt, og intet andet kan hjælpe, så går folk hen og skraber noget af den ene sten, og det skal den syge så kave ind. Den anden sten, der er er noget mørkere, bruges til syge kreaturer. Hjælper det ikke, kan intet råd hjælpe, s. Lavrsen, Møltrup.
da.etk.DS_04_0_02101
Når sener ikke vil knytte sig, skal man stiltiende tage en hammer og lade, som man slår tre vældige slag på det syge sted, da hjælper det. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_01995
Har nogen ringorme, da skal han lade en døds hånd gå tre gange over dem, men den døde må have et ualmindeligt navn, ellers hjælper det ikke. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_01989